Nye virksomheder

04 . March , 2024

Ny iværksætterindsats for danske og ukrainske unge skal skabe grønne forretningsmodeller

Danske Iværksættere kan nu løfte sløret for en ny iværksætterindsats for ukrainske og danske unge. Indsatsen sker i tæt samarbejde med Ukrainian-Danish Youth House og med støtte fra Tuborgfondet.

 

Gå direkte til Wavemakers her

 

Projektet Wavemakers: Iværksættere, der skaber grønne forretningsmodeller, giver mulighed for at danske og ukrainske unge i samarbejde kan skabe grønne forretningsmodeller gennem iværksætteri og forretningsudvikling. Det skal gøre dem i stand til at præge den grønne omstilling og skabe samfundsansvarlig innovation.

Wavemakers giver unge fra begge lande mulighed for at samarbejde om at udvikle grønne forretningsmodeller gennem en række forløb, workshops og mentorprogrammer. Det skal give unge mulighed for at lære hinanden at kende, udvikle iværksætterkompetencer og opnå
sparring fra erfarne danske og internationale iværksættere til nye løsninger, der også tager højde for sociale aspekter, rettigheder og inklusion.

 

Nye virksomheder

 

"Vi tror på, at unge har en vigtig rolle at spille i den grønne omstilling."

"Vi tror på, at unge har en vigtig rolle at spille i den grønne omstilling. Gennem Wavemakers
vil vi give unge fra begge lande mulighed for at arbejde sammen om at udvikle innovative
løsninger, der kan gøre en forskel nu og i fremtiden. De seneste tal fra OECD viser, at
særligt unge kan udfylde et vigtigt gap i vores samfund. Det gælder ikke blot i det danske
samfund, men i hele Europa. Det er derfor også håbet, at denne indsats baner vejen for at
flere vil kigge i denne retning også internationalt" siger Peter Kofler, formand hos Danske
Iværksættere.

 

Nye muligheder for unge i Danmark og Ukraine 

De nye initiativer vil skabe nye muligheder for unge fra begge lande, bidrage til den grønne omstilling og ikke mindst til Ukraines fremtid. Indsatsen løber i hele 2024, og der bliver mulighed for at deltage over hele landet.

”I fremtiden skal dansk erhvervsliv leve af at udvikle grønne løsninger, og danske virksomheder har derfor brug for unge med nye idéer. Wavemakers vil understøtte ukrainske og danske unge med grønne forretningsidéer i at lykkes med at skabe forandringen gennem at skabe virksomheder. Samtidig får de ukrainske unge viden og færdigheder, så de kompetent kan bidrage til genopbygningen af landet, når krigen forhåbentlig en dag slutter,” siger Mikkel Sander, programansvarlig for entreprenørskab i Tuborgfondet.

 

Innovativt genopbygningsarbejde efter krig

Direktør Julie Arnfred Bojesen fra Ukrainian-Danish Youth House understreger behovet for innovativ tænkning i genopbygningen af samfund efter krig. Med en betydelig mængde fysisk og mental ødelæggelse er der behov for nye tanker, der kan tackle de mange udfordringer, hvor klimadagsordenen står centralt. Det er afgørende, at fremtidige forretningsmodeller fra både Ukraine og Danmark bidrager til løsninger på sociale, rettighedsbaserede og klimarelaterede udfordringer og samarbejder med andre samfundsaktører, herunder civilsamfundet og foreningslivet.

Projektet sparkes i gang til april med en lanceringskonference i København.

Interesserede kan finde yderligere information her på siden inden længe!

 

Fakta om Wavemakers

  • Opstartskonference til april

  • 5 iværksætterforløb med 10 moduler i grønne forretningsmodeller og socialt ansvarlig innovation

  • Mentor match og hackathon

  • Afslutningskonference til december

Kontakt

Simone Skovshoved

Simone Skovshoved

Politisk konsulent

Email: simone@dkiv.dk

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon