Af Josefine Østerby, adm. direktør i PLINTHIT ApS
Klokken var 12.34 en regnvåd tirsdag i september, da mailen tikkede ind. 38.400 kr. Det var det symbolske beløb, vi modtog i et Mikrolegat fra Fonden for Entreprenørskab i september 2014. Det gjorde for alvor, at min kæreste Christian Jakobsen & jeg tog springet og blev ”iværksættere”. For nu var der andre end os selv, som syntes, at ideen om en revolutionerende parasolfod ikke var så dum. Vi studerede begge på Aarhus Universitet, så det at lave en virksomhed ved siden af studiet med sikkerheden fra SU virkede oplagt.
Der var bare et problem: Vi lavede ikke en tech-virksomhed. Det gjorde alle andre jo, og det er det Danmark skal leve af, ikke?
Mere end tech Vi bør arbejde på at gøre definitionen af iværksætteri bredere end bare tech. For tiden er de to ord næsten synonymer. De mest omtalte iværksætter-succeshistorier, nye fonde og tiltag er rettet mod tech, og det taler kun til et meget begrænset segment. Det indskrænker forståelsen af, hvad iværksætteri er. Hos de mest interessante Startup Hubs i Danmark er det hvert fald tydeligt, at vores parasolfodsbusiness er uden for fællesskabet:
#CPHFTW is (..) working for the tech start-ups in Denmark #AARSOME is an organisation born out of Silicon Valley (..) ecosystems for tech start-ups. Founders House the (..) space for die-hard tech start-ups.
Når brancheaviserne, Startup Hubs og tech-konferencerne udtrykker, at iværksætteri er en lukket klub, er det efter min optik ekstremt skadeligt for det danske iværksættermiljø.
Die Hard parasolfods-startup Ja, det er da klart, at ”die hard parasolfods-startup” ikke lyder super sexet. I sommeren 2015 opsagde vi min 2-værelses og rykkede sammen ind på et værelse i Aarhus for at halvere vores udgifter, og vi udskiftede entrecote med nedsat dato-mad og sagde farvel til fredagsbar og sjov og ballade. I stedet sparede vi penge op til en regnvejrsdag.
I foråret 2016 kom vores støbeforme hjem til Danmark, og vi kunne endelig gå i gang med produktionen og salget. Det betød mere arbejde i virksomheden, så jeg måtte tage et valg mellem studie og iværksætteri. Da vi allerede på det tidspunkt havde lagt vores livsstil om, var det ikke svært at vælge. Jeg brændte alle broer og droppede kandidatuddannelsen i Business Intelligence for at passe på krop og sjæl. Christian fortsatte på studiet, og derved kunne vi fastholde én indtægt fra hans SU og SU-lån.
En knækket kultur Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle være iværksætter, og jeg identificerer mig ikke med det ideal, som er opstillet. Titlen emmer lidt af TechBBQ, konkurrencer og en kultur, som prædiker hurtige exits frem for bæredygtighed og aktionæroverskud frem for samfundsvelstand. En kultur som prædiker kvantitet over kvalitet – “øg antallet af iværksættere!”. Kulturen løber efter ”unicorns” og ”disruption” i stedet for at støtte virksomheder, som reparerer, kultiverer og connecter vores samfund.
Nye forretningsmodeller, der gør verden bedre Vores forretningsmodeller avler adfærd i samfundet, som på stor skala kan give destruktive resultater. Facebook – den ultimative unicorn - er et godt eksempel på dette. Har vi det reelt set samfundsmæssigt bedre, eller har Facebook ”disconnected” os? Naturligvis redder vores parasolfod ikke verden, men det gør vores adfærd og tilgang til forretning. Netop derfor er vores ’WHY’ at vise verden, at man kan nå målet igennem stræben, vedholdenhed, vilje og ved at følge ens mavefornemmelse. Jeg tror på, at vi i fremtiden skal gentænke forretningsmodeller, som balancerer formål og profit og fokuserer mere på samfundet end personlig gevinst. Vi har vist, at det anno 2018 stadig er muligt at bevare produktionen i Danmark og skabe flere arbejdspladser både hos os selv og ved vores danske leverandører.
Racerbiler eller damplokomotiver? Vi skal skifte fokus fra at lave hurtige racerbiler med kun plads til to på forsædet. I stedet skal målet være at lave enorme damplokomotiver, som også eksisterer om 25 år. For det er dem, der tager det tunge læs på den lange bane, selvom opstarten ikke er en hockeystick. Damplokomotiver som MÆRSK, Grundfos og LEGO. På Erhvervsministeriets hjemmeside er overemnet på Iværksætterpanelets to nye iværksætterprojekter ”øg antallet af iværksættere”. Men man kan tilsyneladende kun blive iværksætter, hvis du har en vild tech-idé, som koster flere millioner at starte, selvom du ikke kan bevise, om den er profitabel. Vi bør i stedet prædike, at iværksætteri er langt mere end bare at få CVR-nr. eller lave en app. Det handler nemlig ikke om mængden af iværksættere, men om kvaliteten af dem, der er.
I dag går 85% af min virksomheds omsætning til Tyskland, Østrig, Holland & Schweiz, og om to år forventer vi, at det tal er 98%. 143.000 km er blevet kørt på de tyske motorveje siden september 2016, og i dag flytter 38.400 kr. os ikke så langt, som de gjorde i 2014. Vi er for alvor born global uden kæmpemæssige millioninvesteringer, men med gammeldags hårdt arbejde, og det vil vi fortsætte med, selvom vi ikke er tech.
Josefine Østerby er administrerende direktør i PLINTHIT ApS, som har udviklet en innovativ & patenteret parasolfod. PLINTHIT har kontor i Aarhus, hvor visionen er at sætte den nye standard for parasolfødder og levere til hele verden.
