Når man som iværksætter får en idé til et nyt firmanavn eller et nyt produkt vil man som regel i samme åndedrag få tanken at checke, om det er muligt at reservere domænenavnet. Og når det er lykkedes at registrere ‘.dk’ eller ‘.com’ har man taget et godt første skridt til en af måderne at tjene penge på sin idé og sin viden: At beskytte sit varemærke.En domæneregistrering er dog kun det første skridt, for denne giver i sig selv ikke en juridisk beskyttelse af det gode navn. Hvis andre har retten til varemærket vil de nemlig i sidste ende også kunne kræve retten til domænet. Derfor gælder det om for nogle få tusinde kroner også at få et registreret varemærke (®) hos Patent og Varemærkestyrelsen. Noget, der hurtigt vil tjene sig ind igen, for man tjener penge på et varemærke fordi det sikrer, at man ikke forveksles med andre i markedet, men man sparer flere ved, at det sikres, at man ikke pludselig mister retten til det. Men varemærket er ikke det eneste, det er vigtigt at beskytte omkring den nye virksomhed eller nye produkt-idé . Der er nemlig mange forskellige slags viden, der knytter sig til forrentningsidéer og produkter. Så hvor skal man starte, hvis der skal tjenes flere penge på virksomhedens viden og rettigheder til viden?
Fra varemærke til forretningskendetegn Det registrerede firma- eller produktnavn er et af mange forskellige forretningskendetegn, som man kan vælge at beskytte. Andre er bl.a. virksomhedens logoer, slogans, og måske forskellige elementer af ens særlige grafiske identitet. Et eksempel på en virksomhed, som har registreret deres eget ord, er Kvik Køkkener, som har opfundet og registeret ordet Samtalekøkken®. Det betyder at andre, som producerer køkkener, man kan samtale i, ikke kan bruge dette ord, som Kvik Køkkener var først med i deres markedsføring. For alle varemærker og andre forretningskendetegn gælder, at man i forbindelse med registreringen skal vælge, hvilke forskellige branchekategorier man ønsker at beskytte dem i. Hvis andre har et registreret varemærke i en helt anden branche kan man derfor godt bruge det samme varemærke i sin egen. Et kendt eksempel på et varemærke som to firmaer har haft i forskellige brancher er “Apple”, som både blev brugt af Apple Studios Ltd., der først udgav The Beatles, og Apple Computer Inc. Da der var tale om to forskellige brancher, var varemærkerne ikke i konflikt. Ikke før den dag Apple Computer med iTunes bevægede sig ind i musikbranchen, og dermed skabte en konflikt og starten på et retsligt forløb, som siden endte med et forlig. Udover at beskytte sit varemærke i flere brancher kan det nogle gange være en fordel også at beskytte yderligere varemærker som på den ene eller anden måde ligger tæt på ens vigtigste varemærker. Det er en måde at skabe flere forhindringer for konkurrenter, som måtte ønske at efterligne ens produkt. Og endelig kan det være en god idé i ens budget for registreringer af varemærker også at medtage fremtidige varemærker, hvis der er planer om at lancere nye produkter i fremtiden, der en dag skal have egne navne.
Ophavsretten er gratis En af de beskyttelser af viden som iværksættere nyder godt af, er ophavsretten, som hverken koster penge eller kræver at man ansøger om den for at opnå den. Har man frembragt et “værk”, f.eks. skrevet en tekst, udarbejdet en illustration, eller programmeret software, har man efter loven om ophavsret som udgangspunkt eneretten til at publicere, ændre, og tjene penge på det, man har frembragt. Problemet med den automatiske ophavsret er dog, at man skal kunne bevise, at man har den, hvis der kommer en dag, hvor andre gør krav på den samme ophavsret. Derfor er det først og fremmest vigtigt at gøre omverden opmærksom på at man gør krav på ophavsretten – noget, man almindeligvis gør ved at skrive “© Copyright” eller “Ophavsretten tilhører…” på sit materiale. Mere sikkert kan det være at sikre sig, at ens materiale er blevet udgivet eller publiceret i et offentligt medie, på Wikipedia, eller i forskellige databaser, som netop er lavet til det formål at få et datostempel på sit materiale, så man får bevis på, at man er ophavsmanden og at man var først med en idé, og dermed sikre at man selv tjener pengene, hvis ens materiale kan bruges kommercielt.
Patenter og designbeskyttelse giver eneret Til forskel fra ophavsretten til forskellige typer værker handler patenter og designbeskyttelse om at opnå eneret til at udnytte en opfindelse eller et nyt design i forbindelse med industriel produktion. Det er kun et fåtal af de patentansøgninger, der indsendes, som resulterer i, at der udstedes et patent, og dermed giver patenthaveren eneret til kommercielt at udnytte patentet i 20 år i de lande, hvor patentet er gyldigt. Grundet til dette er, at mange idéer ganske enkelt ikke opfylder de helt basale – og meget rimelige – krav for man kan få tildelt en eneret. Disse omfatter, at opfindelsen skal have industriel anvendelighed, at der skal være en vis opfindelseshøjde ved at adskille sig fra kendt teknik, og sidst men ikke mindst, at opfindelsen skal opfylde et nyhedskrav, således at den er absolut ny, og ikke har været offentlig beskrevet, eller allerede anvendt. Hvis man er så heldig – og dygtig – at ens patent efter et antal undersøgelser og ansøgningsrunder er blevet udtaget, gælder det om at sikre, at man er i stand til at udnytte det kommercielt, og også kan nå det inden de 20 år er gået. Der er mange eksempler på iværksættere, som ikke har nået dette, hvis de har opfundet noget, som har været forud for deres tid, eller hvis det har taget for lang tid at opbygge virksomheden, der skulle tjene penge på opfindelsen. Men har man gjort en opfindelse, findes der også alternativer til selv at opbygge en ny virksomhed fra bunden, herunder at licensere teknologien til andre, eller f.eks. etablere et joint venture-selskab, hvor en etableret samarbejdspartner kan blive medejer af nogle rettigheder, og bidrage med ressoucer i form af medarbejdere, kapital, kunderelationer, eller hele det forretningsapparat, der også er nødvendigt at have for at kunne tjene penge på ens opfindelse eller design.
Når andre allerede har rettighederne I forsøget på at sikre sig rettighederne til ens materiale, varemærker eller patenter, kan det være man konstaterer, at man ikke kan få dem, fordi andre allerede har registreret dem. Det er ikke en ualmindelig situation, at to iværksættere får præcis den samme idé, men den der har fået den først – og fået beskyttet den først – er den, der har rettighederne. Det betyder dog ikke, at alt håb er ude for at tjene penge på en idé man også selv har fået, for der er flere muligheder, der kan forfølges i denne situation. Først og fremmest er en mulighed at kontakte rettighedshaveren og spørge om man kan købe rettighederne. Det kan sagtens være tilfældet, hvis ejeren ikke har formået at kommercialisere sin idé eller sin viden, og derfor vil få en bedre forretning ud af at sælge sine rettigheder. En anden mulighed er at undersøge mulighederne for at få rettigheder gennem licensbetaling til indehaveren af rettighederne. Er der f.eks. tale om, at nogen har udviklet et stykke software, en maskinteknologi, eller et design, og kan se en fordel i at få ekstra indtægter på den viden som de ejer frem til beskyttelsen udløber? Endelig kan en tredje mulighed være at forsøge at overtage rettighederne. Når det gælder varemærker, kan ejeren af varemærket miste rettigheden til det, hvis det ikke er brugt over en længere periode, eller ikke er brugt på den rigtige måde. Idéen om at samarbejde med andre om rettigheder behøver ikke først komme på banen når man konstaterer, at andre har de rettigheder, man selv havde håbet på at få. For fremfor at udvikle ny viden fra bunden kan der være meget bedre økonomi i at betale en licens for den viden andre har udviklet. Med denne indstilling kan man begynde at kigge rundt i market og se efter om der findes viden derude, som kan være brugbar i forbindelse med ens egen udvikling af nye produkter og teknologier.
