Behov
Som konsekvens af COVID-19 og den svære situation, som virksomheder er endt i, har Dansk Iværksætter Forening på kort tid udviklet et nyt format, kaldet Comeback. En webinarrække der forsøger at gribe fat i det vigtigste (i følge os); at fokusere på som virksomhedsejer i krisetider.
Målsætning
At give seerne viden om, hvad der kan få dem på rette spor igen, og i ordet Comebacks betydning ligger en tro på, at det nok skal lykkes.
Vejen for SMV’er er traditionelt brolagt med op- og nedture, men ekstraordinære mange SMV’er er her midt i Corona-krisen hårdt ramt på deres levebrød, deres salg og omsætningen er i frit fald.
På få uger er deres livsværk ved at smuldre, og mange søger økonomisk hjælp, gratis rådgivning og motivation blandt andre i samme situation. De hungrer efter en genrejsning i en ny virkelighed med nye spilleregler.
Den gode nyhed er, at de digitale betingelser ikke blot hører til krisetider. Situationen kan – alvoren taget i betragtning – være et nødvendigt digitalt skub til iværksætterne, som kan løfte deres forretning – også post-corona. Stemningen er nu tungere i takt med at mulighederne svinder ind. Trods redningspakker risikerer vi at blive sat flere år tilbage på iværksætteraktiviteten.
Sammen med Facebook Danmark har vi produceret webinarrækken Comeback. Et comeback er dét, der skal til for at få dem på rette spor igen, og i ordets betydning ligger en tro på, at det nok skal lykkes.
Her kan du se alle afsnit af Comeback:
Afsnit 1:
Vend modvind til medvind!
Serieiværksætteren Martin Thorborg, Løvens Hule-investor Christian Arnstedt og OL-guldvinder Eskild Ebbesen, deler ud af deres deres hemmelige strategier til, hvordan du vender en krise til muligheder og medvind.
Afsnit 2:
Vi guider dig gennem støtteordningerne til selvstændige, iværksættere og små virksomheder!
Mød Tommy Ahlers – iværksætternes stemme på Christiansborg – og andre inspirerende personligheder i COMEBACK. Du får indblik i EU- og Regeringens hjælpepakker, og konkrete råd til at komme bedst muligt ud af coronakrisen med færrest økonomiske tømmermænd.
Afsnit 3:
Klæd din virksomhed på til den digitale fremtid efter coronakrisen!
I bedste “Mads & Monopolet-stil” diskuterer eksperterne, hvordan små virksomheder – som din – kan vende kriser til forretningsmuligheden via digital markedsføring på et lille budget. Gå ikke glip af råd fra Nick Traulsen fra The Marketing Guy, Kirsten Pedersen fra Obsidian Digital, Kristian Larsen fra PL & Partners og Michael Roscoe som er digital rådgiver og konsulent.
Afsnit 4:
Spar tid, penge og ressourcer – lad dit indhold gøre arbejdet for dig!
Mød Jesper Theil Thomsen – medstifterne af succesvirksomheden SOUNDBOKS, Kristian Scharling fra Somera, som er en af landets bedste tekstforfattere og førende eksperter i digital markedsføring og ikke mindst Tanya Dick – en af de absolutte bedste rådgivere i Instagram og Facebook!
Afsnit 5:
Sådan får du mest ud af dit marketingbudget!
På tirsdag d. 14. april taler vi med Michael Roscoe, som er kendt for sin benhårde økonomiske tilgang til digital markedsføring, vi møder Lakrids By Bulows ecommerce director, Michael Ewald Hansen, som har syvdoblet onlineomsætningen under corona, og snakker med iværksætteren Tobias Hinchely, der kan få 1 kroner til at blive til helt op til 30 kroner på Facebook.
Afsnit 6:
Få gratis tips til at øge din virksomheds synlighed på Instagram!
Synlighed er på nettet er altafgørende for DIN virksomhed under coronakrisen. Derfor har vi inviteret Facebooks dygtige Creative Strategist, Rasmus Høgdall, i studiet til en snak om, hvordan små virksomheder, som DIN, kan gøre sig bemærket på Instagram!
Afsnit 7:
Vi hjælper dig med at holde salgshjulene i gang under coronakrisen!
Se med i COMEBACK på torsdag d. 16. april, når Facebooks dygtige Global Solutions Manager, Daniel Opler, viser, hvordan DU kan bruge Facebook og Instagram til at sætte skub i dit salg. Med os i studiet har vi også Morten Resen, tidligere studievært på P3 og TV 2, som er sprunget ud som iværksætter. Morten giver sin inspirerende historie om, hvordan han har vendt modvind til medvind under krisen.
Afsnit 8:
Vi hjælper dig med at klæde din virksomhed på til den digitale fremtid efter coronakrisen!
Du får gratis viden og konkrete værktøjer af Mads Kjer, medstifter og direktør i Ticketbutler og Events Online, og indblik og inspiration af Rasmus Damsgaard, ejer og direktør af Getbartender.com, som begge har tilpasset deres forretning til den digitale efterspørgsel, som coronakrisen har bragt med sig.
Afsnit 9:
Gør kundeservice til konkurrencemæssig fordel
Loyale kunder er vigtigere end nogensinde før, for de er mindre tilbøjelige til at handle hos dine konkurrenter, og de er mere tilbøjelige til at dele en positiv kundeoplevelse i deres netværk. Ekspert i Lead Digital Marketing fra Novicell,, René Kodbøl Bygballe guider dig i, hvordan du skaber værdi igennem kundeservice med Messenger. Du bliver også inspireret af, hvordan iværksætter Benjamin Philip fra virksomheden Teeshoppen arbejder strategisk med kundeservice og hvordan de bruger kundeoplevelser til at skabe loyalitet og mersalg.
Afsnit 10:
Få gratis tips til din e-mailmarketing!
Du har sikkert stillet spørgsmålet “kan nyhedsbreve betale sig? Svaret er JA (!!!), og på torsdag kan du høre hvorfor. I vores webinar ‘COMEBACK’ kan du møde en af landets førende og allerdygtigste eksperter inden for e-mailmarketing. Navnet er Christina Klitsgaard, og i denne video deler hun ud af viden, værktøjer og tricks til dine e-mails.
Afsnit 11:
Influencer marketing
Du har sikkert prøvet eller overvejet at samarbejde med en influencer. Men hvordan kommer du for alvor i gang? Hvilke overvejelser bør du som virksomhed have? Og hvordan arbejder en influencer med planlægning, content og afkast? Glæd dig til denne udsendelse af COMEBACK, hvor du får konkret vejledning og gratis tips af dygtigste eksperter inden for disciplinen ‘Influencer Marketing’, og lov til at stille DINE spørgsmål til en af landets mest kendte influencere Lakserytteren.
Afsnit 12:
Hvordan ser iværksætteri ud på den anden side af coronakrisen?
Mød Erhvervsminister Simon Kollerup, de passionerede iværksættere Johan Bülow, grundlægger af Lakrids by Johan Bülow, og Frederikke Schmidt, stifter af skotøjsvirksomheden Roccamore og formanden for Dansk Iværksætter Forening, Peter Kofler i sidste afsnit af COMEBACK.I denne video dykker vi ned i fremtidens iværksætteri, og zoomer ind på hvordan du som iværksætter kan vende kriser til muligheder.
Bliv Medlem