Med sit indiske udseende og en rolig sympatisk fremtoning er det nemt at blive betaget af Dr. Muhammad Yunus. Den visionære nobelprisvinder med de simple – men store – visioner er her for at ændre verden. Han står foran 50.000 festglade festivaldeltagere på Orange scene på Roskilde Festival 2009, da jeg møder ham første gang som optakt til det interview Magasinet IVÆRKSÆTTEREN har med ham dagen efter.
“I’m the guy who has been doing all kinds of crazy things”, starter han ud med på sit Bangladesh-engelske, hvorefter folkemængden jubler.
“Jeg startede en bank med 27 dollars. Nu har vi næsten 8 millioner låntagere i Grameen Bank. Jeg vidste ikke noget som helst om bankverdenen, men jeg undersøgte, hvad de andre banker gjorde – og så gjorde jeg det modsatte. Og det fungerede fantastisk.”
At dømme efter publikums reaktion går budskabet rent ind, på trods af at langt størstedelen er kommet for at høre Coldplay, som skal på scenen efterfølgende. Han taler med store ord om, at vi kan løse problemer som den globale opvarmning ved at skabe jobs, der kan gavne andre i stedet for at ødelægge det for andre – og stadig lave god forretning. Publikum er fortryllet.
Iværksætteri – vejen frem for den globale økonomi
Dr. Muhammad Yunus er en iværksætter med bund i sine visioner. Han startede i 1976 Grameen Bank i Bangladesh op for sølle 2.000 kr., som han selv havde lånt. Lånene fra Grameen Bank lånes til kunder, der bliver opdelt i grupper på fem personer. Først får to personer i gruppen lov til at låne penge, og når de har betalt lånet tilbage, kan de næste to låne. Når disse to har betalt de lånte penge tilbage, kan den sidste person i gruppen låne. I dag er der ca. fem mio. kunder, heraf 96 pct. kvinder. Kunderne ejer 94 pct. af banken, som ud-over at låne penge ud, har til hovedformål at fremme den sociale udvikling. I 2006 fik han Nobels Fredspris for sit arbejde som iværksætter, og for at gavne udvikling gennem iværksætteri generelt.
Ifølge Yunus har vi som individer en grundliggende pligt til at opstarte nye sociale initiativer. Iværksætteri bør tænkes af alle som en fast del af vores hverdag for på den måde at tage fat i de problemer, vi alle støder på og forsøge at løse dem i stedet for at se til. Ifølge Yunus har vi således alle muligheden for at gøre en positiv forskel i den verden, vi lever i. Vi skal ikke vente på, at andre gør det – du skal gøre det selv. På den måde kan du både opbyg-ge en god forretning og samtidig hjælpe andre. I bund og grund handler det om, at vi ifølge Yunus har brug for at ændre vores tænkemåde. Der er nemlig behov for at udvikle og supplere kapitalismen, som vi kender den, da den endnu kun er et halvt udviklet system. Det er det, hans teorier om den sociale virksomhed står for:
“Det økonomiske system kollapser for tiden. Det er den største mulighed for at skabe en helt ny økonomisk ramme, så vi kan skabe en ny verden for os selv. Jeg taler om den sociale virksomhed – business til at ændre verden i stedet for at lave profit. Det er der, vi har fejlet. Den økonomiske teori har behand-let mennesker som pengeskabende maskiner. Vi er ikke pengeskabende maskiner. Vi er mennesker. Vi er her for at ændre verden. Hver enkel én af os har muligheden for at skabe den verden, vi ønsker. Og det er det, vi er i gang med at gøre. Den sociale virksomhed taber ikke penge og skaber ikke overskud, og har et socialt hovedformål. Vi skal ikke lave virksomheder for at tjene penge. Vi skal skabe virksomheder for at gøre en ende på alle de problemer, vi har; fattigdom, sygdomme, sundhedspleje, drikkevand. Vi kan sammen skabe disse virksomheder og stoppe verdens problemer.”
