13 . January , 2010

Forretning der bærer frugt

”Frugterne vokser vildt i den brasilianske regnskov, men de er meget svært tilgængelige, og f.eks. rådner acaí-frugten 24 timer efter plukning. Derfor laver vi en pulp (frugtmos, red.), som fryses ned og derefter kan transporteres til Europa,” siger Rafael de Souza Hannisdal og fortæller, at pulpen også kan omdannes til pulver. ”Frysetørring er den mest skånsomme metode, som ikke ændrer synderligt ved frugternes gode ernæringsmæssige egenskaber. Vi sælger açaí og guaraná som frysetørret pulver i danske helsekostbutikker, og snart lancerer vi også fiber- og energibarer. På sigt vil vi importere selve pulpen, som f.eks. kan bruges til juice. En del af vores kunder er nemlig fødevarevirksomheder, der udvikler forskellige produkter med açaí, guaraná eller andre superfrugter. Så interessen er stor,” siger Rafael de Souza Hannisdal. Målet med forretningen er mere end blot at sælge de eksotiske frugter. ”Vi ser os selv som sociale iværksættere og forsøger at skabe vindersituationer på flere niveauer. Eksempelvis har de indianere, som plukker vores frugter, droppet at leve af skovhugst, fordi de kan leve af at plukke frugt for os. På den måde understøtter vi bevarelse af regnskoven, giver indianerne en vedvarende indtægtskilde, og vi kan skaffe vores kunder nogle sunde og velsmagende produkter,” siger han.

Læs mere på www.bramisto.dk

Kontakt

Iben F. Skjaerlund

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag