Af Lasse Alfastsen, social iværksætter og medstifter og partner i Danmarks første socialøkonomiske kommunikationsbureau, SIVIL
I disse år er unge, visionære iværksættere med til at forandre måden vi forstår, skaber og driver virksomheder på. Iværksættere, der ønsker at forandre verden til det bedre ved at skabe formålsdrevne virksomheder, der kan rette op på verdens ubalancer. Virksomheder, der er samfundsengagerede og har en holdning. Et nyt mindset. Et nyt værdigrundlag. En ny vision for verden og for virksomheders rolle i den.
Virksomheder er langt mere end profit
Tiden, hvor profit var eneste succesparameter for virksomheder, er forbi. Det samme gælder tiden for virksomheders overfladiske Corporate Social Responsibility-strategier og ansvarlighedspolitikker som risikominimerende adfærd. I dag er en virksomheds succes afhængig af at sætte et positivt aftryk på verden, og vi oplever en vækst i antallet af formålsdrevne startups. Betegnelserne er mange: Purpose-virksomheder, impact-virksomheder, socialøkonomiske virksomheder og corporate activists. Ét af de mest kendte eksempler er virksomheden Too Good To Go, der med sin bæredygtige forretningsmodel bidrager til at reducere madspild over hele Europa. Og iværksættere, som tidligere har stiftet rene kommercielle virksomheder, springer nu ud som sociale iværksættere. Thor Thornøe, stifter af den socialøkonomiske fødevarevirksomhed, Social Foodies, er et eksempel på dette.
En ny æra for bæredygtige virksomheder
Udviklingen markerer en ny æra, hvor unge iværksættere og virksomhedsledere proaktivt går forrest for at levere størst muligt positivt impact i samfundet ved at tilbyde løsninger på samfundets udfordringer. I dag er det evident, at der ikke er tale om et modsætningsforhold mellem dét at skabe en god forretning og dét at gøre godt for verden. Tværtimod. Flere internationale undersøgelser bekræfter dette, og ifølge Nykredits årlige analyse af 5000 globale børsnoterede virksomheder, leverer bæredygtige selskaber et væsentligt højere afkast end ubæredygtige virksomheder. Det giver nemlig en konkurrencefordel at have samfundsværdi i kernen af sin virksomhed, da selskabet løser et konkret samfundsproblem.
Fremtidens succesfulde virksomheder bliver ikke kun målt på evnen til at skabe profit. De bliver i høj grad målt på den forskel, de gør, og hvor meningsfulde de er for forbrugere, medarbejdere og samfundet. Virksomheder konkurrerer ikke længere ”blot” om at være bedst i verden, men i højere grad om at være bedst for verden.
Finanskrise, klimakrise og mistillid til institutioner
Der er flere grunde til, at spillereglerne for virksomheder er under hastig forandring. Den nye generation af iværksættere er børn af finanskrisen, klimakrisen og den politiske tillidskrise. Dét har bidraget til en generel mistillid til traditionelle, samfundsbærende institutioner, som udfordrer vores etablerede samfundsstrukturer. De unge såkaldte millenials, der er født mellem 1983 og 1994 – en generation jeg i øvrigt selv er en del af – har ifølge Deloittes årlige globale millenial-undersøgelse endda også faldende tillid til, at virksomheder er en del af løsningen på verdens udfordringer: Fra 65 % i 2017 til 47 % i 2018. Undersøgelsen viser også, at hele 75 % mener, at virksomheder fokuserer på egen agenda og ikke på det bredere samfund. Derfor beslutter mange unge iværksættere selv at tage ansvar og etablere impact-virksomheder, der skaber løsninger inden for miljø, sundhed, klima, byudvikling, integration osv.
Samtidig understøttes udviklingen af, at vi siden september 2015 haft et fælles sprog for at skabe bæredygtige forandringer på tværs af sektorer og geografiske skel i form af netop FN’s 17 Verdensmål. Bæredygtighedsmålene, som de også kaldes, har skabt en unik mulighed for fælles udvikling, hvor sociale iværksættere kan handle på de afgørende udfordringer, verden står overfor.
De største virksomheder bliver også bæredygtige
Ifølge FN åbner bæredygtighedsmålene op for nye markeder og forretningsmuligheder for ca. 12 billioner dollars. Derfor er det ikke kun i nyetablerede virksomheder, at udviklingen slår igennem. Det gør den også i globale virksomheder som f.eks. Carlsberg, der implementerer et ambitiøst bæredygtighedsprogram kaldet ”Together Towards Zero”. Frem mod 2030 skal de realisere nul CO2-udledning, nul vandspild, nul ulykker osv. Ligeledes er den mellemstore danske virksomhed, KLS Pure Print, et eksempel på en virksomhed, der har skabt en succesfuld forretning ud fra ambitionen om at blive verdens grønneste trykkeri.
Bæredygtige virksomheder skaber positiv forandring
Flere og flere store og små og mellemstore virksomheder er opmærksomme på den brede samfundstendens, som nutidens kritiske forbrugere er eksponent for. Forbrugerne træffer i stigende omfang købsbeslutninger ud fra egne værdier og fravælger virksomheder, der ikke matcher deres eget personlige værdikompas. Det er bl.a. ud fra den erkendelse og et dybfølt ønske om at skabe positive forandringer i samfundet, at min makker og jeg stiftede Danmarks første og eneste socialøkonomiske kommunikationsbureau, SIVIL. Vi er et samfundsengageret og værdiorienteret kommunikationsbureau, der er meget selektive i forhold til de kunder og dagsordener, vi arbejder med. Vi mener, at virksomheder har et særligt ansvar i forhold til at forandre samfundet til det bedre, og de kunder vi hjælper, og de samarbejdspartnere vi laver projekter med, skal på den ene eller anden måde bidrage til at skabe sociale og bæredygtige forandringer i samfundet.
Min opfordring til andre iværksættere, der har et reelt ønske om at forandre samfundet i en mere bæredygtig retning, er først og fremmest at fundere virksomheden på stærke og tydelige bæredygtighedsprincipper og bruge kerneforretningen til aktivt og synligt at bidrage positivt til at løse samfundets udfordringer.
Den traditionelle virksomhed med et ensidigt fokus på profit er under afvikling, og sociale iværksættere og bæredygtige forretningsmodeller er fremtiden – alene fordi tiden, hvor virksomheder kunne drive ubegrænset rovdrift på klodens begrænsede ressourcer, er forbi. Virksomhedernes fokus på bæredygtighed er udtryk for et paradigmeskifte. En sindelagsændring, der har forandret måden, vi forstår os selv, og ikke mindst iværksættere og virksomheders rolle og betydning i samfundet.
Bæredygtighed er på alle måder blevet big business, og fremtidens succesfulde iværksættere er sociale og bæredygtige.
Og gudskelov for det.
