Det kan ikke komme bag på nogen, at danske iværksættere har brug for økonomiske midler, når de skal starte deres virksomheder op – det er trods alt de færreste, der har mulighed for selv at finansiere deres nye forretning med penge fra madrassen. Traditionelt har iværksætteren derfor taget sin idé og forretningsplan med ned i banken til en snak om idéens levedygtighed og forretningsplanens ditto.
Det system har fungeret rimelig fornuftigt, indtil bankkrisen skyllede ind over de danske kyster. Men da den først ramte, blev der sat vandtætte skotter mellem bankernes pengekasser og iværksætternes visioner.
I takt med, at økonomien blev forringet, blev de vande, bankerne sejler i, mere og mere rørte, og bankerne har naturligvis justeret på alle de nødvendige håndtag, for at holde skuden på ret køl. Og politikerne har også skruet på håndtagene, hvilket resulterede i de meget omtalte bankpakker, som de fleste banker tog imod. Bankerne var reddet, men fik besked på at opføre sig mere ansvarligt i fremtiden – de skal polstre deres egen forretning, hvilket de nye solvenskrav understreger.
Heldigvis er det ikke kun bankerne, der får pakker. Det gør ledige med iværksættervisioner også – endda fra den fjerne familie i Bruxelles.
Pakken fra Bruxelles indeholder 130 millioner kroner, som EU vil spytte i danske iværksættervirksomheder. Pengene skal gives som såkaldte mikrolån, der maksimalt må lyde på 25.000 euro, og skal ses som en alternativ kilde til finansiering, når bankerne ikke har lyst til at løbe en risiko og finansiere et iværksætterprojekt. Lånene er målrettet ledige personer, som ønsker at starte egen virksomhed – og faktisk er det ca. en tredjedel af alle nystartede virksomheder, der starter op på den baggrund. Det er en yderligere betingelse, at virksomheden maksimalt må beskæftige ti personer, hvilket er tilfældet for i omegnen af 90 procent af alle virksomheder i EU.
Der er altså tale om et tiltag, der virkelig kan flytte folk fra arbejdsløshedskøen og over i rækken af succesfulde iværksættere.
Uheldigvis ligger de mange millioner stadig i Bruxelles og samler støv, for det apparat, der skal formidle EU-midlerne ud til iværksætterne i Danmark, mangler. Bankerne er ikke interesserede i at tilbyde mikrolånene til sine kunder – lånene er for små til at skæppe i bankernes kasse. Og når der oven i købet følger en mængde administration og udgifter til rådgivning med, vurderer bankerne ikke, mikrolånene udgør en attraktiv forretning for dem. Det er måske forståeligt nok, for finansministeriet har som sagt givet bankerne besked på at polstre deres egen forretning – det er en betingelse for at modtage bankpakkerne. Og lad os se i øjnene, at iværksættervirksomheder ofte er et mere usikkert kort end etablerede virksomheder – mange er simpelthen sværere at risikovurdere, fordi de beskæftiger sig med produkter, kundesegmenter og kompetenceområder, bankerne ikke har tal på, og dermed ikke kan sætte ind i en eksisterende ramme. Så er det langt mere sikkert for banken at sige nej, selvom projektet måske er både levedygtigt og gennemarbejdet.
Vi mangler altså et alternativ til bankerne. Et alternativ som ikke behøver det samme udbytte af at investere i iværksættere, og er i stand til at vurdere de enkelte iværksættere og deres potentielle forretning, selvom al data ikke er givet på forhånd, og som derfor kan lave en fornuftig forretning ud af mikrolånene.
Det alternativ kunne være Ejerledernes Finansieringsinstitut, EFI.
Dansk Iværksætter Forening og erhvervsorganisationen Ejerlederne arbejder nært sammen – vi sidder rent fysisk på samme kontor – og Ejerlederne er godt i gang med at lancere et helt nyt finansieringstilbud, som skal hjælpe danske virksomheder til bedre finansiering. Jeg kan sagtens forestille mig, at EFI kan beskæftige sig med udlån til danske iværksættere, og det vil være helt oplagt, at EFI bliver den instans, der vurderer iværksætterprojekter og fordeler EU-midlerne ud til de iværksættere, der har sødygtige idéer og gennemarbejde forretningsplaner. EFI skal naturligvis, lige som bankerne, tjene penge på udlån, men den nødvendige overskudsgrad er mindre, blandt andet fordi EFI’s organisation vil være langt mindre end bankernes. Det gør det muligt for EFI at hjælpe langt flere virksomheder, herunder iværksættere, til finansiering af opstart og vækst.
EFI er vel egentlig et udtryk for iværksætterånd; vi har valgt selv at gøre noget ved udfordringen. Som iværksætter kan du gøre det samme, så hvis banken siger nej, skal du ikke give op - søg andre veje!