Water of the SUN

Når økonomer taler om nedsivningseffekt – altså i den forstand, at de fattige også får mere, når de rige får mere – tænker de næppe på det i så bogstavelig forstand som det kan blive med Water of the Sun-projektet.Der er selvfølgelig tale om en af Richard D. Schmidts mange iværksætterideer, og skal man blive i den vandholdige terminologi så er det lige før, man får tårer i øjnene over den simple men geniale tanke: ”I Bangladesh bor der 162 mio. mennesker på et område, der er to og en halv gang større end Danmark. Vi skulle være 70-75 mio. i Danmark, hvis vi skulle have samme antal indbyggere per kvadratmeter, og så ville vi have et sindssygt højt træk på grundvandet. Det har man også i Bangladesh, og så kommer der forhøjet udvaskning af bl.a. arsenik, som er naturligt forekommende stort set overalt. Det skønnes at arsenik er årsag til over 200.000 tilfælde af kræft om året i Bangladesh. Samtidig er der 340 børn om dagen der dør af vandrelaterede sygdomme,” fortæller Richard Schmidt. Af samme årsag er der i befolkningen ikke tillid til vand på flasker, der er produceret i Bangladesh. ”Kapslen kan man snyde med, og komme postevand med arsenik i, og skrue låget på. Der er kun tiltro til udenlandsk vand som Perrier og Vital. Så det vand, der sælges på flaske, er sejlet ind i containere, allerede i flasker. Men der sælges ikke vand på gaderne, for der er ikke nogen, der tør købe det.” De fleste i Bangladesh er fattige – middelklassen udgør et sted mellem 5 og 10 pct., og der er meget få rige. Men på grund af den store befolkning, er der lige så meget middelklasse pr. kvadratmeter som i Danmark. Og de drikker vand fra flaske. Richard Schmidts geniale idé går nu ud på at få de fattige til at sælge vand til de rige. Vandet er renset med Envotherms teknologi og remineraliseret så det kan drikkes, og derefter fyldes det på kartonner – dem, vi bruger til mælk herhjemme – hvor der ikke kan snydes med, om de har været åbnet eller ej. ”Det handler om at skabe et brand – Water of the Sun – som der er tillid til, med kæmpe billboards. Vi har brug for 1.000 sælgere, og de får så en kasket med Water of the Sun, en t-shirt og en køletakse med vandkartoner i. Dem giver de 12 taka for (ca. 1 krone) stykket, og sælger dem igen for 16 taka.” Overordnet set handler ideen altså om at føre penge fra middelklassen til de fattigste via vandet. ”Det er middelklassen, der skal udvikle landet. Men det stopper ikke her. Når det er oppe at køre i Dhaka, laver vi et brand herhjemme også, ”Water to the Sun”, der koster det samme som Aqua d’Or, men hvor halvdelen af profitten går til at lave nye outlets i tredjeverdenslandes storbyer. På den måde binder vi en fin lille ”Feel Good” sløjfe på fremtidig finansiering. I den nye verdensøkonomi handler det om at lave rigtige forretninger uden at være grådig, og da vi jo bliver flere og flere lever vi i et globalt konstant voksende marked. Vand er hot,” slår Richard Schmidt fast.