28. November , 2016

Kvindelig iværksætter tordner frem

På iværksætterslottet, StartupWorks, i Aalborg sidder Kristina Brinck med en ny online platform, der skal revolutionerer online køb. MODSVAR er en online platform, hvor det giver mening at dele sit køb med andre og dele sine handler på de sociale medier, da det vil kunne give handlende en besparelse på op til 35 % på unikt dansk design.

En kaution fra Vækstfonden gjorde det muligt for Kristina Brinck, at bygge hendes virksomhed op. MODSVAR blev lanceret den 1. juni 2016 og har allerede 20 upcoming danske designere, som bl.a. sælger accessories, interiør og smykker via platformen. På den måde støtter Kristina nye danske designere.

Konceptet
Konceptet bag MODSVAR er simpelt. Designeren udbyder 10 produkter i en begrænset periode og jo flere der køber, jo større en besparelse vil alle kunder opnå.

Udover besparelsen er det unikke ved MODSVAR, at designeren sælger direkte til kunden. Dermed slipper designeren for at betale til en dyr mellemmand og både kunden og designeren får mest muligt ud af det.

Kvinden bag:
Iværksætter, Kristina Brinck, fra Aalborg er idekvinden bag MODSVAR. Hun har bygget projektet op alene, og fik stillet kaution af Vækstfonden, så hun kunne drive det op. Dette har hun valgt, da det er vigtigt for Kristina at have fuld kontrol over sin virksomhed.

“MODSVAR er et sindssygt spændende projekt, og jeg elsker det! Min drøm er at delekøbskonceptet skal blive det nye sort indenfor online handel, og at MODSVAR bliver den førende platform inden for upcoming dansk design. Derudover vil jeg gerne støtte andre iværksættere, som designerne jo er, ved at give dem en platform, hvor de kan vise deres unikke produkter frem på en smart måde”.

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag