12 . August , 2016

Innovation i en død branche

Er det OK at skabe forretning på døden? Det er i hvert kontroversielt, for er det i orden at udnytte andres ulykke til egen fortjeneste? På trods af dette etiske dilemma har en gruppe aarhusianske iværksættere besluttet sig for, at sidste rejse fremover skal fungere på markedsvilkår, præcis som alle produkter og services i dagens Danmark.

Det er en gruppe af erfarne iværksættere, der har stillet sig selv spørgsmålet om, hvordan de selv ville bestille en bisættelse eller en begravelse, og deres endelige svar så dagens lys mandag den 1. august. Her blev deres nye tilbudsportal http://www.begravelse.nu lanceret, som fungerer som en typisk tre-tilbuds-portal bare for begravelser og bisættelser.

”Vi vil gerne gøre op med den berøringsangst, der er i forhold til begravelser og bisættelser.”, fortæller Rasmus Hjulgaard og uddyber ”Som ansvarlig pårørende er du interesseret i at få den bedst mulige kvalitet til den rigtige pris, og netop med begravelser har vi typisk ingen erfaring med at tilkøbe denne ydelse, så vi stiller få krav og accepterer automatisk den første pris. Det vil vi gerne ændre.”

Begravelse.nu tilbyder derfor, at efterladte kan få op til tre tilbud fra bedemænd, så man hurtigt kan sammenligne services, inden man vælger bedemand. Det giver en fleksibilitet i en svær tid, og for nogen er det bare lettere at tage kontakten over Internettet frem for telefonen.

Siden bliver gratis for efterladte. ”Vi vil gerne lave en platform, hvor man som efterladt kan få svar på sine svære spørgsmål.”, fortæller Lasse Rostgaard Andersen. ”Det er ikke spørgsmål, vi bokser med til dagligt, og de kommer altid ubelejligt, så derfor skal vi kunne finde svar på nettet, når de opstår.”

To dage efter launch har de første bedemænd allerede tilmeldt sig det nye site, og det glæder selvfølgelig de aktive iværksættere, der ser mange skaleringsmuligheder i konceptet. ”Drømmen er selvfølgelig at tage konceptet til andre lande end Danmark. Det oplagte marked er Tyskland, der også har nogle forsikringsmæssige services, som vi gerne vil håndtere. Vi bruger derfor Danmark som en prøveballon og er klar til at rykke til Tyskland så snart konceptet er verificeret.”, fortæller Denni Pultz Gottfredsen, der er godt tilfreds med den start, som Begravelse.nu har fået i Danmark.

Kontakt

Entrepreneur

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag