De penge er til bekymring

At forestille sig en investor, der har svært ved at finde egnede iværksætterprojekter at investere i, overgår sikkert mange iværksætteres fantasi. Men sådan en har vi talt med i dette nummer, hvor vi bl.a. sætter fokus på kapitalfremskaffelse i det nuværende økonomiske klima. Denne investor, som du kan læse om på side 36-37, har ligefrem igangsat workshops for selv at forsøge at opdyrke nye iværksætterinitiativer med perspektiv i. Og når det lykkes, eller når en iværksætter kommer med en rå idé, som lyder interessant, står de klar med først 60.000 kr. til at undersøge potentialet nærmere, er siden investeringer på mellem halvanden og 15 millioner kroner til de projekter, som de tror på.
    Selv om det lyder forjættende at få smidt penge i nakken, er det nu ikke altid, man som iværksætter skal klappe i hænderne og sige ja til alle investorer, som byder sig til. Fra iværksættersiden af bordet er det også vigtigt at stille sig selv og investor en række spørgsmål, før man henter kapital ad denne vej. Befinder firmaet sig f.eks. på det optimale stadie til at tage en investor ind, eller kan det bedre betale sig at knokle lidt videre, og dermed øge værdien forinden? Og er det overhovedet den rette investor, man har på hånden, eller har man brug for en investor med en anden profil? David Madié identificerer i dette nummers artikel fra Startup Company i alt syv spørgsmål, som det er vigtigt at stille sig, før man inviterer investor ombord.
    Finansrådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg giver et overblik over finansieringssituationen for iværksættere lige nu. Er det virkelig så sort, som medierne skriver – og hvad gør man så? Og endelig ser Henrik Svava Mortensen fra ManagementKonsulenterne på, hvordan man kan gøre det lettere for sig selv, når man skal ned i banken og bede om større kassekredit.
    Et eksempel på en virksomhed, som i dag er glad for at forsøget på at tiltrække venturekapital gik i vasken, er firmaet 3Shape, der har specialiseret sig i tredimensionel scanning. Det er der et hav af anvendelsesmuligheder for, så det er intet under, at den københavnske iværksættervirksomhed som startede for blot otte år siden i dag har næsten 100 ansatte og fortsat kun har taget et lille bid af sit kæmpe marked. Det er en historie, med god inspiration i.
    I den anden ende af verden sidder danskeren Per Neverman. Han har over en årrække opbygget en kæmpeforretning på at sælge køleelementer på det brasilienske marked, og sidder i dag på 50 pct. af markedet. Sydafrika er et andet eksotisk marked, som vi berører i dette nummer, hvor Danmarks Eksportråd skriver om mulighederne i dette ofte oversete land.
    Der er meget mere guf her i februar-nummeret. Januars juleefterslæb og forsinkede budgetter er overstået – nu er der fri startbane frem til påske.