Danmark skal være en af verdens førende iværksætternationer. Det har været mantraet for skiftende regeringer i mere end ti år. Flere gange har missionen været skrevet ind i regeringsgrundlaget, men trods skyhøje ambitioner og megen snak er det på flere parametre gået direkte modsat.
På det anerkendte iværksætterbarometer Global Entrepreneurship Index (GEI) har Danmark taget en hidtil uset nedtur og er på enkelte områder på niveau med Afrika og lande som Rumænien. På nordisk plan dumper skolesystemet i forhold til at klæde eleverne og de studerende på til at blive forberedt til at drive egen virksomhed, og de unges lyst til at blive iværksættere er på retur.
Derfor er der mere end nogensinde brug for handling, hvis Danmark skal være en af verdens førende iværksætternationer, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i a-kassen Ase, medlem af Virksomhedsforum og næstformand i Dansk Iværksætter Forening. Der er løbende behov for input til at forbedre iværksætterklimaet, hvis vi vil skabe vækst og udvikling.
”Baggrunden er dyster, men netop iværksættere kan skabe den nødvendige dynamik. Heldigvis har erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) taget konsekvensen og gjort regeringens Iværksætterpanel permanent. Det er en klog beslutning. Iværksætterens helt essentielle betydning for samfundsdynamikken har panelet allerede formået at sætte på dagsordenen. Nu venter næste vigtige erkendelse, at det ikke er nok at få flere vækstvirksomheder. Der skal også ske forbedringer i hverdagen for den helt dominerende type virksomheder, de helt små med ganske få ansatte,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Bureaukrati og middelmådig placering
At iværksætteriet herhjemme er under pres, understreges af Iværksætterpanelets rapport med anvisninger af iværksætterfremmende initiativer.
”Danmark klarer sig ikke godt nok inden for iværksætteri sammenlignet med andre lande. Der er relativt få erfarne, danske iværksættere, og vi har færre virksomheder per capita. Danmark skaber også væsentlig færre nye vækstvirksomheder, og vi har i mange år ikke skabt nogle nye, rigtigt store danske vækstvirksomheder,” fastslog panelet ved offentliggørelsen sidst i september.
Siden er Danmark overhalet af vores nordiske naboer og ligger for tredje år i træk på en 12. plads i World Economic Forums konkurrenceredegørelse med høj skat, indviklede skatteregler og unødigt og ineffektivt bureaukrati som de største forhindringer.
”Her er netop administrativt bøvl en særlig udfordring for de mindste virksomheder, som koncentrerer sig om hovedforretningen og endnu ikke har ansatte til at tage sig af papirarbejdet. Det er en vigtig problematik i forhold til at få gang i iværksætteriet, og her kan regeringens rådgivende organ spille en vigtig rolle,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Halter bagud
Trods megen snak og gode hensigter har Danmark i perioden taget den største nedtur, som iværksætterbarometret Global Entrepreneurship Index (GEI) nogensinde har observeret for en af de ti højest rangerende nationer i verden, pointerer Karsten Mølgaard Jensen. Fra en førerposition i 2008 med en score på 84,6 procent faldt iværksætter-temperaturen til blot 72,5 procent i 2014. Nedturen fortsatte i 2015 og på parameteret ”evne til at starte nye virksomheder” ligger Danmark på niveau med Rumænien.
”Stort set lige så ringe står det til med den generelle holdning til, at iværksætteri kan være en attraktiv levevej, mens det er helt galt, når det gælder ønsket om at starte og vækste en seriøs forretning. Her ligger Danmark under gennemsnittet for Europa – ja nærmest på niveau med Afrika, som manden bag iværksætterindekset Zoltán J. Ács for nyligt konstaterede i ugebrevet Mandag Morgen.
Også i forhold til internationalisering og høj vækst præsterer Danmark under det europæiske gennemsnit, pointerede den amerikanske professor og økonom, der er stifter og formand for Global Entrepreneurship Development Institute (GEDI) i Washington. Største barriere for at blive en førende iværksætternation skal findes i den danske kultur og folkesjæl, vurderer Zoltán J. Ács.
Ingen bedring i udsigt
”Danmarks svaghed er på individniveau. Man kan godt styrke økosystemet, men der er grelle svagheder på individniveau, der ikke burde være for et land, der ellers ligger i top. Jeg har fulgt Danmark længe, og når jeg ser på parametrene, så sker der bare ikke rigtig nogen forbedringer,” fastslog Zoltán J.Ács over for ugebrevet.
Trods de barske udsigter er det dog langtfra for sent at sætte ind, hvor det halter, vurderer han. Resultatet for 2017 på iværksætterbarometeret er en anelse over de værste målinger, men samtidig en advarsel om, at Danmark står svagere rustet til fremtiden, end vi kunne og burde være. Og det scenarie ændrer regeringens erhvervs- og iværksætterudspil ”Sammen om fremtidens virksomheder” eller for den sags skyld Iværksætterpanelets forslag næppe afgørende på, understreger Karsten Mølgaard Jensen.
I begge udspil overses de mindste virksomheder og dermed en af de største udfordringer i forhold til at fremme iværksætteriet.
”Den enkelte iværksætter og selvstændige erhvervsdrivende har behov for forbedringer i hverdagen. Det er langt fra nok at forkæle investorerne. Overordnet set er ønsket om at øge investeringerne i danske arbejdspladser og give flere virksomheder mulighed for at vokse sig til nye globale erhvervssucceser bestemt prisværdigt. Problemet er bare, at de færreste iværksættere og små virksomheder nogensinde vil få gavn af de foreslåede tiltag som aktiesparekonto, investorfradrag og bedre skattevilkår for investeringsforeninger,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
De største har været helt små
Ni ud af ti danske virksomheder har under ti ansatte. De helt små virksomheder er ganske enkelt grundstammen i dansk erhvervsliv. Det er her iderigdommen og virkelysten skal fremmes og væksten stimuleres, pointerer iværksætterforeningens næstformand.
”Alle virksomheder har været helt små engang. Måske stifteren er gået i gang alene. Derfor skal lysten til at realisere iværksætterdrømmen stimuleres. Men erhvervspakken er stort set renset for initiativer til gavn for den helt dominerende type virksomheder herhjemme. Vægten er derimod lagt på tiltag, der særligt gavner landets investorer og virksomheder med en vis størrelse og vækst,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Meget betegnende var det hos anmelderportalen Trustpilot, da erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) præsenterede regeringens erhvervspakke.
”Vi vokser og vokser”, proklamerer Trustpilot veloplagt på sin hjemmeside. På imponerende vis har virksomheden, der hjælper kunder til bedre købsoplevelser, på ti år udviklet sig til et internationalt selskab med 500 medarbejdere fordelt på 40 nationaliteter og kontorer i Danmark, England, Tyskland, USA og Australien. Med andre ord en virksomhed præget af optimisme og en virkelighed langt væk fra hverdagen for den iværksætter, som er i gang med at realisere den gode ide.
Før en virksomhed overhovedet overvejer børsnotering, kræver det en vis størrelse og udsigt til succes. Derfor bidrager en aktiesparekonto og ønsket om en helt anden investeringskultur hos danskerne næppe med kapital til andre end selskaber, der allerede er på børsen eller langt fremme i overvejelserne. Som Trustpilot.
Gennemskuelighed efterlyses
”Tilmed indeholder erhvervspakken en række tiltag, som nok er målrettede, men som desværre også komplicerer skattesystemet yderligere. Og det er langt fra, hvad de mindste virksomheder har brug for. Deres hverdag er i forvejen belastet af komplicerede regler og unødigt bureaukrati. De ønsker forenkling frem for yderligere kompleksitet. I stedet for et investorfradrag og en ny aktiesparekonto kunne regeringen have sænket selskabsskatten og samlet aktieskattesatserne til en enkelt og lavere skat på aktieindkomst,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Det havde været en langt større hjælp til erhvervslivet, hvis erhvervspakken havde haft forenkling for øje og sænket såvel de økonomiske som administrative byrder i størstedelen af landets virksomheder, konkluderer a-kassedirektøren, der også som medlem af Virksomhedsforum taler de mindste virksomheders stemme i arbejdet med erhvervsrettet regelforenkling.
