Dansk økonomi blev fanget på det forkerte ben af finanskrisen – og vi har måtte betale prisen i form af en kraftig nedgang i beskæftigelsen og et betydeligt dyk i boligformuen. Men en del af krisen har ligesom andre kriser været sund, vi har fået bedre styr på omkostningsudviklingen i de danske virksomheder, og vi forventer nu ikke længere at tjene mere på værdistigninger på vores boliger end på at gå på arbejde. Det er sundt. Det er i krisetider, at fleksibiliteten af dansk økonomi skal vise sin styrke. Når alt går fremad i hastigt tempo, så risikerer man, at en for stor del af produktionsressourcerne bindes i ikke-produktive sektorer.
Det var eksempelvis i vid udstrækning tilfældet med byggesektoren inden krisen – her er produktionen og beskæftigelsen siden faldet kraftigt – igen sådan set sundt nok. Det afgørende er dog, at de frigjorte ressourcer bliver brugt andre steder i økonomien. Stigningen i ledigheden illustrerer imidlertid, at omstillingen er svær – men det bliver den ikke mindre nødvendig af. Det er derfor også af stor betydning, at politikerne ikke stiller sig i vejen for tilpasningen. I tidligere kriser har politikerne opfundet forskellige offentlige ordninger, som har sikret at færre blev ledige, efterlønsordningen i 1970’erne og orlovsordningerne i 1990’erne er eksempler herpå. Konsekvensen blev imidlertid, at kriserne trak længere ud end nødvendigt. Politikerne fortjener ros for ikke at have gjort samme fejltagelse i den igangværende krise. Politikerne har faktisk holdt fokus på reformer, som kan være med til at sikre, at dansk økonomi klarer sig en lille smule bedre over de kommende år end ellers.
Men danske politikere kan desværre ikke hive dansk økonomi op ved hårrødderne. Dertil er vi for afhængige af verden omkring os – vi har desværre ikke en oliefond som Norge. Det har derfor også spillet en langt større rolle, at den europæiske krise har haft trukket ud, end at den nuværende regering lancerede en såkaldt kickstart.
Kickstarten blev en fuser, da økonomien billedligt talt var en knallert med pedaloptræk, uden benzin på tanken som skulle starte op ad bakke. Knallerten bakkede derfor en smule i stedet for at springe fremad. Men heldigvis er der meget, der tyder på, at den europæisk krise langsomt er ved at lette. Det betyder, at vækstbetingelserne for vores hårdt prøvede økonomi også er ved at bedres. Europa har ikke løst alle problemer, men der er i dag større fodslag blandt europæiske politikere og centralbanken om vejen frem. Det gør en forskel. For der har været behov for alternative løsninger til at bekæmpe krisen – og alternative løsninger kræver politisk vilje. Dertil kommer, at verdens vigtigste økonomi USA er på vej op i fart. I USA har man været bedre til at tilpasse økonomien ovenpå krisen, så selvom finanskrisen havde sit arnested der, så har den økonomiske fleksibilitet været med til at sikre, at den hurtigere blev overstået.
Vi skal ikke sætte næsen op efter høj dansk vækst – men måske kan vi nærme os normale vækstrater i løbet af 2014. Det betyder også nye muligheder for dansk vækstvirksomheder, men udfordringerne vil desværre fortsat være mange, da vendingen er skrøbelig.
Alt materiale på IVAERSAETTEREN.dk er beskyttet af ophavsret. Dele af artikler og portrætter må refereres med tydelig kildehenvisning. For brug af materiale og artikler til undervisningsbrug mm, kontakt IVÆRKSÆTTERENs redaktion på info@ivaerksaetteren.dk
