04 . May , 2011

Vandrende profil skal sikre patienter

Mange af os tror, at vores patientjournal vandrer fra læge til læge, så al viden om sygdomsforløb, genoptræning og lignende samles helt automatisk. Men faktisk er vi selv ansvarlige for vores journal. ”Hvis man ikke sørger for at viderebringe sine journalerne, risikerer man at miste oplysninger, som senere kan vise sig at få afgørende betydning for ens helbred,” siger Tonni Mikkelsen. ”Derfor har Life Partners udviklet ”den vandrende profil”, som er en form for digital rejsetaske, hvori vi kan bære vores journal med os til relevante sundhedsinstitutioner som læge, hospital, fysioterapeut og fitnesscenter,” forklarer Tonni Mikkelsen, der sammen med makkeren startede udviklingen af softwaren tilbage i 2004. ”Systemet er internetbaseret, og man kan sige, at det er din professionelle Facebook-profil, som også indeholder kalender og en række administrative funktioner. Man tilføjer de kontakter man ønsker, og oplysninger om medlemsskaber, bookinger, journaler osv. kan man dele med andre. På den måde kan man sikre, at man bliver rigtigt behandlet, hvis uheldet er ude,” siger Tonni Mikkelsen og tilføjer, at man også kan hjælpe et familiemedlem, som er for syg til at styre sin egen journal. Efter nogle dyre lærepenge i Vietnam, hvor Life-Partners’ programmering foregik til at begynde med, er der nu for alvor kommet gang i forretningen. Systemet er på vej ud på markederne i Danmark, Tyskland og USA, og målet er at vækste med et tocifret millionbeløb i 2011.

Læs mere på www.life-partners.com

Kontakt

Iben F. Skjaerlund

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag