08 . January , 2015

Tendens: Januar-tilbuddene starter i december!

I løbet af de seneste år er januar-tilbuddene startet allerede i december, hvilket har haft den konsekvens, at de mindre butikker har måttet dreje nøglen om af den simple grund, at de simpelthen ikke kan stille noget op, når de store konkurrenter presser prisen i bund.

For forbrugeren er det en kæmpe gevinst, at de gode slagtilbud kommer tidligere, da nogle af julegaverne så kan købes for færre penge, men hvordan ser det ud på længere sigt? Hvis flere og flere af de små butikker må bukke under for presset og de store butikker får større magt – kan det så ikke ende med monopollignende tilstande, hvor prisen igen bliver skruet op? Dette spørgsmål kan vi kun gisne om, men én ting er sikker: Fremtiden for detailhandlen bliver spændende at følge!

Webshopejer Nanna Petersson ser en meget tydelig tendens
Nanne Petersson som ejer og driver de to butikker DressMe.dk og Petty.dk har også set en meget klar tendens i løbet af de sidste par år. De såkaldte januar-tilbud er startet tidligere og tidligere med henblik på at fange forbrugerens opmærksomhed før konkurrenterne.

Hun mener, at januar er på vej til at udvikle sig til en måned, hvor butikkerne ikke længere har de kronede salgsdage. De kronede dage rykker i stedet til december og smelter sammen med julehandlen.

Et signal om at konkurrencen er blevet hårdere
Der er ingen tvivl om, at denne ”kickstart af januar-tilbud” betyder, at konkurrencen alt andet lige er blevet markant hårdere. Det er ganske enkelt blevet meget sværere at få kunder i butikken, hvorfor de mange butikker og webshopejere ser sig nødsaget til at presse prisen helt i bund i december-måned med ønske om at skabe bare en lille smule fortjeneste.

Derudover er udlandets billige priser i den grad også noget, der har fået de danske forhandlere til at starte slagtilbuddene markant tidligere end, hvad der er ”normalt”. Hvis ikke de danske forhandlere bliver bedre herunder yder en bedre service, en bedre pris osv. inden for de næste par år, så vil de tabe mange penge ved, at deres kunder vælger at købe fra udlandet.

Hvad bringer fremtiden?
Det bliver uhyre spændende at se, hvordan markedet udvikler sig i fremtiden. Som tendensen ser ud lige nu, er det ikke utænkeligt, at de såkaldte januar-tilbud starter allerede i november. I så fald vil det alt andet lige betyde, at flere af de mindre aktører på markedet vil lide store tab og i værste fald må lukke og slukke.

Kontakt

timpet

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag