Danmark er hastigt på vej ned af rangstigen over verdens rigeste økonomier. Og hvad så, kunne man fristes til at sige.
Men da vi alle sammen har ønsker om og krav til folkeskolen, sundhedsvæsenet og ældreplejen, så er det ikke lige meget. Lader vi bare stå til, så skal vi acceptere, at vi ikke længere kan tilbyde de unge en førsteklasses uddannelse, vi skal acceptere et sundhedsvæsen på anden klasse, og de gamle må acceptere, at velfungerede ældrepleje er noget, der er findes i landene omkring os, men ikke i Danmark.
Vi skal derfor have Danmark tilbage på vækstsporet, så der også i fremtiden er råd til den velfærd, som vi alle sammen efterspørger. Iværksættere spiller i den forbindelse en betydelig rolle.
Skal vi satse på de store?
De store virksomheder (100 ansatte eller derover) står for mere end totredjedele af eksporten i Danmark. Ligesom de står for 40 pct. af beskæftigelsen og værditilvæksten i erhvervslivet. Det kan jo på den baggrund være fristende bare at fokusere på de store virksomheder, og de specifikke behov, de har, hvis vi skal have kickstartet væksten igen.
Ved siden af de store virksomheder så syner iværksætteren ikke af meget. Og man fristes til at tænke, om det ikke er lige meget, om opfinderen får succes med sin opfindelse? Om den arbejdsløse fabriksarbejder starter sit eget maskinværksted? Og om den studerende åbner sin webshop?
Iværksættere spiller dog en betydelig rolle i dansk økonomi. Vi ved alle sammen, at iværksættere er vigtige, fordi én af dem om 20, 30 eller 50 år kan udvikle sig til et nyt Danfoss, Vestas eller Mærsk.
62.000 arbejdspladser
Men iværksættere er faktisk vigtige for dansk økonomi og væksten i økonomien allerede i deres første leveår. Hvert år skaber nystartede virksomheder (0-3 år) netto 62.000 arbejdspladser. Særligt er den lille gruppe af vækstiværksættere interessant. Vækst-iværksættere skaber næsten 10 gange så mange jobs i deres virksomhed i deres fem første leveår end andre iværksættere.
Derudover er iværksætterne med til at styrke produktiviteten og innovation i erhvervslivet – både ved at de selv introducerer nye produkter og ydelser, men også ved, at de med deres tilstedeværelse hele tiden er med til at udfordre de eksisterende virksomheder.
Der er derfor naturligvis ikke tale om et enten-eller, men i høj grad et både-og. Vi skal have forbedret de generelle rammevilkår for at drive virksomhed i Danmark og samtidig styrket mulighederne for at få virksomheden ind i et vækstforløb, uanset om virksom-heden er mindre eller stor, om den er etableret eller nyetableret.
Danmark som udviklingsland
Med budskabet ”Det land, der tror, det er færdigudviklet, er mere færdigt end udviklet.” præsenterede DI i slutningen af september et katalog med 100 forslag, som skal være med til at få Danmark tilbage på vækstsporet.
Forslagene sætter fokus på behovet for reformer ikke mindst i forhold til efterlønnen og topskatten. Men også på behovet for at vi får styrket hele uddannelsessektoren ikke mindst folkeskolen. Udover reformerne af de generelle rammebetingelser, så indeholder kataloget også en række forslag, som målrettet skal være med til at styrke IværksætterDanmark, eksempelvis:
• Ændring af iværksætterskatten,
• Opprioritering af kollektiv eksportfremme
• Nemmere og billigere at beskytte idéer.
Målet er både at få flere iværksættere, men også at få flere iværksættere og etablerede virksomheder ind i et vækstforløb. Da det er forudsætningen for den velfærd, som vi alle ønsker. Kære iværksættere lad jer derfor ikke skræmme af det store ansvar, men hjælp os med at løse Danmarks vækstudfordring.
