South by Southwest handler om alt det, der er på vej frem inden for musik, film og teknologi. Det er et sted fyldt med buzzwords, men skraber man lidt i overfladen, får man et god indikation på, hvor vi er på vej hen. South by Southwest er også et sted, hvor nordiske startups skal blive mere synlige, for vi har nogle af løsningerne på fremtidens udfordringer.
Af Simone Okkels, Freelancer
Jeg kalder det conference blues. Når man har været i en tilstand af konstant søvnunderskud og kaffeoverskud. Et bombardement af nye indtryk, nye mennesker, nye møder over kort tid. For kort tid, men det virker som lang tid. Så meget pakket ind på én konference. Og så kommer man hjem. Der er stille. Tankerne kan endelig samle sig. Og man kommer ned fra det trip, som det er at få det maksimale ud af South by Southwest. Den konference/festival som indtil videre tager førstepladsen for de slemmeste conference blues i min karriere.
Festivalen startede ved musikken i 1987 og har altid haft ry for at være et lille indie fællesskab, for at være underground og kunne spotte de nye trends. Først inden for musik. Senere også inden for film og multimedia, sidstnævnte i dag kendt som interactive. Lille kan man ikke længere kalde ‘South by’, som over de ti dage, festivalen forløber, tiltrækker rundt regnet 400.000 mennesker til Austin, Texas. Men den kan stadig tiltrække de nye trends, spotte hvad der rører på sig og som - måske - snart bliver stort.
Få steder kan tiltrække navne som Bernie Sanders, Ray Kurzweil, whurley, Ethan Hawke og Melinda Gates til én og samme begivenhed. Og selvom der er meget at lære fra bare at sætte sig til rette på de overraskende smalle, amerikanske stole og lytte til sessionerne, så er den helt store inspiration også at finde i de små fællesskaber uden om festivalen. Sidebegivenhederne og menneskene. For få steder er det nemmere at komme i kontakt med paneldeltagere og talere. Man skal bare byde sig til eller have lidt tålmodighed og vente til publikum har forladt rummet. Få steder er der samme engagement om at deltage i efterfesterne hver aften. Få steder har jeg følt mig så velkommen, som da jeg valgte at indlogere mig med næsten 20 fremmede mennesker i et Airbnb-hus frem for at forskanse mig på et hotel.
Spændet er bredt her, bare inden for ét af de tre tracks, men der er altid nogle gennemgående temaer. I år var det i høj grad diversitet i tech, fake news og etik. Lige omkring de dage, hvor folk flokkedes til Austin, var det Kvindernes Internationale Kampdag, og det skinnede igennem i mange sessioner. Der var fokus på at inkludere køn, hudfarver, baggrunde og klasser. Nok mest køn. Som flere paneler sagde, så er det utroligt, at vi stadig i 2018 taler om, at virksomheder burde reflektere samfundssammensætningen bedre. Men der er stadig mangel på kvinder i tech, der er stadig mangel på farvede ledere i store virksomheder. Der er mangel på non-heteronormative stemmer i både film, musik og tech. Men vi bevæger os i den rigtige retning. Godt hjulpet på vej af ny, tilgængelig teknologi, som gør det nemmere at sætte fokus på problemer og tage del i debatten.
Men når alle stemmer potentielt kan høres gennem sociale medier, giver det også grobund for udbredelsen af fake news. Et udtryk, der især kom fokus på under Donald Trumps præsidentkampagne. Manden, som siges at have forudset bølgen af fake news, Aviv Ovadya, tog scenen en eftermiddag sammen med Obamas social media manager under 2008-kampagnen, Garlin Gilchrist. Og de medbragte skræmmende eksempler på Deepfake-videoer, real-time facial reenactment software og Adobe Voco-projektet. Mange har nok set dem før. De ligger på Youtube. Teknologien udvikler sig så hurtigt, at det snart er - hvis ikke allerede - umuligt at skelne sandhed fra fabrikation. Løsningerne? Dem var der ikke mange af.
