Det er som regel ikke sjovt. Ideen, der ikke holdt, de dårlige konjunkturer, eller den utilstrækkelige erfaring – årsagerne kan være mange, men når konkursen rammer er der faste regler for, hvad der skal ske. Dem har vi fået advokat Peter Schiøtz fra ADVODAN i Næstved til at hjælpe os med at få overblik over. ”Alting starter i skifteretten. Det betyder, at skifteretten er den første, der vurderer, om der er noget at komme efter. Er boet så tomt, at der ikke er noget, så lukker man det med det samme, og så bliver der ikke etableret bostyrer. Der er ikke penge til bobehandling, men der er heller ikke behov,” siger Peter Schiøtz, at tilføjer, at det ikke er et behov, at nogle kreditorer har penge til gode i boet. ”Hvis tingene i øvrigt er gået regelret til, og der ikke er nogen, der er løbet med kassen, så er det bare ærgerligt. Så mangler der en bobehandling, ja – men hvad skulle man bruge den til?” Hvis der derimod er aktiver i boet, udpeger skifteretten en kurator til at træde i ledelsens sted. ”Den gamle direktør og bestyrelse er ude, og kurator er ny leder af den fallerede virksomhed. Det betyder, at kurator – hvis der stadig er en virksomhed – enten skal sælge eller afvikle den. Meget typisk er virksomheden reelt lukket på det tidspunkt, men udgangspunktet er, at hvis det er en konkurs, der kommer tidligt, er der måske stadig en virksomhed. Så er kurators fornemmeste opgave at finde ud af, hvad man kan gøre ved virksomheden og den igangværende produktion.” Ligelig betaling Kurators hovedopgave er at sikre værdierne i virksomheden og sørge for, at de kommer til en ligelig betaling til kreditorerne. ”Det er der rigtig mange krøller på, for ikke alle er lige lige. Man bliver betalt i klasser. Den første klasse er omkostningerne ved konkursen,” fortæller Peter Schiøtz. De omfatter bl.a. honoraret til kurator – hvis der ikke er penge til kurator, har man ikke nogen til at forestå afviklingen. Dernæst er der skyldige lønninger. ”Lønkrav kommer før almindelige leverandørkrav. Så længe, der er løn og a-skat til gode, så bliver der nul kroner til de almindelige leverandører.” Som regel kommer en konkurs ikke bag på ledelsen, og så kan en og anden jo godt få den tanke at lade nogle kreditorer komme først i køen op til konkursen – f.eks. en selv. Derfor kan nogle af de dispositioner, som ledelsen har foretaget i virksomhedens sidste levetid, omstødes efter konkursen. ”Det ses relativt ofte. Nogen har fået noget, de ikke burde have. Det kan man få tilbage, hvis der er en kurator, og der kan omstødes. Det kan også være, at ledelsen har tænkt at sikre sig selv først, eller – hvad man ofte ser – at det, der er tilbage, sælges til et nyt selskab eller en person, så man slipper for gælden. Der skal en stærk karakter til at finde den rigtige pris, hvis man handler med sig selv,” siger Peter Schiøtz lakonisk. Det skal bostyrer også kontrollere. I sådanne sager uden aktiver tilbage i boet er der mulighed for, at man kan gå ind og stille sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen – enten hvis man er en kreditor, der føler, at noget er galt, eller statskassen eller Lønmodtagernes Garantifond. En meget brugt frist hedder, at betalinger op til tre måneder tilbage kan omstødes, men hvis det drejer som om den tidligere indehaver og familie, så er fristen udvidet til to år tilbage.
Ikke tag-selv-bord Det første en kurator foretager sig ved en konkurs er at aflåse lokalerne. Det sker straks – samme dag som konkursdekretet afsiges. ”Man kan sammenligne det med at stå på en sandstrand med sand i hænderne. Det løber ud gennem fingrene, hvis man ikke er der til at sikre det. Man må derfor være meget, meget hurtigt. Det bliver næsten opfattet som tag-selv-bord,” siger Peter Schiøtz. Men hvad hvis man sidder på et fælles kontor med andre virksomheder, hvor man ikke kan låse af? ”Det er jo ikke interessant, at der står nogle kontormøbler – det vil ingen gøre sig til tyv for,” vurderer Peter Schiøtz og understreger, at der er tale om tyveri fra boet, hvis man fjerner ting. Selv om det er almindeligt. Hvis ikke stedet kan sikres, gør man i øvrigt det næstbedste, hvilket vil sige at registrere værdigenstandene på papir eller ved foto, og tager computere mv. med. Dernæst sammenholdes med firmaet anlægskartotek for at se, om alle genstande stadig er der. ”Derfor tager kurator også fat i bogholderiet. Man skal sikre sig, at anlægskartoteket ikke forsvinder, og man skal have fat i debitorerne. Man skriver også til banken om at lukke virksomhedens konti med det samme,” fortæller Peter Schiøtz. Er der medarbejdere, findes ansættelsesbreve frem, så kurator kan se, om der er hjemmecomputere.
