Vesten sakker bagud
En ny analyse fra World Federation of Advertisers (WFA) viser, at asiatiske og især kinesiske virksomheder er langt foran vestlige virksomheder og herunder også danske virksomheder, når det gælder om drive forretning gennem mobile betalingsløsninger. Med de største vestlige og kinesiske virksomheder som eksempler viser analysen, at der således er kæmpe forskel på, hvor stor en andel af budgetterne, der bruges på strategisk mobil kommunikation og investering i samme. Det er kun fire procent af de største vestlige virksomheder, der fortæller, at de har integreret mobile løsninger i den strategiske kommunikation mod hver femte (20 procent) af de største kinesiske virksomheder.
“Silicon Savannah’: et skridt foran danske iværksættere?
Selvom mobile betalingsløsninger tager flere markedsandele herhjemme, så er det stadig værd at rette blikket mod et land som Kenya, hvor det mobile betalingssystem M-Pesa har revolutioneret handelen. M-Pesa har udviklet sig til at være en slags elektronisk betalingsbog, hvor alle, der ejer en mobiltelefon, kan betale elektronisk.
Det gælder både for varer på det lokale marked, for frokosten i caféen i Nairobi og for busbilletten til og fra arbejde. Den mobile revolution gør, at selv de mindst bemidlede kan foretage elektroniske betalinger på helt ned til 10 kenyanske shillings gennem M-Pesa systemet, hvis bare de ejer en simpel mobiltelefon (kilde: business.dk).
Bankerne optrapper kampen herhjemme
På de danske breddegrader er Pandoras bankæske åbnet op for et væld af mobile betalingsløsninger. Mobile Pay har siden maj 2013 kunne downloades af privatforbrugere på diverse mobiltelefoner. I foråret 2014 lancerede Danske Bank så en erhvervsløsning – Mobile Pay Business, der var gratis frem til 1. oktober i år.
Det har fået flere danske banker til at få øjnene op for, at der skulle gøres noget for ikke at blive hægtet af. I juni lancerede 81 banker Swipp, der er deres samlede modsvar og en direkte konkurrent til Mobile Pay. I september ansattes en ny direktør, der havde et klart formål fra dag et – at kapre kunder fra Danske Bank ved at få Swipp integreret i butikkernes kasseapparater. Ved redaktionens deadline lå Swipp et godt stykke bagud på antal signups fra både erhvervs- og privatkunder. Mobile Pay var således foran med hhv. 1975 mod Swipps 1400 erhvervskunder og 1.600.000 private kunder mod Swipps 421.000 kunder.
Den digitale tegnebog
NFC står for Near Field Communication. Såkaldt NFC-teknologi gør forbrugere i stand til at betale ved at holde en mobiltelefon eller et betalingskort op mod en terminal i en butik. I Danmark har vi endnu ikke set den store udbredelse af NFC-teknologi. Enkelte festivaller har eksperimenteret med det. Men da Apple i midten af september løftede sløret for deres iPhone 6, løftede de samtidig sløret for arbejdet med at integrere NFC-teknologien i iPhone 6. Med danskernes hunger efter de nyeste Apple-produkter, kan det meget vel betyde, at der inden for få år står en hær af forbrugere klar til at betale – men ikke har andet klar end en smartphone til klare den virtuelle vare-for-kontanter-udveksling.
Det store spørgsmål er så, om du som læser, iværksætter, virksomhedsejer eller forretningsinteresseret er klar til at tage imod de nye betalingsløsninger? Hvis ikke, så er det ved at være tid til at udskifte kuglerammen og vægtlodderne.
Her et udvalg af betalingsløsninger, du måske kan bruge:
Apple Pay
Mobile Pay
Swipp
Paii
PayEx
iZettle
Quickpay
DIBS
epay
Wannafind
dandomain
ScanNet
ppoint
Læs en analyse af omkostningerne ved at implementere nogle af de forskellige
betalingsløsninger på www.kortgebyr.dk.
Bitcoin: Ny og fræk dreng i klassen
Hvis ovenstående ikke er noget for dig, så kan du overveje at gøre som Anders B. Nielsen, der er ejer af webshoppen iMania.dk, der modtager Bitcoin som betalingsmiddel. Anders har netop skrevet speciale om Bitcoin og ligger derfor inde med den nyeste viden på området.
Da Iværksætteren spurgte Anders til hans erfaringer med at bruge Bitcoin som betalingsmetode, var der klart svar. “Min erfaring er, at alle kan finde ud af det, og for de fleste er det væsentligt lettere at betale med Bitcoin end med en bankoverførsel eller for den sags skyld Dankort. Når man skal taste seksten cifre, udløbsdato og de tre cifre på bagsiden over fra kortet og måske endda gennem Verified-By-Visa/ MasterCard SecureCode-systemet er det helt tydeligt, at det ikke er designet med internetbetalinger i tankerne”.
På spørgsmålet om, hvorfor han selv valgte at implementere Bitcoin som betalingsmodel i sin forretning, lægger Anders vægt på, at det ikke krævede meget mere end højst et par timers arbejde, og fordi det er helt gratis at modtage betalingerne.
“Til gengæld for det lille stykke arbejde, der har været med at implementere Bitcoin, har jeg fået omtale i både lokal-TV, avisen og mange steder på nettet, da Bitcoin stadig er et nyt og spændende system. Når det kommer til risikoen ved kurssving, tager det kun ca. 10 minutter at veksle til fx dollar og udbetalinger fra børserne tager normalt ikke mere end 24-48 timer og er præget af næsten ingen gebyrer, så det har aldrig været en bekymring. Kort sagt: Alt at vinde, intet at tabe”. Men hvad kan fordelene ved at bruge Bitcoin for mindre virksomheder være, undrer Iværksætterens redaktions sig?
“Med Bitcoin koster det ingenting at modtage betalinger, en betaling er gennemført på sekunder, det kræver ingen godkendelse, og man er derfor klar til at tage imod betalinger, helt gratis, fra dag ét. Dertil kommer, at man med Bitcoin har en sikker og internationalt orienteret betalingsmetode, fordi betalingerne fungerer ligesom bankoverførsler eller kontanter, og derfor ikke kan trækkes tilbage. Bitcoin-systemet er derfor smart, fordi det kan noget, intet andet system har kunnet tidligere, da det fungerer nøjagtig ligesom kontanter - bare på nettet. Intet andet online system kan overføre værdi sikkert mellem to individer uden indblanding fra en central myndighed eller mellemmand, og det giver muligheder intet andet system kan give”, slutter Anders B. Nielsen.
Denne artikel har været bragt i magasinet iværksætteren #5 / 2014.
