Så landede finansloven for 2011 på bordet, og det ellers så spirende tech-iværksættermiljø er blevet sendt ud i et vakuum på ubestemt tid. Finansloven giver masser af muligheder til dem, som kan finansiere deres vækst med lån, og den hjælper med hvad Finansministeriet kalder ”små lån til iværksættere med relativ høj risikoprofil”. En kende uklart, hvad det egentligt betyder.
Iværksætterskatten, som effektivt har flyttet fokus hos business angels fra projekter til golfbanen, er blevet udstyret med et meget uklart tillæg: ”...at indføre en særlig ordning, hvor afkastet af selskabers unoterede porteføljeaktier under visse omstændigheder er skattefri for nye investeringer i små og mellemstore virksomheder, der er nystartede og stadig er i vækstfase.” Ville du turde investere på de vilkår?
Og hvad betyder det så for os? Kort fortalt betyder det, at det fortsat bliver umuligt at overtale en dansk business angel til at investere tidligt i et projekt, og når en virksomhed er kommet godt op i fart, og vil kunne vokse sig endnu større med en kapitalforhøjelse, så vil stifterne måske slå bremsen i for at udgå at komme under 10 pct. i ejerandel. Det er en helt fantastisk dårlig adfærdsregulering, hvis vi ønsker, at skalerbare teknologivirksomheder skal blive i Danmark, skabe en masse arbejdspladser og kaste en masse skatteprovenu af sig i driften.
Økonomi og Erhvervsminister Brian Mikkelsen skrev i en kommentar i Børsen d. 12. november, at iværksætterskatten ikke kommer til at berøre enkeltmandsvirksomheder, de som ejer mere end 10 pct. eller som investerer personligt. Det synspunkt illustrerer netop problemets kerne. De iværksættere, som vi alle sukker efter vil satse på Danmark som hjemland for deres teknologi-start-up, er fra dag ét teamprojekter. Det betyder, at stifterne deler anparterne og over tid ofte kommer ned under 10 pct. i ejerandel hver især. Og de angels, som kan og vil hjælpe dem i gang, investerer igennem et holdingselskab af skattemæssige årsager. Det er altså ikke dem, Brian Mikkelsen tænker på.
Og skæppede iværksætterskatten så bare godt i statskassen, men man regner med, at provenuet af iværksætterskatten bliver 150-200 mio. kr. Det er byttepenge i Finanslovssammenhænge.
Tech-iværksættere søger til udlandet
Så her er min forudsigelse: Der kommer en del iværksættere i Danmark i årene fremover. De succesfulde vil starte virksomheder, som udspringer af vores stolte og gode handels- og købmandstraditioner. Virksomheder, som kræver et minimum af forskning og udvikling, hvor innovationen ligger i proces- og prisoptimering, og som har et behov for investeringer i anlægsaktiver og lagre. Vores dataloger, ingeniører og kemikere vil beholde hænderne i lommen og tage gode velbetalte jobs i etablerede teknologivirksomheder eller underleverandører til de hightech-virksomheder, som vi godt kunne tænke os var danske.
Den nye generation af tech-iværksætterne, derimod, vil måske forsøge sig i Danmark, men hurtigt finde ud af, at skal drømmen realiseres, må man søge andetsteds hen. Her er ingen kapital, meget begrænset adgang til personer, som har erfaring med at kommercialisere et startup globalt, og det er umuligt at hente gode folk til Danmark pga. stejle indvandrerregler og skat.
Så hvad gør vi så? En meget succesfuld iværksætter fortalte mig forleden, at han er i Danmark på trods. På trods af den høje skat, på trods af det begrænsede udbud af kloge hoveder og på trods af helt urimelige udlændingeregler for at skaffe de bedste ingeniører til Danmark. Så mit råd til de fleste, som tænker i international vækst og arbejder med born global-teknologiprojekter er at stikke af til USA, Asien eller passende lande i Europa, inden de overhovedet går i gang med at udvikle forretningen. Ligesom f.eks. Zendesk, GoViral, Memolane, Tradeshift og en række andre virksomheder har gjort. Virksomheder, der er udtænkt og grundlagt i Danmark, men som har forladt landet så snart der stod seriøs vækst på dagsordenen. Vi er efterhånden blevet vant til at tale om disse virksomheder som havende ”rødder i Danmark” – ikke som værende danske virksomheder.
Hvis du vil starte et nyt lavpristeleselskab, en retailkæde, en servicegigant eller en handelsvirksomhed, så kan du booke en tid i banken – der er masser af kautionsmuligheder for dig. Er du derimod iværksætter med en ingeniørtung eller R&D intensiv ide, så har regeringen gjort dine muligheder meget begrænsede, i hvert fald hvis du kan lide at bo i Danmark.