Som social iværksætter behøver du bestemt ikke være en fodformet aktivist, der med din mappe går rundt i gaden og samler donationer ind. Tværtimod siger Yunus. Med den sociale virksomhed er tanken, at du både får en sund forretning og samtidig har til primære formål at gøre noget ved de mange udfordringer, der er såvel på lokal plan som i resten af verden. Der er ingen grund til at tænke småt!
Den størst voksende iværksætteraktivitet
At der lyttes aktivt til tankerne fra Dr. Muhammad Yunus ses blandt andet ved, at den sociale virksomhed i både England og USA er den hurtigst voksende iværksætteraktivitet, ifølge den nye danske iværksætterfond, mikrofonden.dk. Mange mener, at det er op til verdens regeringer at tage fat i de store problemer, og at det frie marked ikke kan løse dem. Ifølge Yunus virker det da også logisk, at de helt store udfordringer er statslige problemstillinger, men hans pointe er klar. Hvis vi bliver ved med at dyrke virksomhed, som vi plejer at gøre, gennem den et-benede forretningslogik, opnår vi samme resultat som hidtil og det løser ikke nogle af problemer, vi står med i dag. Med den sociale virksomhed forenes markedskræfterne og social ansvarlighed – og skaber fornyet vækst og velfærd.
Hvad er en social virksomhed?
En social virksomhed er karakteriseret ved, at det primære fokus er på at forbedre en af de mange udfordringer, der er i verden. Det kan enten være lokalt som f.eks. ved at hjælpe socialt udsatte eller se på tilsætningsstoffer i madvarer, eller globalt ved at hjælpe folk under fattigdomsgrænsen i udviklingslandene. En social virksomhed er ikke velgørenhed, idet velgørenhed er baseret på donationer. En social virksomhed er en forretning – det er blot det sociale sigte, der er hovedformålet med virksomheden, og ikke overskuddet i kassen. At være en social virksomhed er altså ikke blot en virksomhed med en god CSR-politik (Coorporate Social Responsibility).
Tre råd til sociale iværksættere
Til spørgsmålet om, hvilke tre råd han kan give danske iværksættere, der ønsker at starte en social virksomhed svarer han:
”Først bliver du nødt til at forstå definitionen af det meget klart, så der ikke er forvirring omkring virksomhedsstrukturen. Så skal du udvælge et specifikt formål til virksomheden, som du ønsker at arbejde med. Hvis du har en hel liste med muligheder, så skal du prioritere dem og starte med nummer et. Find ud af, hvordan du vil designe din sociale virksomhed, fordi designet er den mest vigtige del af en social virksomhed. Når du har fundet et passende design, skal du diskutere det med dine kolleger, så de kan stille spørgsmål til det og du kan forbedre det. Og som det tredje, lav den! Skab virksomheden som en separat virksomhed. Du skal ikke lave den som en del af en eksiste-rende virksomhed, for så kan det sociale formål blive rodet sammen med virksom-hedens oprindelige formål. Det er vigtigt at have en separat struktur. Hovedformålet skal være det sociale problem, du ønsker at løse. Du skal være ekstra opmærksom på at definere dit hovedformål, så du i slutningen af året kan se hvor meget af dit mål, du har nået. Hvis ikke målet er godt nok beskrevet kan der opstå forvirring om, hvorvidt du rent faktisk har opnået det. Så det er meget vigtigt at have en meget klar definition. At lave penge er ikke målet, men at dække dine omkostninger er også en del af målet, og det er godt at have et mål for, hvornår virksomheden når break-even. Det er en vigtig del af tanken bag den sociale virksomhed,
at den er økonomisk bæredygtig.”
De to døre
Den traditionelle såkaldte et-benede økonomiske logik er ikke nem at skille sig af med ifølge Yunus:
”Det er dybt indlejret i vores samfund og det er rodfæstet i vores tanker. Det er ikke rodfæstet i os som individer, men det er det, vi bliver undervist i i skolen. Forretning betyder, at du skal maksimere profitten. Det er sådan, den nuværende fortolk-ning af kapitalismen har været, så vi kun kan tænke i én rille. Men det er ikke sådan vi er som individer. Vi er blot tvunget til at gøre sådan fordi det er den eneste dør, der er at gå igennem.”
