1. Hvordan fungerer det juridiske arbejde med at få et patent i dag?
Sammen med ansøger drøfter vi opfindelsen og udarbejder patentansøgningen. Ofte drøfter vi også forretningsmulighederne, så ansøgningen bliver tilpasset behovet. Vi håndterer ansøgningen over for den europæiske patentmyndighed, og det betyder typisk argumentation med myndigheden, indtil patentet udstedes. Efter udstedelsen hjælper vi patenthaver med at holde markedspositionen i forhold til konkurrenterne.
2. Hvad er forskellen på et enhedspatent og et europæisk patent?
Det korte svar er, at enhedspatentet er et europæisk patent, for hvilket patenthaver har begæret enhedseffekt, så det på en gang dækker de 25 lande, der har underskrevet aftalen.
Udgangspunktet er altså altid en europæisk patentansøgning, uanset om man bruger patentsystemet, som det er i dag eller vælger de nye muligheder, som patentreformen giver.
I 1990 kom Danmark med i det europæiske patentsystem. Så hele processen med at søge europæisk patent, og hvad man kan få patent på, er velkendt, og er fuldstændig uforandret og bliver ved med at være, som vi kender det i dag.
Når et europæisk patent udstedes, kan det sættes i kraft i hvert enkelt land, hvor der ønskes beskyttelse. Det gøres i dag ved at betale et gebyr til de nationale myndigheder og indlevere oversættelser, der hvor det kræves. Herefter betales i hvert land årsgebyrer til de nationale myndigheder hvert år for at holde patenterne i kraft.
Med det nye enhedspatent kan man vælge at sætte det europæiske patent i kraft på én gang som et enhedspatent for 25 lande, og så kun betale ét årsgebyr dækkende de 25 EU-lande. Ønsker man ikke det, kan man i stedet bruge systemet som hidtil og sætte patentet i kraft i hvert land for sig.
3. Hvordan vil en fælles europæisk patentdomstol påvirke jeres arbejde?
Selve arbejdet med at rådgive, skrive og behandle europæiske ansøgninger er fuldstændig det samme som før. Denne patentreform ændrer ikke på den substantielle del af det patentsøgende arbejde, den handler om det, der sker efter udstedelse – nemlig hvad der kræves for at sætte de udstedte europæiske patenter i kraft samt håndhævelsen af de udstedte patenter.
Så den væsentlige forskel for os bliver i rådgivningen omkring og arbejdet med håndhævelsen af patenter. På den ene side bliver det hele enklere, fordi det er samme regelsæt, der kommer til at gælde i hele Europa (modsat nu hvor det er 25 forskellige) – hvilket giver en større sikkerhed for det ønskede resultat. Omvendt er en af hensigterne med systemet at sikre en hurtig proces, hvilket betyder, at arbejdet skal ske under korte tidsfrister. Så for at kunne løse sagerne til kundens fordel, skal en række eksperter hos os arbejde særdeles tæt i et team work for at belyse og dække de nødvendige aspekter i retssagen, og vi i Awapatent har længe arbejdet med at forberede og opbygge dette.
4. Vil I vurdere, at flere virksomheder vil søge om patent inden for Europa, hvis Danmark stemmer ja til det fælles patent?
Som det ser ud i dag, bruger danske patentaktive virksomheder stort set kun det europæiske system, og sådan har det været i mange år. De fleste IP aktive virksomheder har jo deres største marked uden for Danmark, så her tænkes allerede globalt frem for nationalt.
Patentreformen gør, at det kan blive billigere for de danske virksomheder at sætte deres europæiske patenter i kraft og holde dem ved lige. Når man ser på industriens patentomkostninger er netop årsgebyrerne en af de tungeste poster i budgettet. Hvis virksomhederne kan spare her, vil det på sigt betyde, at de inden for de samme budgetter vil kunne beskytte flere opfindelser. Så det kan altså betyde, at de samme penge kan bruges på nye opfindelser i stedet for vedligehold, og det er jo godt for industriens konkurrenceevne.
En anden ting er, at et enhedspatent dækker et marked, der er på størrelse med fx det amerikanske målt på bruttonationalprodukterne. Det kan betyde, at europæiske patenter i sig selv bliver mere værdifulde og derfor mere attraktive at eje.
SIDSEL HAUGE,
EUROPEAN PATENT ATTORNEY & PARTNER
Denne artikel er bragt i en særudgave af magasinet Iværksætteren om Patentdomstolen. Læs hele magasinet her.
