Et spørgsmål jeg tit får fra iværksættere i alle afskygninge handler om, at folk har oprettet en Twitter-profil og nu vil vide, hvad man egentlig skal skrive på sådan én. Og selvom det lidt svarer til, at folk spørger mig om, hvad de skal tale med andre mennesker om, så vil jeg forsøge at besvare spørgsmålet i denne artikel.
Først er det vigtigt at gøre sig nogle strategiske overvejelser og huske at se forskel på mål og midler. Succeskriteriet for at være på Twitter er ikke at man har mange followers eller at man skriver noget genialt. Succeskriteriet er, at din virksomhed opnår en forbedring på nogle forretningskritiske parametre. Spørgsmålet er med andre ord ikke: Hvordan kan min virksomhed mon skabe en god Twitter-profil? Men: Hvordan kan Twitter gøre min virksomhed bedre?
Svaret på, hvordan du kan udvikle din forretningen ved brug af Twitter, ligger et lidt andet sted end på internettet – det ligger i det faktum, at den virksomhed, som mestrer dialog, får en masse viden og en fantastisk mulighed for at øge sin troværdighed og sit kendskab i de nicher, hvor det batter. Så målet med at være på Twitter er altså at skabe dialog for derigennem at opnå viden og større troværdighed og kendskabsgrad. Viden giver dig mulighed for at agere smartere og begå færre fejl – og kendskab og troværdighed er redskaber til at skabe øget salg.
Skal jeg overhovedet bruge Twitter?
Twitter er et flowmedie, hvor du løbende følger med i det som flyder igennem strømmen og selv deltager i samtalen. Twitter tager ærligt talt en del tid at bruge seriøst. Det er ikke et medie, man tjekker en gang om aftenen og en gang om morgenen for at se, om der er ”kommet noget”. Så hvis ikke både du og din målgruppe arbejder ved en computer, så drop som tommelfingerregel Twitter.
Her er et par andre rettesnore:
- Twitter er i Danmark et medie for professionelle. Det vil primært sige kommunikationsfolk, programmører, akademikere, designere og journalister osv. Det er med andre ord symbolanalytikere, som ikke frembringer fysiske produkter, men producerer tal, tegninger og fortællinger (som denne tekst). Hvis du arbejder inden for et af disse felter, kan Twitter være et godt værktøj for dig. Hvis du tilbyder produkter eller ydelser som også har relevans for denne målgruppe og du alligevel er ved en computer, kan Twitter også være et godt værktøj for dig. Hvis ikke, vil Twitter nok være spild af tid.
- Twitter kan sætte en megafon foran din personlige fremtoning. Hvis du driver en forretning, hvor de fleste af dine kunder er nogen, du får i kraft af din personlighed, så er Twitter helt klart noget for dig! Du kan ganske enkelt nå længere ud og få mere ud af dine people-skills.
- Hvis du driver et website, en webshop eller f.eks. leverer et stykke software og gerne vil have skånselsløs feedback, så er Twitter helt sikkert noget for dig.
- Hvis du er en flittig blogger om kommunikation, markedsføring, Flash, programmering eller andre symbolanalytiske emner, så er du sikkert allerede på Twitter.
- Hvis det eneste du sender ud på Twitter er links til din egen blog, så gør du ingen stor skade. Det tager ikke ret lang tid at gøre, og der er en chance for, at det du tweeter bliver læst. Og hvis du i forvejen har en masse mennesker, der interesserer sig for dig, så kan de sikkert få værdi af at blive orienteret om, hvad du har blogget om. Men hvis du ikke er ”berømt” og bare kaster links til din egen selvforherligelse ud, så får du sjældent ret mange til at interessere sig for dine budskaber ved bare at bruge Twitter som en slags manuelt RSS feed
Hvordan skal jeg bruge Twitter?
Jeg hører nogle gange, at dialog ikke kan fakes – men det kan den naturligvis. For ligesom man kan lære at small talke høfligt, kan man lære at tweete med venstre hånd. Men, med mindre du er en kommunikations-wizard, så er det en god idé at gøre sig de helt fundamentale overvejelser alligevel:
• Ligesom man ikke bliver musiker af at købe en guitar, bliver man ikke en dialogbaseret virksomhed af at lave en profil på Twitter. Dialogen begynder hos jer – ikke et sted på internettet. Så det allerførste du/I skal træffe beslutning om, er, at I vil og tør dialog.
• En måde, at blive mere dialogbaseret på, er ved at beslutte at lade folk få et lille indblik i de af virksomhedens overvejelser, der tidligere var private. Indrøm f.eks. fejltagelser andre kan lære af. Fortæl om de dramaer I gennemlever på kontoret. Jeres erfaringer og overvejelser er langt mere spændende end jeres standard PR-materiale. Giv folk indblik, og I kommer til at fylde mere i folks bevidsthed. Jeres udviklingaktiviteter er næsten altid mere interessante end jeres marketingsditto.
• En anden måde at være dialogbaseret på, er ved at lytte. Og at spørge. Del f.eks. links til alphaversioner af dine websites eller designs og lyt til folks kommentarer. Besvar og brug folks svar, hvis de ellers er noget værd. Hvis nogen kritiserer jer, så svar seriøst, og ret jer efter kritikken.
• Del de links du selv har stor faglig værdi af. Det kan godt være, at det ikke er noget alle kan bruge, men det er bedre at dele specialviden af høj kvalitet end at sende links til artikler på pol.dk eller mashable.com (et social media website, som mange mennesker deler artikler fra på Twitter).
• Vær et menneske. Vi har ikke dialog med firmaer, men med mennesker. Det betyder ikke, at du ikke må tweete under et firmanavn – det kan faktisk være en meget god idé – men det betyder, at du får langt mere ud af samtalen, hvis folk kan mærke dig. Vær ikke bange for at dumme dig og sige undskyld bagefter. Og vær slet ikke bange for at poste noget om politik, mad eller hverdagsliv ind imellem. Det giver en fornemmelse af mennesket bag.
• Vær generøs. Du skal være forberedt på at fortælle om spændende ting, som dine potentielle konkurrenter laver. Hvis du ikke er klar til at droppe den berørings-angst som følger med det, så vil folk få langt mindre værdi af dig – og dermed vil du få mindre værdi af Twitter. Folk gider nemlig ikke ret tit bruge tid på at kommentere og dele dine links til selvforherligende artikler og blogindlæg.
• Kommenter andres indlæg. Forestil dig, at du er til en reception og står helt stiv og tavs, indtil nogen begynder at tale til dig. Ikke ret socialt, vel? I stedet kan du ”lytte” til andres samtaler og selv byde ind, hvis du har noget værdifuldt at tilføje. Gerne med en opmuntring eller ved, at du lige gør dig umage og finder et link, der lige vil gøre nytte dér.
• Del andres indlæg. Hvis nogen skriver noget godt, så del det med en RT (retweet). Dem du deler, vil ofte finde dig sympatisk og måske følge dig. Og så opbygger du god karma, når du deler andres gode tanker. Hvis du ikke husker andet af denne artikel, så husk karma. God karma opnår du især, når du giver en hånd til folk, som har mindre magt end du selv har. Det er ikke god karma at videresende et tweet fra Morten Lund eller Martin Thorborg i håb om, at de vil følge dig.
•Brug aldrig ”autofollowers” eller andre tjenester, der lover dig at automatisere din brug af Twitter. Det svarer til, at du kommer til et møde og dér mødes af en robot, som lirer forudprogrammeret ævl af sig, til dig og otte andre tilfældige mennesker den har hevet ind fra gaden. Du kan muligvis få en masse followers ved den slags – men de er ikke en skid værd for din forretning, og du vil i mine og andre seriøse brugeres øjne være dømt 100 procent useriøs og ude med det samme. Vær til stede selv med en dialog du kan stå inde for – eller hold dig væk.
Der er ingen facitliste for kommunikation, men jeg plejer at sige, at det tager et års tid at blive en haj til at blogge – og et halvt år at få opbygget en vennekreds og at lære tonen at kende på Twitter. Jeg begyndte med at afvise mediet som totalt overfladisk og nørdet – men i dag har jeg en masse mennesker jeg ”kender” og den store glæde at nogle af mine followers dukker op rent fysisk, når jeg holder mine åbne foredrag om internetpsykologi og virksomheder. Faktisk er der i dag en række fysiske arrangementer, hvor folk fra Twitter mødes i ”virkeligheden” og f.eks. samler ind til et godt formål eller holder Twulefrokost. Disse arrangementer er ikke hemmelige eller ekslusive – så ville de ikke blive annonceret på Twitter. Jeg nåede ikke selv til Twulefrokost i år, men håber helt klart at nå det næste år ;o)
Twitter sprog
@ = navnetegn Bruges ved henvisning til profilnavne. Min twitter-profil er f.eks. twitter.com/ anderscolding – hvis du vil nævne mig i et tweet, så skriver du @anderscolding. Så laver Twitter selv et navnet til et link til min profil og jeg kan desuden selv finde tweetet under ”folk som har nævnt mig” (som jeg tjekker tit – som de fleste andre på twitter også gør). Når du vil henvende dig til nogen eller kommentere noget de har skrevet, så skriver du altså deres profilnavn med et @ foran. Når (hvis) de svarer dig, gør de det samme. Viralt potentiale: når andre svarer dig, kan alle deres venner jo se deres svar og dit navn, klikke ind på din profil og læse dine tweets og klikke sig videre til din blog eller dit website og se, hvor du kommer fra. Forestil dig f.eks. at en af dem du følger skrev: ”@anderscolding – det var et genialt forslag!” Så er der chance for, at du vil klikke dig ind, og se hvem og hvad vedkommende finder så genialt. Og hvis du tror, at vedkommende kunne være interessant, så trykker du ”follow” og vedkommende får en follower til.