Men det er jo min... Det er slet ikke ualmindeligt, at der både har været private og arbejdsrelaterede ting på de beslaglagte computere. ”Hvis jeg blev mødt med det, ville jeg spørge medarbejderen hvad de mangler, og så kan vi tage en backup til medarbejderen. Men det er vigtigt, at kurator har den fulde udgave af, hvad der er,” fortæller Peter Schiøtz. Vil ejeren af den fallerede virksomhed gerne have sin computer igen, er det ikke nødvendigvis umuligt – men det koster. ”Der er ikke særstilling for ejere. Kurator skal have mest muligt for tingene. Om det så hedder auktion eller underhåndssalg, det vil være forskelligt fra sag til sag. Men der er heller ikke forbud mod at handle med den eller de tidligere ejere. I praksis kan der være sund fornuft i at handle med tidligere ejere. Markedet for brugte computere er svært, og den, der kender den, kan måske give den bedste pris.” Kurator skal indhente en vurdering af aktiverne fra vurderingsfolk, og det sker efter tre kriterier: Going concern, målrettet salg inden for tre måneder, og endelig auktionsalg eller anden form for nødtvungen afhændelse. ”Going concern (altså hvor virksomheden sælges ”i live”) giver altid den bedste pris. Da har du virksomheden, og den skal ikke løbes i gang igen. Stumperne er aldrig mere værd,” siger Peter Schiøtz med henvisning til de andre to måder at sælge delene på.
Lidt uforvarende er vi i forbindelse med afdækningen af situationen i en konkurs kommet ind på et emne, som også kan have interesse for iværksættere med virksomheder, der stadig er i live: Virksomhedspant. ”Her for nogle år siden indførte man virksomhedspant, som er meget brugt af banker, og som gør, at bankerne kan tage pant i bl.a. varelager og udestående fordringer – men et pant, der ikke er i en bestemt ting. Det er nyt i dansk ret, og det er bankerne glade for. Så er banken til gengæld forpligtet til at betale for konkursbehandling, fordi de virkelig har fået en fordel. Og hvis banken har taget pant lidt sent i forløbet op mod konkursen, kan det omstødes,” siger advokat Peter Schiøtz fra ADVODAN i Næstved. At bankerne er glade for virksomhedspant, får vi bekræftet hos senior erhvervsrådgiver Peter Dahl fra Amagerbanken. ”Vi synes, det er en fornuftig løsning og et godt værktøj, og det er mere reglen end undtagelsen, at vi har det,” siger han. Men iværksættere kan faktisk også ende med at have gavn af, at banken tager et virksomhedspant. I tilfælde af konkurs overgår de samlede aktiverne nemlig til banken, og det giver mulighed for at virksomheden kan genopstå med mindre gæld, for nu at sige det rent ud. Ikke mindre gæld til banken, men mindre gæld til de øvrige kreditorer. Det hele naturligvis forudsat, at banken stadig tror på iværksætteren: Nyt selskab, nyt lån ”Man sætter sig ned og finder ud af, om iværksætteren er frisk på at prøve igen, og om f.eks. markedet, kunderne og produktet giver basis for en rekonstruktion. Tror man på, at det kan lykkes, hvis man retter virksomheden til på en måde – f.eks. reducerer udviklingsomkostning-erne og sætter flere sælgere ind? Bliver man enige om, at man tror på det, så vil banken ofte være med, og så sidder banken jo og har fat i alle aktiverne,” forklarer Peter Dahl. I praksis startes der så et nyt selskab, som bevilges et lån, der mindst svarer til bankgælden i det gamle selskab. Det lån bruges til at købe aktiverne ud af konkursboet. Overstiger prisen bankens tilgodehavende, går beløbet til konkursboets øvrige kreditorer. Den nye virksomhed er altså lige vidt hvad angår
