p.p1 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; line-height: 10.9px; font: 7.0px Antenna} p.p2 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; text-indent: 8.5px; line-height: 10.9px; font: 7.0px Antenna} p.p3 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; text-indent: 8.5px; line-height: 10.9px; font: 7.0px Antenna; min-height: 8.0px} span.s1 {letter-spacing: -0.1px} span.s2 {letter-spacing: -0.2px} span.s3 {letter-spacing: -0.1px color: #6016fc}
”Der er ikke tradition for i Danmark at rende rundt og låse sine terrassedøre og -vinduer før man tager hjemmefra, og så åbne det hele igen, når man kommer hjem. Det er alt for omstændeligt. Derfor ville jeg finde på noget enkelt,” siger Leo Laursen, der begyndte produktudviklingen for flere år siden.
”Systemet består af batteridrevne låse, der monteres på terrassedøre og vinduer. De styres fra en trådløs fjernbetjening og med et enkelt tryk kan du låse alle døre og vinduer og samtidig sikre dig, at der f.eks. ikke står vinduer åbne. Systemet sladrer nemlig, hvis man har glemt at lukke noget,” fortæller Leo Laursen, der har været iværksætter siden han gik i gymnasiet og startede et rengøringsfirma. Da idéen om låsesystemet skulle realiseres, solgte han rengøringsfirmaet, og det gav ham startkapital til at føre idéen ud i livet.
”Først var låsesystemet tænkt som en indbygget del af vinduet. Men da jeg præsenterede idéen for nogle vinduesproducenter, blev jeg overbevist om, at systemet i stedet skulle være en add-on løsning, som man eftermonterer. Det har været en lang proces, som kun har været mulig, fordi jeg solgte mit rengøringsfirma og kunne hive et par år ud af kalenderen,” siger Leo Laursen og fortæller, at han ikke havde forestillet sig, at han selv skulle producere produktet, men egentlig ville sælge ideen og de medfølgende patenter.
”Det lykkedes mig ikke at sælge idéen. Men jeg fik lavet en investeringsaftale med VKR Holding og gik så i gang med at udvikle produktet,” fortæller Leo Laursen.
I dag produceres Secuyou af en dansk leverandør, som har produktion i Slovakiet. Systemet kom i handelen for et lille halvt år siden og sælges nu i flere byggemarkeder. Derudover sælges systemet til låsesmede i hele landet.
”Det smarte ved vores produkt er, at det passer til både terrassedøre og vinduer. Rigtig mange villaer har flere terrassedøre og kunderne starter tit med at sikre dem. Flere kunder kommer tilbage for også at sikre vinduerne, og det giver vores forhandlere et godt mersalg på sigt,” siger Leo Laursen.
”Det går støt og roligt fremad med forretningen. Allerede efter seks måneder i Danmark er vi sikre på, at produktet har stort potentiale, og vi går internationalt i 2011,” slutter han.
Læs mere om låsesystemet på www.secuyou.dk