RT = ”retweet” Når man tweeter noget videre som andre har sagt, så angiver man, at der er tale om et citat ved at skrive RT foran. F.eks: ”RT @anders-colding du får nu et salatsæt eller et æggeur med GRATIS, hvis du tager imod en Wave invitation fra mig!” På den måde kan du sige noget sejt, men lade æren gå til rette vedkommende. Retweet er en helt åbenlys måde at blive spredt på. Og hvis nogen retweeter noget sejt du har sagt, så er der en god basis for at nogle af deres followers opdager, at du er én de vil finde interessant og vælger at følge dig. Retweet har mange psykologiske dimensioner. For eksempel kan du gøre mindre kendte bloggere glade og stolte ved at retweete deres tweets. Og da sympati også spiller ind i relation til, hvem man retweeter, så vil de være lidt mere tilbøjelige til at retweete dig, næste gang du er på banen med noget sjovt. Men folk retweeter i mindre grad af sympati – den vigtigste drivkraft i at retweete er, at folk selv ønsker at virke smarte, kloge, sjove, interessante, velorienterede etc. Med andre ord: hvis du skriver noget folk selv ønske de havde fundet på, så er den lige til RT-højrbenet.
# Hashtag Et hash tag (opkaldt efter ”#” som kaldes hash mark på engelsk) er en måde at emne-tagge et tweet på. Lad os sige, at der opstår en diskussion om klimatopmødet i Køben havn på Twitter. Selvom mange af dem, der diskuterer måske følger hinanden, så er der også nogen, som kun vil kunne se en mindre del af diskussionen i deres eget feed. Ved at tilføje #cop15 som hastag til dine tweets, der relaterer sig til emnet, vil det være muligt at blive fundet af folk, der ønsker et samlet overblik over en diskussion. Hashtags er ikke en af de mest brugte funktioner og skal ikke bruges til alle emner man lige synes er interessant, men da Visit Denmark-sagen med ”Karen på 26” ramte Twitter hårdt i september, blev der tweetet kraftigt under tagget #Karen26, hvor alle vi meget kloge mediefolk bød ind. Det var dermed muligt at referere til en sag med et enkelt nøgleord. Hvis du holder et foredrag, er det en rigtigt god idé selv at foreslå et hashtag som alle kan live tweete på under foredraget. På den måde kan du bagefter gå hjem og kigge med på folks tanker under foredraget. Og hvis du på anden måde opdager, at du f.eks. bliver tvunget til at forsvare dig eller dit firmas rygte på Twitter, vil brug af et hashtag gøre det muligt for din forklaring at blive vist i sin helhed og brugen af et hastag vil desuden vise andre, at du tager emnet alvorligt og går aktivt ind i debatten.
Ow.ly, bit.ly m.fl. Ofte vil du se tweets, der indeholder links, der f.eks. ser sådan ud: http://ow.ly/qFKx. Disse links er lavet med en såkaldt linkforkorter (eller URL-shortener, som de også hedder). Der er to formål med at bruge linkforkortere. For det første kan man, som navnet antyder, gøre links kortere – og det er jo en meget stor fordel, når man kun har 140 tegn at gøre godt med. Det ovenstående link dækker faktisk over et meget længere link til mine slides for et foredrag på sitet slideshare.net. Det lange link har jeg pastet ind i en linkforkorter, som har givet mig et meget kortere tilbage. Når man klikker på det korte link, bliver man kastet videre til den længere adresse. Der er imidlertid en anden fordel ved at bruge en linkforkorter, og det er, at de giver mulighed for at følge, hvor mange, der klikker på dit link. Mange af dem har nemlig en statistikfunktion indbygget. Og det er faktisk en stor hjælp, når du i begyndelsen skal have en fornemmelse af hvilke af dine links, folk finder interessante. Brug derfor en tjeneste som bit.ly til at forkorte dine links med – men pas nu på ikke at forveksle kliks med succes og blive en klikjunkie. Din succes på Twitter skal på i sidste ende kunne ses på din forretning – ikke på internettet.
Om artiklens forfatter
Anders Colding-Jørgensen er internetpsykolog (cand.psych.) med speciale i sociale medier. Han blogger på virkeligheden.dk, holder foredrag og rådgiver virksomheder om brug af medier som Facebook. Desuden er han aktuel med en bog om psykologien bag Facebook-markedsføring.