Og så er vi fremme ved etikken. For nu har den store begejstring ved de nye teknologier lagt sig. Nu går det lidt for hurtigt. Man udviklede og udviklede og spurgte ikke, om vi burde, men tænkte kun på, at vi kunne. Både SpaceX-stifter Elon Musk og kvinden bag the Future Today Institute Amy Webb talte om, at AI nu har potentialet til at ødelægge civilisationen, som vi kender den. Amy Webb havde en interessant pointe. Vi lader os distrahere af historierne om, at robotterne tager vores job og kommer for at dræbe os. Vi glemmer at tænke på, at kunstig intelligens hver dag griber lidt mere ind i vores hverdag og ta- ger valg fra os, uden vi tænker over det. Fra chatbots til smarte bilsystemer og IoT. Men teknologien bliver i virkeligheden kun udviklet af ni virksomheder: Amazon, Google, IBM, Microsoft, Apple, Facebook, Ali Baba, Tencent og Baidu. Virksomheder, som i bund og grund er drevet af profit, der i sidste ende kan være i modstrid med, hvad der er bedst for demokratiet. Og deler vi alle verdensopfattelse med lederne af de virksomheder? Nok ikke.
Ingen har alle svarene på udfordringerne. Men noget, som slog mig, var, at vi i Norden har gode muligheder for at blive en del af løsningen. Rundt omkring på ‘South by’ var der nordiske events, som skabte kø i eftermiddagssolen, og vi kan altså noget. Vi har egalitære samfund baseret på gensidig tillid. Vi har regeringer, som støtter iværksætteri, gode uddannelsesmuligheder og virksomheder, som sætter brugeren i centrum. Der bliver lagt mærke til os. Men vi er ikke, som amerikanerne, ret gode til at skabe opmærksomhed om vores evner. Det bliver vi nødt til at lære, hvis vi vil tiltrække bare lidt af det talent og den kapital, som flyder på en festival som ‘South by’.
Skandinavien blev nævnt her og der. GDPR og reguleringer blev trukket frem som mulige løsninger på morgendagens problemer. De skandinaviske samfund er i bund og grund ret inkluderende. Vi består af flere forskellige kulturer. Vi har techtalenter og forretningsvenlige lande. Vi skal bare lære at larme lidt mere. Være lidt mere, som vi var i Austin med pomp og pragt under vores events og ingen Jantelov. Jeg håber på at se endnu flere skandinaver på næste års South by Southwest. For nu er jeg hooked. Jeg er klar til at tage endnu en omgang blues.
DE STØRSTE TRENDS PÅ SXSW 2018:
Fake news: Teknologien er nu så god til at efterligne og fabrikere fotos og video, at det er tæt ved umuligt at skelne virkelighed fra fiktion.
Kunstig intelligens: AI kan i dag nærmest ikke undgåes, hvis man bevæger sig ud i samfundet eller
er koblet op på internettet. Men AI udvikles af få virksomheder, som ikke nødvendigvis deler samme mål eller verdensopfattelse som borgerne.
Inklusion og diversitet: Der er stadig mangel på diversitet i tech. Det er ikke nok bare at skrive det ind i KPIerne. Man skal handle på det og stå ved sine valg.
Blockchain: Blockchain har mulighed for at ændre på internettet og samfundet, som vi kender det i dag.
VR og AR: VR og AR er stadig mest gimmicks, men teknologien udvikler sig hurtigt, og der er store muligheder inden for fx uddannelse og sundhed.
OM SIMONE OKKELS
Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Tidligere ansat ved Berlingske, TV2 og Trendsonline. Har de seneste år bevæget sig i og skrevet om startupmiljøet i Danmark. Arbejder i dag som selvstændig journalist, konsulent og digital nomade med fokus på tech, innovation og startups.