Hvor ligger IDEA rent fysisk?Vi har ryddet loftetagen på universitetet i Kolding, og det bliver hovedkvarter for region syd samt for netværket af partnere. IDEA er ikke en ny institution, men et netværk. IDEA udvikler uddannelser og understøtter de uddannelser, der er rundt omkring. Når der er nogle gode ideer til noget nyt og anderledes, som har højde på sig, kan vi understøtte en sådan proces.
Hvordan skal man undervises i iværksætteri på de forskellige niveauer i uddannelsessystemet? I folkeskolen skal man først og fremmest give fortællinger om iværksættere og få iværksættere ind i undervisningen igennem medier som f.eks. video. Det er et generelt mål at få flere iværksættere inden for murerne, ikke mindst på de videre-gående uddannelser, hvor de studerende skal få en fornemmelse af, hvad det er. Længere oppe i systemet er det mere fokuseret på emner, mere specialiseret. For eksempel med en, der kommer og fortæller om venturekapital-systemet eller om strukturering af store opstarter.
Er det ikke mest relevant på erhvervsorienterede uddannelser? Man kan ikke skille det så skarpt ad. Hele det område, som man ignorerede en overgang, og sagde at det ikke havde noget med business at gøre, er big business i dag. Roskildefestivalen, musik, sport. Jeg mener, at man skal tage det med ind til overvejelse, også på humaniora, på designskoler og når man uddanner kunstnere. Der er power i at bringe kompetencer sammen. Ham, der har lært noget om finansielle strømme, kan noget som ingeniøren ikke kan. Humanisten kan måske brande virksomheden med fortællinger fra nordisk litteratur. Der er mange måder at blive iværksætter på, så vi skal ikke afskrive dem og tro, at det kun er noget for erhvervs-økonomer og ingeniører.
Hvor kommer jeres fokus til at ligge? Vi vil lave en fokuseret indsat mod de mest ambitiøse, vækstorienterede, teknisk avancerede iværksættere. Dem, der er ved at opskalere. For få opnår vækst, og de der opnår det kan være meget usikre på, hvordan de skal styre den, f.eks. med hensyn til at få personale om bord, opskalere, og håndtere de mere komplekse ledelsesforhold. Mange ting bliver mere komplicerede.
Kan man overhovedet lære folk at være iværksætter? Når folk først er i gang, har de især glæde af mesterlære og praktisk erfaring. Men for at nå dertil kan det være vigtigt at motivere dem og uddanne dem i uddannelsessystemet, lige fra folkeskolen til Ph.d.-niveau. Vi skal vække opmærksomhed og skabe kendskab til og forståelse for, hvad en iværksætterproces består i. For eksempel finansiering – hvordan er systemet skruet sammen, hvad skal der til for at opnå finansiering, hvilket innovationssystem har vi, hvad findes der af iværksætterhuse. Altså et basalt kendskab til feltet. Men det er ikke det samme som at de springer ud lige efter eksamensbordet.
Bør man generelt anbefale at de gør det? I almindelighed er det ikke en god anbefaling at starte op lige efter studierne. De, der er helt grønne, er typisk ikke gode iværksættere, selv om det lykkes for nogle. Der skal helst gå nogle år, hvor man får jord under neglene, bliver masseret lidt af forretningssystemer, lærer noget om kunder, om at drive en forretning, om cashflow – ting, som de fleste er helt uvidende om når de forlader skolesystemet. Hvis vi hjalp dem lidt mere, ville vi formentlig få flere, men også mere solide iværksættere. Vi må give dem en mentor eller en rådgiver, og kompensere for manglen på forretningserfaring.
Kan man give undervisere, der ikke selv har været iværksættere, en realistisk idé om hvad det vil sige at sætte i værk? Der er nogle dele, de godt kan undervise i, men man når også en grænse for hvor meget de kan undervise I det, ikke bare OM det. Det kan vi kompensere for ved at give dem et forløb, en fornemmelse. Man skal jo heller ikke være politiker for at undervise i politik.
På jeres hjemmeside kan man læse, at I vil medvirke til at fremme »den enkeltes evne til at håndtere tvetydige og risikoprægede pro-blemstillinger.« Hvordan gør man det? Det er svært at forudse hvad indholdet bliver, men vi vil gerne understøtte den slags tiltag, frem for traditionel iværksætterundervisning. Et stigende antal iværksættere står over for noget som er meget bevægeligt og komplekst og uforudsigeligt. Når du er ude på en global satsning med en ny teknologi, er der mange store spørgsmålstegn. Det kendetegner f.eks. en stor del af it-branchen og kulturbranchen – de meget bevægelige forretningsområder, hvor der ikke er etablerede spiller. Hvordan bliver man god til at håndtere det? Skal man holde fast i sin idé, sin strategi, eller skal man lade sig flyde med? Noget af det væsentligste for en iværksætter er jo at have en god idé. Hvordan vil I fremme gode ideers opståen? Ideen er virksomhedens moder. Uden den er der ingen virksomhed. Men det er heller ikke sådan, at ideen altid er der helt præcist fra starten. Man kan kredse og modificere den. Det at massere selve idégenereringen, styre idéprocesser, er en meget væsentlig del af processen. Man kan f.eks. lave idéværksteder og gøre noget for de studerende, der har interessen. Simulere, at de starter med at bygge en virksomhed op inden de gør det. Lader man dem arbejde med deres idé sammen med andre og systematisere deres ideer, så er de måske er klar til at hoppe ind i et iværksætterhus eller et innovationsmiljø og løbe en risiko.
Er der ikke en modsætning mellem de kvaliteter, en iværksætter skal besidde og de kvaliteter der kendetegner en dygtig studerende? Med andre ord, risikerer I ikke at uddanne folk, som er dygtige iværksættere i teorien, men ikke i praksis? Studietiden er karakteriseret ved, at man er bogorm, analytisk og fordybet – i en tænkefase snarere end en handlefase. Ideen er, at når man har tænkt er man klar til at handle. Men vi må ikke i den grad lægge vægten på en snæver faglighed i så mange år, så man faktisk aflærer noget, som man er opmærksom på er vigtigt: at kunne gå ind i et tværfagligt teamwork, leg, spræl, nytænkning. Kreativitet topper i 6-årsalderen og vi må understøtte det. Nogen ser det som en modsætning til det faglige, men jeg mener at folk skal lære teknik samtidig med at de arbejder med at nyskabe teknikken. Iværksætterfag og kreative fag skal ikke fortrænge de andre fag, men der er også den anden side, man med fordel kan dyrke. Mange studerende dyrker den alligevel i musikgrupper og til sport. De dyrker den lidt legende, men hvorfor skal det ligge uden for studietiden, hvis man kan gøre noget af det relevant for deres fremtidige arbejde? Vi må gøre det til en tværfagligt og mere handlingsorienteret del – et gennemgående træk.