Netop udsigten til administrativt bøvl er sammen med frygten for økonomisk usikkerhed den vigtige faktor for, at danskerne er tilbageholdende med at realisere deres iværksætterdrømme. Derfor skal lovgivningen forenkles, og danskerne klædes optimalt på til at håndtere de udfordringer, iværksættertilværelsen byder på. I dag er det på en række områder langt mere besværligt at være selvstændig end lønmodtager. Eksempelvis har det hidtil været sværere for selvstændige at opnå ret til dagpenge.
”Heldigvis har politikerne på Christiansborg indgået en aftale om et nyt og fremtidssikret dagpengesystem, der retter op på årtiers forskelsbehandling af selvstændige. Fremover får de dagpengerettigheder på vilkår, der er sammenlignelige med lønmodtagere. Det er et stort fremskridt og vigtig iværksætterpolitik. På en række andre punkter er der på tilsvarende vis behov for at give iværksættere og små selvstændige samme muligheder som lønmodtagere. De bør for eksempel aldrig kunne beskattes hårdere end lønmodtagere,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Unge iværksættere bremses
Der er med andre ord brug for at tænke i muligheder frem for begrænsninger, når det handler om at gøre det attraktivt at gå iværksættervejen. Særligt de helt unge er iværksætterlystne, men tilsyneladende ser Statsforvaltningen det som sin opgave at holde igen, når unge under 18 år ønsker at forfølge deres passion og åbne egen virksomhed.
Således har Berlingske Business kunne berette om unge under 18 år, der har fået afslag på deres ønske om dispensation til et CVR-nummer med den begrundelse, at de kunne få et almindeligt lønmodtagerjob fremfor at være selvstændig og gymnasieelev samtidig. Også selv om forældrene lovede at dække eventuelle økonomiske tab, påpeger Karsten Mølgaard Jensen.
”Stadig flere unge bliver iværksættere”. Sådan lød en opmuntrende overskrift i sensommeren. Forinden havde Tommy Ahlers, formand for regeringens Iværksætterpanel, konstateret, at det er verdens bedste job at være iværksætter, og som individer har ”vi det fantastisk”.
”Det lyder jo forjættende. Hvis det vel og mærke var rigtigt. Desværre ser virkeligheden anderledes ud. Iværksætteriet blandt unge under 25 år spirer ganske rigtigt langt mere end i 2010, som udviklingen i den optimistiske overskrift tog afsæt i. Problemet er bare, at netop det år nåede iværksætteriet i aldersgruppen lavpunktet i kølvandet på finanskrisen. Så ja, iværksætteriet går bedre, end da den økonomiske krise gjorde allermest ondt,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Iværksætterlyst på retur
Men reelt forfulgte færre unge sidste år deres iværksætterdrøm og fik et CVR-nummer. Faktisk er der på et enkelt år sket et fald på mere end 10 procent, viser Erhvervsstyrelsens tal. Mens 5482 unge under 25 år oprettede virksomhed i 2015, faldt tallet til 4910 sidste år. Også de unges andel af det samlede iværksætteri er faldende - fra 16 procent af CVR-registreringerne i 2013 til 13 procent sidste år.
Før unge i alderen 15 til 18 år kan få et CVR-nummer, skal forældrene ansøge om dispensation hos Statsforvaltningen jævnfør værgemålsloven og garantere at dække eventuelle tab. Sidste år søgte kun 81 i aldersgruppen om særlig tilladelse mod 129 i 2015. Samtidig faldt antallet af godkendelser markant fra 43 i 2015 til blot ni året efter. Og i årets første seks måneder har blot tre fået lov til at oprette et CVR-nummer.
”Netop unge mellem 18 og 29 år er de mest iværksætterlystne, og Danmark har brug for den iderigdom, initiativ og virkelyst, iværksættere bidrager med. Mister de unge troen på en iværksætterfremtid, er velfærdssamfundet ilde stedt. Trods optimistiske toner og politiske skåltaler om betydningen af iværksætteri har det reelt stået stille i 15 år. Lønmodtagerkulturen dominerer, og Danmark er det land i EU med færrest selvstændige blandt de beskæftigede,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Mikrovirksomheder kan hjælpe udsatte unge
Udviklingen er ærgerlig. Iværksætteri er nemlig sundt for børn. Det fastslår formanden for Børnerådet, Per Larsen, der beklager Statsforvaltningens restriktive kurs. Hvis de økonomiske ting er på plads, og der ikke er udsigt til, at det kan blive en katastrofe, er det forkert på den måde at begrænse børns initiativ og mulighed for at berige sig selv, pointerer han. Faktisk er mikrovirksomheder i udsatte boligområder med til at holde unge på rette spor, understreger Børnerådet.
”Derfor er det næsten ubærligt, når de unge, der har modet, løber panden mod en mur. Når en 17-årig selvlært lydtekniker afvises med begrundelsen, at han har mulighed for at tage et almindeligt fritidsjob som lønmodtager, forringes den unge mands muligheder for beskæftigelse i en branche, hvor opgaver – typisk af få timers varighed – konsekvent udføres på konsulentbasis. Netop sådan som det i stigende grad vil være tilfældet for de unge på fremtidens arbejdsmarked, hvor den traditionelle fastansættelse som lønmodtager i stigende grad afløses af projektansættelser,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Virkelighed på fremtidens jobmarked
Det er en udfordring og virkelighed, det nye dagpengesystem for selvstændige og atypiske ansatte netop tager hånd om. Naturligvis skal vi passe på, at unge mennesker ikke kommer i økonomisk uføre, men jo bedre forberedt unge mennesker er til at arbejde på de vilkår, jo bedre rustet er de, pointerer han.
”At være flaskedreng eller avisbud er glimrende og nyttige fritidsjob. Men hvorfor vente til de er 18 år, hvis den enkelte unge har kvalifikationerne og ideerne og i situationen er bedre tjent med at starte egen virksomhed. 15-18 årige er gamle nok til at blive fængslet, men vurderes åbenbart ikke modne nok til at forfølge deres passion og starte egen virksomhed. Selv ikke med forældrenes løfte om at hjælpe og støtte – og i sidste instans tage det økonomiske ansvar, hvis det skulle blive aktuelt,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Samtidig er der store gevinster ved at satse på mere iværksætteri i skolen. Således stiger andelen af unge, der starter egen virksomhed markant, hvis de er blevet undervist i iværksætteri. Faktisk gavner iværksætteriundervisning de unges evner til at løse problemer, samarbejde og tage beslutninger, så de ender med en højere indkomst – uanset om de starter virksomhed eller ej, fremgår det af Ases analyse, der er udarbejdet på baggrund af egen undersøgelse samt tal fra EU-kommissionen og Fonden for Entreprenørskab.
Iværksætteri på skoleskemaet
”Danmark har brug for iværksætteri, men netop i disciplinen at starte egen virksomhed føler danskerne sig dårligere rustet end deres nordiske naboer. Og det danske skolesystem ender på en nordisk sidsteplads, når de skal vurdere effekten af deres skolegang i forhold til at være selvstændig erhvervsdrivende. Heldigvis peger Iværksætterpanelet på behovet for undervisning i entreprenørskab på alle niveauer i uddannelsessystemet. Jo før de unge møder iværksætteri på skoleskemaet, jo bedre,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Her er iværksætterlysten størst. De unge vil gerne prøve deres ideer af og drømmer om at stå i spidsen for egen virksomhed.
”Arbejdsmarkedet er under hastig forandring, klassiske lønmodtagerjob er på retur, og de unge efterlyser mere iværksætteri på skoleskemaet. Alligevel er det stadig udsigten til en karriere som traditionel lønmodtager, der dominerer gennem skoleforløbet. At få flere unge til at udnytte deres potentiale og indfri deres iværksætterdrømme er et vigtigt element, hvis Danmark skal hitte som iværksætterland,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) ambition er at gøre Danmark til et af verdens bedste lande at starte og drive virksomhed i. Det mål nås kun, hvis vi formår at gøre op med den udbredte lønmodtagerkultur og i stedet får skabt en iværksætterkultur, hvor selvstændighed, vilje og gåpåmod belønnes. Også når det gælder unge, hvis ambitioner og fremtidsdrømme rækker ud over de helt traditionelle fritidsjob.