Hoveddokumentet i din forberedelse bør være forretningsplanen. Forretningsplanen skal du ikke kun udarbejde for bankens skyld; den er også med til at sikre, at du selv får tænkt din idé igennem, så den forhåbentlig ikke falder fra hinanden, første gang den får et skub. Forretningsplanen indeholder en lang række punkter vedrørende din idé, lige fra produktbeskrivelse over markedsføring til salgskanaler med videre.
BUDGETTERNE
På det økonomiske område er det budgetterne, der er det vigtigste redskab. Og dem vil banken også gerne se. Når budgetter nævnes i flertal, så er det ikke en tilfældighed, fordi der faktisk er flere vigtige budgetter, som realistisk set må hænge sammen, for at du får succes
• ETABLERINGSBUDGET
Et samlet budget over hvor mange penge, der skal til for at søsætte projektet. Her skal du ikke fokusere på, hvor pengene skal komme fra, men alene hvor meget du samlet set skal stå med i hånden for at kunne starte din virksomhed op.
• PRIVATBUDGET
Dette er faktisk et af de steder, hvor jeg oplever, at iværksætteren ofte ikke har fokus nok. Sammenhængen mellem virksomhedens økonomi og privatøkonomien må man ikke undervurdere. Det er vigtigt at finde ud af, hvor meget man som minimum skal kunne tage ud pr. måned for at kunne betale sin regninger og de løbende udgifter, man har i sit privatforbrug. Det kan sagtens være, man vil skære ned på nogle udgifter, mens man starter virksomheden op, men man skal på forhånd være meget bevidst om, hvad man kan og vil skære væk. Har man familie, skal man være 100 pct. sikker på, at de også synes, det er en god idé at undvære eksempelvis ferier de næste tre år – eller hvad det nu kan være.
• DRIFTSBUDGET
Driftsbudgettet skal meget gerne vise, at der er potentiale til at generere flere indtægter end udgifter. Da man endnu ikke har noget erfaringsgrundlag for virksomheden, kan det være svært reelt at vurdere, hvor stort salgspotentialet er, og hvor hurtigt man kan få udbredt produktet. Et budget er dog også kun det, man kan kalde "bedst mulige gæt", men det er væsentligt, at du med driftsbudgettet viser, at du har sat dig ind i forudsætningerne, og at du kan forholde dig kritisk i forhold til både omsætning og udgifter.
• LIKVIDITETSBUDGET
Denne del af budgetlægningen undervurderes ofte, men den er umådelig vigtig. Et er at have flere indtægter end udgifter set over hele året, noget andet er konstant at have penge til betalingerne, så skal du også have penge til at betale husleje, leasingydelser eller andre driftsudgifter i den mellemliggende periode. Finanskrisen har vist os vigtigheden i at have styr på likviditeten, for her bukkede flere virksomheder under som følge af mangel på likviditet, selvom de faktisk var rentable og havde flere indtægter end udgifter.
FINANSIERING OG HULLER I STARTUP-OSTEN
Når du har din forretningsplan inklusive dine budgetter klar, så er det tid til at få styr på finansieringen, altså fremskaffelse af de penge, du i etablerings- og likviditetsbudgettet har fundet ud af, at du har behov for til etablering og drift af virksomheden. Større etableringsomkostninger vil ofte finansieres via lån, som afvikles i takt med, at aktiverne afskrives, mens likviditeten ofte vil finansieres med en kredit, da likviditetsbehovet kan svinge meget over året.
Når du skal i banken, er det selvfølgelig vigtigt, at du har en god tale klar, som kan sælge din idé og din virksomhed. Men det er mindst ligeså vigtigt, at du har forberedt dig på, hvilke risici der er ved driften af din virksomhed. Bankens ansatte er jo ansat til at risikovurdere, og derfor skal de, groft sagt, forsøge at finde hullerne i osten.
Når den bankansatte spørger ind til de huller, han kan se, så er det en kæmpe fordel, hvis han oplever en iværksætter, der klart og tydeligt har svar på tiltale og kan fortælle, hvordan de forskellige risici søges afdækket eller minimeret.
FORMUE?
En anden ting du som iværksætter skal være opmærksom på er, at banken formentlig ikke vil tage hele risikoen for dig. Derfor vil du formentlig blive bedt om selv at finansiere en del af dit behov eller selv stille fuldgod sikkerhed for en del af beløbet. Når du nu har valgt at gå i banken efter penge, er det nok, fordi du ikke sidder med en kæmpe formue, men derfor vil banken alligevel i mange tilfælde kræve, at du hæfter personligt for finansieringen med hele din formue. Det vil sige med de aktiver, du ejer privat – dit hus er et klassisk eksempel på et aktiv. Driver du en personligt ejet virksomhed, hæfter du helt automatisk med hele din formue, og driver du din virksomhed som ApS eller A/S, vil du oftest blive bedt om at kautionere og på den måde hæfte med din formue. Denne hæftelse kan få store konsekvenser for privatøkonomien, hvis ikke det går, som du drømmer om, og derfor er det vigtigt at have baglandet med. Når disse beslutninger skal træffes, er det væsentligt, at familien er klar over, hvilke risici der løbes, og det er selvfølgelig også vigtigt, at du har rigtig godt styr på, hvilke konsekvenser det kan have, hvis virksomheden ikke kan løbe rundt.
Hvis du bliver forelagt dokumenter, hvor du ikke er 100 pct. sikker på konsekvensen af din underskrift, så lad være at skrive under. Få en advokat eller anden rådgiver til at se på det, så du forstår, hvad du sætter dit navn på.
ERHVERV OG PRIVAT?
Når godkendelsen foreligger, og den en delige finansiering skal laves, giver det sig selv, at der skal fokus på omkostningerne, så man samlet set betaler mindst muligt. Her skal man også være opmærksom, særligt hvis man hæfter personligt. For eksempel har jeg set situationer, hvor det bedre kan betale sig at tage et kreditforeningslån i huset end at tage et anlægslån i banken. Et andet eksempel kan være, hvis banken kræver sikkerhed i et privat værdipapirdepot, så kan det bedre betale sig at sælge papirerne, hvis renten på kreditten er større end afkastet på værdipapirerne.
Vi ser nogle gange, at erhvervsdrivende ikke vil lave denne blanding af private og erhvervsmæssige midler, men hvis du hæfter personligt, så er sammenblandingen der uanset hvad, og så kan du ligeså godt optimere økonomisk, så dine finansieringsomkostninger efter skat er mindst mulige.
Jeg håber, du kan bruge ovenstående input, og selvom det ikke er en udtømmende liste for de økonomiske overvejelser, du skal gøre dig, så giver det dig et godt fundament for arbejdet med din virksomhed.
___________________________________________________
BRIAN STJERNHOLM har 18 års erfaring i den finansielle sektor og er i dag partner og rådgiver hos rådgivningsvirksomheden Uvildige.dk. Til dagligt rådgiver han både private og virksomheder, primært inden for finansiering og investering.
Denne artikel har været bragt i magasinet Iværksætteren #2 / 2016.
