Følgende tekst er udarbejdet af Telepristjek.dk og er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdning.
Iværksættere kan spare kassen på erhvervstelefoni
Er du iværksætter eller en mindre virksomhed med behov for kontakt med den store omverden, behøver du hverken at låne penge i banken eller bønfalde investormarkedet for at finansiere virksomhedens mobiltelefoni.
- Momsregistrerede iværksættere behøver ikke betale mere end 64 kroner om måneden for at dække deres behov for mobiltelefoni, siger Nicolas Fredriksen, Stifter af TelePrisTjek.dk.
Derimod bør iværksætterne have tungen lige i munden og balancere snorlige mellem teleselskabernes mange tilbud. Du kan nemlig hurtigt træde forkert og ende med et forlokkende mobilabonnement, der ender med at koste virksomheden flere bondegårde på grund af dårlig dækning og høje priser.
Vi guider her til, hvordan iværksættere vælger bedste og billigste mobilabonnement til deres virksomhed.
Tip #1) Vælg et mobilselskab, der har dækning hvor du bor
Teleselskabets dækning og netværk betyder alt. Uden mobildækning og adgang til internettet er prisen på mobilabonnementet fuldstændig ligegyldig. Iværksættere og virksomheder har det til fælles, at de ikke gider gå ned på udstyret og risikere at miste en eneste kunde pga. dårlig mobildækning.
Sådan finder du det bedste netværk, hvor du bor
Der er kun én måde at finde ud af, hvilket netværk (TDC, Telia, Telenor og Teleselskabet 3) der har bedst dækning for dig og din virksomhed: Spørg ganske enkelt dine naboer, hvilket netværk de benytter, og om de er tilfredse med mobildækningen og adgangen til internettet.
Det bedste erhvervsabonnement til iværksættere
Sammenlignet med privatmarkedet har konkurrencen på erhvervstelefoni gennem alle årene været fredfyldt og forskånet for intense priskrige, og derfor ser vi i dag også store prisforskelle på erhvervstelefoni.
Som hovedregel bør du glemme de store og traditionelle udbydere som TDC, Telia og Teleselskabet 3, når du skal finde det bedste og billigste mobilabonnement til din virksomhed. Ved disse selskaber er prisen for et relevant mobilabonnement i gennemsnit 130 procent dyrere end prisen ved mobilselskaber, der tilbyder samme mobildækning.
Tip #2) Iværksættere bør vælge et mobilabonnement med meget taletid
Taletid har guld i mund, og mængden af taletid er af stor betydning for virksomhedens salg og kontakt med sin omverden, og derfor bør iværksætterne også fokusere på mobilabonnementer med meget taletid og i mindre grad på mængden af data, der inkluderes i mobilabonnementet.
Internettet bør man i videst muligt omfang kun tilgå via WI-FI hjemme på kontoret, eller til nød mens man er på farten og kun har behov for at tjekke mails og finde vej. Hvis du er iværksætter, selvstændig eller en mindre virksomhed, er der typisk store penge at spare på internetopkoblingen ved, at benytte en trådløs router og kombinere billigste internetudbyder med billigste udbyder af mobiltelefoni. Pakkeløsninger er nemlig ofte uforholdsmæssigt dyre.
Bedste erhvervsabonnement på hvert netværk
Der er fire netværk i Danmark (TDC, Telenor, Telia og 3), og de dækker, uanset hvad de selv påstår, meget forskelligt. Telia og Telenor samarbejder om driften og deler noget af den samlede netværkskapacitet mellem sig. Alligevel opleves der ofte stor forskel i mobildækningen, om mobilabonnementet er på et Telia- eller Telenor-baseret netværk.
Spørg dine naboer, hvilket netværk de benytter, og om de er tilfredse med mobildækningen og adgangen til internettet. Lyt til deres erfaringer og vælg det billigste erhvervsabonnement på ét af følgende netværk.
Billigste erhvervsabonnement på de fire netværk
De billigste erhvervsabonnementer på hvert af de fire netværk og som egner sig bedst til iværksættere og mindre virksomheder er:
Oister
NETVÆRK Baseres på Teleselskabet 3s netværk.
PRISER 20 timers Tale, 2 GB Data + Fri SMS/mms til 64,- /md.
KOMMENTARER Med et erhvervsabonnement ved Oister får man adgang til Oister+, som er deres fordelsprogram. Hertil rabatter på et begrænset udvalg af telefoner.
Telmore
NETVÆRK Baseres på TDCs netværk.
PRISER FRI Tale, 10 GB Data + Fri SMS/MMS til 111,- /md.
KOMMENTARER Det er en godt skjult hemmelighed, men hos Telmore finder du billig erhvervstelefoni og relativt store rabatter på et bredt udvalg af telefoner.
Telenor
NETVÆRK Telenor inkl. Telias netværk.
PRISER FRI Tale, 2 GB Data + Fri SMS/MMS til 159,- /md.
KOMMENTARER Med Telenor Business+ 2 GB får man også fri tale og SMS i Norden, og 1000 GB lagerplads i Skyen gennem OneDrive. Hertil kommer rabatter på telefoner.
Callme
NETVÆRK Telia inkl. Telenors netværk.
PRISER FRI Tale, 20 GB Data + Fri SMS/MMS til 96,- /md.
KOMMENTARER Ved Callme kan du få erhvervstelefoni fra ca. 96 kroner pr. måned. Hertil kommer rabatter på telefoner.
Samtlige abonnementer forudsætter, at virksomheden er momsregistreret med et aktivt CVR-nummer. En iværksætter bør vælge den abonnementløsning, der passer bedst til virksomhedens behov for taletid. Behov for traditionelt internet bør som hovedregel dækkes ind af særskilt bredbåndsabonnement. NB! Fremstillingen af de fire billigste på hvert af de fire netværk inkluderer ikke priser på roaming. Såfremt virksomheden opholder sig meget i udlandet, kan det billigste abonnement være et andet end et de fire præsenterede.