”Hvis vi skaber to døre, får du mulig-heden for at vælge. Du kan enten maksimere din profit eller du kan være med til at gøre en forskel i verden. Så kan vi se, hvor mange der vælger den ene dør og hvor mange, der vælger den anden dør – for så har du muligheden for at vælge. Så vil der være én Financial Times, som vil fortsætte med at være profitmaksime-rende, og der vil være en Financial Times som en social virksomhed. Der vil være to forskellige forretningsmodeller at vælge imellem. I dag eksisterer det ikke. Og brug begge døre – nogle gange går jeg gennem den profitmaksimerende dør og andre gange den sociale. Vi vil have en verden med to forskellige former for forretning. Og vi bliver komplette individer på samme tid, fordi vi har både en egoistisk og en uegoistisk del i os. Så vi udvikler begge sider. I dag er vi blevet gjort til en-dimensionelle individer og det er en fejl i strukturen – ikke i individet.”
En balancegang
Grameen Bank er blot et eksempel på, hvordan man kan skabe en succesfuld forretning. Succesen tælles ikke blot på alle de mange millioner fattige, der igennem de sidste 30 år har draget nytte af bankens lån, men i lige så høj grad af vækstraten på virksomheden. Én af idéerne bag den sociale virksomhedsstruktur er som nævnt, at den hverken er velgørenhed eller en profitmaksimerende virksomhed. Den sociale virksomheds overskud går nemlig kun til at dække udgifterne for at køre virksomheden samt til igangsættelse af nye projekter. Det er derfor en fejlantagelse, at en social virksomhed ikke må give overskud. Hvis den giver overskud, skal det blot investeres i nye sociale projekter i stedet for at blive udbetalt til investorer.
Det er helt klart en knivskarp balancegang, at den sociale virksomhed ikke går over i at blive en ren profitvirksomhed. Det ses allerede i de over 3.000 eksiste-rende mikrobanker på verdensplan, hvoraf der ifølge Yunus er ca. 20 pct., som ikke har et social hovedformål, men bruger det nye store marked ’i bunden af pyramiden’ til at lave store fortjenester. Op til 130 pct. i renter ses det i enkelte tilfælde hos enkelte mikrobanker, og så er det lidt svært at argumentere for det sociale aspekt i det, selvom man rent faktisk går ud og låner til fattige. Men det er en konstant balancegang, for hvor meget profit er for meget profit? Ifælge Yunus handler det om ikke at tippe over på den ’forkerte’ side, og hele tiden vurdere de enkelte tiltag i virksomheden.
Din pligt som iværksætter
Som iværksætter bør du ifølge Yunus have en social bevidsthed om, at de forretnings-
ideer du opstarter, kan være med til at gøre en stor forskel. Selv på det lokale plan. Hvis du hopper med på Dr. Muhammad Yunus’ visionære sociale togt, kan det være, at du er med til at skabe en bedre verden. Som iværksætter har du i det mindste pligt til at overveje det globale og lokale perspektiv, der ligger i din nye og eksisterende forretning. Måske kan en social virksomhed være svaret for dig?
Kort om Muhammad Yunus
Muhammad Yunus fik i 2006 Nobels Fredspris for sit banebrydende arbejde med mikrofinansiering i udviklingslandene for på den måde at skabe social og økonomisk udvikling i den tredje verden. Mens Yunus var professor i økonomi, udviklede han begrebet mikroønokomi. Han begyndte i 70’erne at låne små beløb til fattige kvinder i Bangladesh, som på den måde fik mulighed for at drive forretning. Siden stiftede han Grameen Bank som samlingspunkt for sine lån. Han arbejder nu meget med at sprede budskabet om den sociale virksomhed og prøver gennem taler og lobbyisme at få sine budskaber igennem verden over. Han er bl.a. forfatter til bøgerne ’Banker to the Poor’ og senest ’Creating a World Without Poverty: Social Business and the Future of Capitalism.
