Iværksætteri der kan redde liv

Foto: Per Gudmann

Iværksætter Habib Frost er aktuel som aldrig før. Han er udråbt til at være blandt de 30 under 30 inden for kategorien “Teknologi” på Forbes samlede liste. Han vandt suverænt IT-iværksætterkonkurrencen Guldæg 2016, og i foråret hentede han 26 millioner til sin virksomhed, der baner vejen for en lancering af hans hjertestarter inden for et års tid. Mød her den unge læge og iværksætter, der står bag virksomheden Neurescue og opfindelsen af samme navn. Iværksætteren har haft fornøjelsen af at interviewe Habib Frost om hans rejse som iværksætter, gode iværksætteridéer og hvorfor det gavner en iværksætter, hvis man skiller sig ud.

Vi starter der, hvor idéen til Neurescue opstod. Habib Frost har fortalt historien før og indleder med at sige, at han egentlig ville ønske, at han kunne sige, at starten var mere legefuld, da det ville være lettere at fortælle den igen. Blandt andet fordi han erkender, at han nok er mere legende anlagt end sin omgangskreds, men også fordi den egentlige idé startede ved et mere tragisk tilfælde.

- Jeg var på et klinikophold med akutlægebilen i København, hvor vi to gange samme dag oplevede ikke at kunne redde den patient, vi stod med. Begge patienter havde fået hjertestop: først en lille pige på blot fire måneder og senere samme dag en kvinde i 30’erne. Når man er ude med akutlægebilen, er det nu og her, det foregår. Begge gange var vi hurtigt ude ved patienten, og vi havde alle de nuværende apparater med til at behandle patienten. Jeg ved godt, at man ikke altid kan redde alle, men denne dag, med den lille pige og den unge kvinde, var det svært ikke at blive berørt af det. Jeg var helt knust. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville gøre ved det, men jeg vidste, at jeg gerne ville gøre noget ved det. Herfra begyndte idé- og tankeprocessen, siger Habib Frost.

Han mener ikke, at man som iværksætter er nødt til at opfinde alt fra bunden, hvis man kigger sig om. Derfor må man stille sig kritisk over for alt det, der allerede eksisterer, se muligheder for at mikse tingene på ny og ikke lade nogen antagelser forblive uberørte.

- Man må stille spørgsmål og prøve ting af for at komme frem til ny viden. Selvfølgelig kan man ikke have alle læger til at rende rundt og prøve ting af. Det er vigtigt, at man har en vished om, at man får plan A-behandling. Men når Plan A ikke virker, er det også vigtigt, at vi samtidig har folk, der undersøger, om vi kan stå klar med en Plan B, siger Habib Frost.

Før de gode idéer kommer de dårlige

Efter den tragiske tur med akutlæge- bilen begyndte Habib Frost at tænke over, hvordan man kunne skaffe mere tid til at redde patienter med hjertestop. Han kunne se, at løsningen måtte handle om at skaffe mere tid til lægerne, uden det gik ud over patienternes helbred. Det handlede om blodforsyning til hjernen, og de kritiske minutter som man som læge har brug for flere af.

- Min første tanke var i retningen af en hjertelungemaskine, som kun blev koblet til hovedet. Det var åbenlyst for mig, at dette ikke var svaret, men det var en tanke til fortsat inspiration. Jeg var også omkring en løsning, hvor man satte en baderingslignende ting ind, som omledte blodet således, at blodtrykket ikke faldt så drastisk i hjernen som i den nedre del af kroppen. Tanken her går igen i Neurescue, men jeg kan lige så godt sige det, som jeg ser det: Man skal finde på rigtig mange idéer, før man kan komme på noget godt. For hver idé, jeg kunne afskrive, blev jeg meget klogere på, hvad der kunne være den rigtige løsning, siger Habib Frost.

Idéen, der blev til virkelighed, var et computerstyret ballonkateter, som dirigerer blodet rundt til de organer, der har mest brug for det ved et hjertestop. Det kan hjælpe til at få gang i hjertet igen og mindsker samtidig risikoen for hjerneskader hos patienten. Selvom han var igennem en masse idésortering i opfinderprocessen, så mener Habib Frost, at det er vigtigt at lade sig selv få en masse dårlige idéer, inden man rammer hovedet på sømmet.

- Man skal kaste sig over undersøgelsesarbejdet med alle de halvdårlige idéer, for når du bliver klogere på, hvorfor en bestemt løsning ikke virker, bliver du samtidig klogere på, hvorfor noget andet kunne virke. For hvert nyt tankeeksperiment slog jeg nye data op og lavede så meget som muligt på papirstadiet. Der er et udtryk, der lyder: ”Fail fast”. Det betyder, at man skal få så mange fejltrin som muligt overstået så tidligt i processen som muligt. De idéer, du sorterer fra på papiret, har ikke kostet dig så meget, men hjælper dig hurtigere tæt på de idéer, der faktisk kan gå hen og blive til et realistisk produkt. Og glem så alt om, at du skal kunne servere de bedste idéer fine og færdige på et sølvfad for dine interessenter fra begyndelsen, siger Habib Frost.

Her taler han af erfaring og indrømmer, at den idéforfængelighed, han også har oplevet hos sig selv, ikke holder. Selvom man ønsker, at den idé, man præsenterer, skal være finpudset og fremstå perfekt og gennemarbejdet, så er det ikke muligt, mener han. I stedet bør man fokusere på at være eksperimenterende langt hen i udviklingsprocessen og huske ikke at lade sig slå ud af et nej.

- Du kan ikke vente med at præsentere det, du sidder med, til det er helt nydeligt og færdigt. Og det er ikke nødvendigvis de første, du præsenterer din idé for, som er interesseret i den. Selvom det gør ondt at få en afvisning, så er tilbageholdenhed og forfængelighed, i forhold til dine egne idéer, din værste fjende. Det duer ikke at vente og køre overdreven hygiejnekontrol på dine tanker. Man bliver nødt til at give sig selv lov til at være eksperimenterende og legende, siger Habib.

Milepæle i Neurescue

Som førstegangsiværksætter var det også en stor oplevelse for Habib Frost, da han ramte de milepæle, der skulle være med til at få gang i virksomheden og udbrede Neurescue.

- Den første funding var en stor milepæl. Det var et solidt vindstød i ryggen til at komme videre. Som førstegangsiværksætter uden patent og uden et hold var det også et virkelig stort skulderklap. Jeg kunne på det tidspunkt langt fra præsentere en færdig prototype, men jeg præsenterede, hvor jeg var, og hvad jeg havde. Jeg indrømmede mine mangler, men jeg viste, at jeg gerne ville levere det benhårde stykke arbejde, der kommer, efter idéen er på plads, siger Habib Frost.

Derudover nævner han, dengang han så den første prototype på Neurescue’s kateter i Boston som et stort øjeblik.

- Det gjorde indtryk. Det var sjovt og surrealistisk at lave den første test på en model med gummirør, der simulerede blodkarrene, siger Habib Frost.

I det hele taget har han svært ved at vælge, hvad der er mest interessant ved at være iværksætter og være i fuld gang med et projekt som Neurescue. Han fremhæver dog, at det at være læge for mange mennesker på én gang betyder noget.

- Det gør ikke en mindre læge, at man ikke direkte har med patienterne at gøre. Det sjove er at være læge for rigtig mange mennesker på samme tid, siger Habib Frost.

Som iværksætter er hele processen med at starte en ny virksomhed dog ikke altid lutter lagkage. Habib Frost kommer fra en lægeverden, hvor næsten alt, man laver til hverdag, handler om at forbedre og redde liv, og derfor skulle han tænke ud af boksen, da han skulle træde ind i erhvervsverden og sælge sin idé til forretningsfolk, der ofte tænker økonomisk. Så hvad gør man, når man ikke kun kan sælge sin idé på, at den kan redde liv, fordi det argument er en kliché, når man kommer fra lægeverden?

- Jeg har måttet lære, at når man beskæftiger sig med Life Science-industrien, så er alt, hvad man vil komme på banen med, noget som vil kunne gøre noget godt for mennesker. Alle, der arbejder i denne industri, arbejder for noget godt. Derfor er det ikke et godt salgsargument i sig selv, at Neurescue er en opfindelse, der kan øge sandsynligheden for at redde patienter med hjertestop eller voldsomme blødninger. Jeg har måttet lære at finde de rigtige argumenter og den rigtige forretningsmodel, og fortælle at det både er noget godt for lægevidenskaben, og at det er en bedre forret- ning end alle de andre, der kommer fra mit felt. Jeg er vokset meget her, og jeg har ændret fokus i forhold til at fortælle om mit projekt. Et unikt argument med Neurescue i forhold til de store industrispilleres eksisterende produkter er, at når patienter får hjertestop og kan bringes til avancerede terapier med Neurescue, som de ellers ikke ville i dag, er der nu en lang række andre produkter og senere behandlinger, der pludseligt bliver mulige. Disse produkters omsætning kan nu øges, som led i processen med at bringe patienterne tilbage til deres arbejdspladser og familier. Og dette er i særdeles interessant for de største industrispillere, siger Habib Frost.

Skil dig ud

Spørger man Habib Frost, hvad det bedste råd, han kan give videre, er, siger han uden tøven, at man skal omgive sig med så mange folk som muligt, der tænker anderledes end en selv. Det øger både fagligheden og giver plads til, at man kan udfordre sine egne og andres idéer, mener han.

- Det er en fælde at omgive sig med folk, der er som én selv. Du skal omgive dig med mennesker, der har en anden faglighed end dig selv, og som tænker på en anden måde, end du gør, fordi I får øje på forskellige ting. Det gælder både på selve idéstadiet, men også senere i processen, siger Habib Frost.

Han understreger også, at selvom ens idé kan være meget teknisk i sin udførelse, eller den kommer fra et videnskabstungt sted, så behøver den ikke at være hverken dyrere eller tage længere tid at føre ud i livet.

Bland videnskaben og forretningslivet

Det, at omgive sig med folk der er og tænker anderledes, er også noget, som Habib Frost vil opfordre til i Danmark, når det gælder både videnskabs- og iværksætterverden.

- Jeg oplever, at når der bliver talt om at være iværksætter, så har det her i Danmark fået en klang af, at man er god til online købmandskab eller er et par gutter, der sidder i en kælder og koder. Vi skal lære at byde videnskaben og videnskabsfolkene velkommen i iværksætterfamilien. Det er nok også i høj grad sådan, at videnskaberne ikke er så gode til at gøre opmærksomme på sig selv, men eksempelvis er vi stærke ingeniørteknisk i Danmark, og vi er rigtig gode til user experience. Det bør også få anerkendelse, for der foregår meget, der er utrolig værdifuldt bag kulisserne, fastslår Habib Frost.

Habib understreger, at vi i Danmark skal have øjnene op for, hvordan forretningslivet kan hjælpe videnskabelige felter i fremtiden.

- Du bliver nødt til at have mange forskellige dygtige mennesker samlet for at kunne tænke grundlæggende nytænkende. Både set i forhold til enkelte virksomheder, men også hvis vi tænker bredere endnu. Derfra hvor jeg sidder nu, vil jeg påstå, at man godt kan lære en ingeniør eller en læge at tænke kommercielt. Synergien mellem videnskaben og forretningslivet er noget, vi skal have øjnene åbne for, hvis vi virkelig skal excellere inden for lægevidenskaben. I Danmark ligger vi rigtig langt fremme rent fagligt og etisk, men vi kunne godt gøre det bedre med at få klinikere til at samarbejde med forretningslivet, siger han.

Vi skal ikke være så bange for at tænke kommercielt herhjemme, forklarer Habib Frost. Han mener, at selvom vi er dygtige, hvad angår behandling og forskning, så har vi paraderne oppe.

-I Danmark er der præcedens for høj faglighed og verdens højeste tillids- niveau, hvilket jeg til fulde bifalder, men det at tænke kommercielt er ikke nødvendigvis en dårlig eller farlig ting. Det er de private midler, der gør, at man kan teste i skala og realisere et produkt. Og selvom jeg understregede det med, at man skal forsøge at få så mange ideer testet på papirstadiet, da det ikke koster så meget at fejle på papiret, bliver vi jo nødt til også at teste med fysiske prototyper. Det koster at fejle, når det er enkeltkomponenter, der skal udskiftes og testes mange gange, og dette sker næsten udelukkende med midler fra det private erhvervsliv, afslutter Habib Frost.