Som lille startupvirksomhed kan det være smigrende at blive kopieret af en af de store. I sommeren 2009 kunne man f.eks. læse om den legendariske amerikanske brilleproducent Ray Ban, der havde kopieret en brille fra danske Ørgren Optics.
“Vi føler os ikke krænket, snarere beæret, men hvorfor ringede de ikke bare efter os og bad om hjælp”, sagde Henrik Ørgreen dengang til Erhvervsbladet.
Ørgren besluttede sig for ikke at lægge sag an mod Ray Ban, men hvad gør en startupvirksomhed, der får planket koden til deres softwareprodukt nærmest linje for linje af en af verdens største softwarefirmaer, Microsoft? Det var, hvad der skete i slutningen af 2009 for mikrobloggingtjenesten Plurk.
IVÆRKSÆTTEREN har talt med Plurks hovedudvikler, Amir Salihefendic, om Plurk og om Amirs erfaringer med at udvikle og markedsføre online-tjenester, for på trods af sine blot 24 år er det noget, han allerede har en del erfaringer med.
Amir har kontor i den såkaldte it-by Katrinebjerg i Århus, og det er han glad for, for det er indrettet, så det passer til iværksættere. Men det er ikke altid, man kan fange ham på kontoret. Vi kom i kontakt med Amir via Facebook, og da vi får fat på ham via Skype, er han i Bosnien et par uger for at besøge sin familie der. I de foregående to måneder har han været i Taiwan for at arbejde, for i Taiwans største by Taipei sidder to af Plurks i alt syv medarbejdere. De øvrige fem sidder spredt i resten verden – i henholdsvis Canada, USA, Polen, Østrig og Amir i Danmark. Plurk er med andre ord en virtuel virksomhed, og Amir ser ikke umiddelbart nogen grund til at samle alle folkene ét sted. Tidligere kommunikerede Plurks medarbejdere internt ved hjælp af emails og Skype, men i dag kommunikerer de stort set udelukkende med hinanden ved hjælp af deres eget redskab, Plurk.
Amir kom til Danmark fra Bosnien i 1993 sammen med sin søster og forældre, og han gik herefter i dansk folkeskole, gymnasie og på universitetet, hvor han studerede datalogi. Da Amir var lille, studerede hans femten år ældre storebror datalogi i Slovenien, og interessen for computere smittede hurtigt af på Amir. Han stødte første gang på internettet på det lokale bibliotek, hvor han kom stort set hver dag for at se på hjemmesider, og da han var tolv år gammel, kastede han sig over selv at kode.
Stavekontrol og todo-lister
Mens Amir gik på universitetet, lavede han i 2006 en online stavekontrol, men det var egentlig bare et lille sideprojekt. Det var ikke meningen, at den skulle blive til noget særligt. Efter omtale på den sociale nyhedstjeneste Digg tiltrak stavekontrollen sig imidlertid massiv interesse, ikke mindst på grund af Amirs intelligente brug af den nyskabende webteknologi AJAX.
Kort tid efter udviklede Amir en online todo-liste, som han kaldte for Todoist. Han lavede den først og fremmest for selv at have et redskab, som han kunne bruge til at holde styr på projekter og opgaver, men Todoist tiltrak sig hurtigt stor interesse og har i dag over 160.000 registrerede brugere, hvoraf over 1000 er betalende. Amir har ikke brugt nogen særlige kræfter på at markedsføre og promovere Todoist, og han er egentlig lidt overrasket over den store brugerskare.
Skal man tro Amir, skyldes den store interesse for Todoist formentlig, at der er tale om et kvalitetsprodukt:
”Når jeg laver noget, går jeg ret meget op i det. Jeg tror, at det er selve kvaliteten af produktet, der gør det, og ikke så meget marketing. Kvaliteten spiller en væsentlig rolle i det.”
At lave produkter af høj kvalitet er dog sjældent en garanti for succes, det er Amir udmærket klar over. Der skal ofte mere til for at sikre, at ens produkter slår igennem. Spørgsmålet er bare, hvad dette mere er.
Selv om Todoist må siges at have fået ret godt fat i en stor gruppe af brugere, så har Todoist langt fra samme muligheder for at vokse ved hjælp af viral vækst som et socialt netværk som Plurk:
”Hvis jeg skulle lave Todoist om igen, ville jeg tænke en del over viral vækst. For hvis man ikke har det, er det rimelig svært at komme ud til det brede publikum.”
Todoist gjorde ikke Amir til mangemillionær, men det har givet ham en hel del omtale og har bragt ham i kontakt med mange spændende mennesker. Amir fokuserer i det hele taget på at dyrke og udvide sit netværk. Han har f.eks. blogget siden 2004, primært om tekniske ting, og han ser blogging som en god måde at komme i kontakt med andre ligesindede og også med investorer.
Viral markedsføring er nøglen til succes
I 2007 blev Amir kontaktet af et par folk fra Canada, der var ved at starte en social online-tjeneste. Den eneste idé, canadierne havde på det tidspunkt, var stort set, at der skulle være en tidslinje.
Amir havde i 2007 svært ved at sige ja til at gå med på projektet, for han studerede og var samtidig involveret i arbejdet med Todoist. På det tidspunkt var Todoist i vækst, og Amir havde ret beset ikke tid til at kaste sig over nye ting. Der var dog fra starten af investorer bag Plurk, og det spillede bestemt en rolle i forhold til Amirs beslutning om at gå med i projektet. Risikoen for at det ville vise sig at være spild af tid var dermed reduceret, mente han. Et af Amirs krav var da også, at han ville være partner.
”Man arbejder meget mere, hvis det er ens egen fremtid, der står på spil.”
Siden 2007 har Amir dedikeret hovedparten af sin tid til udviklingen af Plurk.
”Det er ret svært at starte et socialt netværk. Der er mange af dem, der har fejlet, især mikroblogs. De eneste, der har overlevet, er faktisk os og så Twitter.”
Det sværeste, forklarer han, er at få opbygget en kritisk masse af brugere. Det er f.eks. ikke særlig sjovt at bruge Plurk, hvis man er alene derinde. Amir ved, hvad han kan, og ud fra en teknisk betragtning er han ikke bleg for at påstå, at Plurk på mange punkter er overlegen i forhold til f.eks. Twitter, som er den absolut mest udbredte mikrobloggingtjeneste på verdensplan. Men det er desværre ikke altid kvaliteten, der er det udslagsgivende. Hvis Oprah Winfrey f.eks. beslutter sig for at bruge én tjeneste, så er det den, der får mest omtale.
Men hvad gør man så for at komme ud over rampen? Amir peger på viral markedsføring som en central strategi. Det at man f.eks. kan invitere venner er en oplagt feature, der kan hjælpe med at udbrede en online-tjeneste. Det kan også være en god idé at indbygge et gaming- eller konkurrenceelement i tjenesten, som på Facebook, hvor man kan se, hvor mange venner man har; eller på YouTube, hvor man kan se, hvor mange gange ens video er blevet afspillet. Det får brugerne til at arbejde på at optimere deres egne ting, og de markedsfører dermed både sig selv og tjenesten.
Gratis vækst
Plurk har i dag mere end fem millioner brugere, og der kommer konstant nye til. Når man først får så stor en kritisk masse af brugere, og folk kan invitere nye brugere, så går det nemlig mere eller mindre af sig selv.
”Så har man gratis marketing og gratis vækst,” som Amir formulerer det.
Plurk er især stor i Asien. Amir tror, den primære grund til dette er, at Plurk giver brugerne større muligheder end f.eks. Twitter og Facebook for at style og personalisere deres profiler, og Plurk har desuden indgået partnerskaber med en række store mobilselskaber på netop det asiatiske marked (HTC, Sony Ericsson, Samsung m.fl.).
At Plurk har særdeles godt fat i de asiatiske brugere er imidlertid ikke gået upåagtet hen. I 2009 lancerede Microsoft et socialt online-netværk i Kina, der var tydeligt inspireret af Plurk. Da holdet bag Plurk kiggede nærmere efter under overfladen viste det sig, at den underliggende kode ikke bare var inspireret af Plurk, men var så godt som en tro kopi af Plurks kode. Det blev de både chokerede og forargede over. Oven i det kommer, at det kinesiske marked er særdeles attraktivt, fordi det er så stort, men det er samtidig svært at komme ind på, især for en lille virksomhed som Plurk, der ikke har de fornødne ressourcer til at pleje kinesiske kontakter.
Microsoft har siden undskyldt over for Plurk, og de to parter er nu i dialog om konsekvenser af den kontroversielle sag. De er endnu ikke nået til enighed.