Registreringer er ikke altid det vigtigste Når man begynder at fokusere på varemærker, ophavsret, designbeskyttelse, og patenter kan man let få det indtryk af at det er altafgørende for virksomheden at lave registreringer og få beskyttet så meget som muligt. Men ofte er det slet ikke muligt at beskytte den gode idé. F.eks. kan selve ens forretningsidé sjældent beskyttes, selvom navnet muligvis kan. Og måske har man udviklet et specielt produkt, eller design, som blot ikke er unikt eller nyt og derfor ikke kan blive beskyttet som design eller patent. Nogle gange er det derfor vigtigere at starte med at fokusere på, hvordan man kan lave forretning på sin viden, uafhængigt af, om den kan registreres eller ej. Det gælder i særlig grad den viden som ligger gemt i virksomhedens daglige arbejdsprocesser og forretningsgange, og som er grundlaget for, at virksomheden tjener penge. Eksempler på den slags viden, som ikke kan beskyttes ved at indsende en ansøgning, er f.eks. viden om alt fra avancerede teknologier, emballageløsninger, kutymer på et marked, eller viden om kunder og leverandører i bestemte markeder. Denne slags viden kan man kalde for vidensaktiver – viden der er penge værd for virksomheden, selvom de ikke står i regnskabets balance, hvor man under posten “immaterielle aktiver” kun finder viden der er købt og betalt udefra. Selvom denne slags viden kan ikke beskyttes juridisk gennem registrering, er den alligevel noget af det vigtigste at tage vare på, selvom det ikke kan foregå gennem beskyttelse og registrering. I stedet kan man beskytte den ved at den bliver dokumenteret, så den ikke alene findes i hovedet på medarbejdere som kan forlade virksomheden. Og er der tale om forretningshemmeligheder skal den måske yderligere beskyttes ved, at der er begrænset adgang til den, eller ved at medarbejdere eller involverede leverandører har underskrevet hemmeligholdelsesklausuler.
Emotionelle barrierer Angsten for, at ens gode idé bliver stjålet, er noget de fleste iværksættere kender til. Også selv om fornuften fortæller en, at det vigtigste slet ikke er at få den gode idé – andre har sikkert allerede fået den samme – men om at kunne føre idéen ud i livet. Derfor skulle man tro, at frygten for kopiering fik iværksættere til at have helt styr på at beskytte rettigheder, men ofte er det ikke tilfældet. Når mange iværksættere giver op på halvvejen – og måske nøjes med domæneregistreringen – kan det være af frygt for at omkostningerne til undersøgelser og anmeldelser af varemærker, design og patenter løber op i uoverskuelige summer, eller er spild af penge, fordi det kan vise sig, at man slet ikke kan få rettighederne alligevel. Det er en berettiget bekymring, men bekymringen bør måske snarere være de omkostninger man kan få hvis man ikke har sikret sine rettigheder og f.eks. en dag står og skal skifte navn eller logo på alle markedsføringsmaterialer, eller måske skal tilbagekalde produkter fra markedet. Måden at håndtere situationen kan være den samme som med andre store opgaver i virksomheden: Man må tage et skridt ad gangen, og f.eks. i sit budget afsætte et fast mindre beløb pr. kvartal, så man hen ad vejen kan få sine registreringer på plads, mindske sine ricisi og fremtidssikre sine rettigheder.
Innovation vinder i det lange løb Den gode forretningsidé er svær at beskytte. Derfor kan den bedste kur mod at blive kopieret være at være mere innovativ, og være det hurtigere end konkurrenterne. Truslen fra at blive kopieret kan blive uden betydning, hvis det konkurrenterne kopierer er sidste års idéer og produkter. Ikke mindst fordi kunderne også hurtigt finder ud af, hvem der har førertrøjen på, når det gælder om at finde nye og bedre løsninger. Med samme indstilling kan man i forhold til rettigheder til viden flytte sit fokus fra at forhindre andre i at bruge den viden, man selv udvikler til først og fremmest at sikre sin egen freedom to operate – sit forretningsmæssige råderum. Så hvis man ikke kan tage patent, ikke har råd til det, eller det af forskellige andre grunde ikke er hensigtsmæssigt at forsøge at opnå eneret til en opfindelse eller et design, kan det i stedet sikres at andre heller ikke kan få eneretten. Det kan sikres gennem offentliggørelse af sin idé, da en idé jo netop ikke kan patenteres, hvis den allerede er offentliggjort. Og så længe, man har sikret sin freedom to operate kan man – selvom andre har den samme teknologi som en selv – fortsætte med at konkurrere på kvalitet, pris, service, relationer, og al den anden forretningsmæssige viden, som gør nogle virksomheder bedre end andre og giver resultater på bundlinien.
