Hvad skal der til før du, sådan virkelig, trives på arbejdet? Og er der tidspunkter, hvor alle dine kolleger også synes at være i strålende humør? Eller sker det sjældent?Du kender sikkert de morgener, hvor du vender dig en ekstra gang og tænker: ”Nej. Jeg gider ikke på arbejde i dag.” Men tænk, hvis du i stedet springer ud af sengen for at tage på arbejde. Fordi du ikke kan vente. Ikke på grund af arbejdsnarkomani, men fordi du glæder dig til nogle af de udfordringer, der venter. I slutningen af maj besøgte godt 150 mennesker konferencen: ”Arbejdsglæde – Live!”, der blev afholdt i Dansk Design Center i København. Og der gik ikke længe, før man med rette kunne tro, at de fleste var sprunget ud af sengen for at være med til foredragene. High fives, runder af ros til sidemand/kvinde og stående ovationer til foredragsholderne prægede stemningen fra tidlig morgen. Fordi konferencieren var i hopla, javist, fordi arrangørerne fra Projekt Arbejdsglæde er dygtige udi at begejstre, javist, men det interessante var og er snarere: Det er med den begejstring og kommen-hinanden-ved, at man skaber det arbejdsmiljø, som man også selv gerne vil arbejde i. Et miljø båret af muligheder. Det kalder på et par eksempler.
Rammer skal på plads ”Jeg kan ikke skabe resultaterne, men jeg kan skabe rammerne,” pointerede Morten Holten Christiansen, skadechef i Alm. Brand Forsikring under sit foredrag. De ord indkapslede på sin vis en højere morale for dagen, hvor i alt tolv talere på skift udbredte sig om, hvad der virker i praksis, når man gerne vil have glade medarbejdere. Og, skulle det vise sig hos Alm. Brand: Når først rammerne var på plads, kom resultaterne også. Det siges og er blevet sagt i utallige sammenhænge, at det man fokuserer på materialiserer ens virkelighed. Positive tanker skaber en positiv virkelighed og påvirker også omgivelserne som en snebold til at tænke og agere positivt. Har man tidligere tvivlet på dette mantra, kunne man finde beviser på dets funktion denne dag. Et af de bedste eksempler kom fra Alexander Kjerulf, Chief Happiness Officer og grundlægger af Projekt Arbejdsglæde. Han påpegede, under overskriften ”Hurra, der er krise”, at alle arbejdspladser før eller siden kommer i krise. Spørgsmålet er ikke om den kommer, men hvordan man håndterer den, når den kommer. De fleste reagerer ved straks at skære ned på fornøjelserne, herunder ikke mindst firmafester og julefrokosten, men intet kunne være mere forkert, påpegede Alexander. For slet ikke at tale om fyringer. Glem det. Et løsningsforslag kunne i stedet være at implementere en ”share the pain”-model à la den Wim Roelandts – direktør for Xilinx, et computerchipfirma i Silicon Valley i Californien – implementerede. Medarbejderne gik frivilligt og kollegialt ned i løn, og da krisen vendte, var deres firma klar til at sætte damp på kedlerne med det samme. Hele grundstrukturen var bevaret og endnu vigtigere: Medarbejdernes moral var intakt, hvis ikke styrket. Karatesækken Det er et eksempel fra ledelsesplan. Men det kan overføres til de små kontormiljøer og den enkeltes arbejdsdag, for når man er glad på arbejde, fungerer man bare bedre. Foredragsholderen Kim Axelsen, adm. direktør for AFA JCDecaux fortalte, at skøre ideer og spontanitet var i højsædet hos deres firma, da de skulle vende modgangen efter terrorangrebet i 2001, hvor annoncørerne trak følehornene til sig. De satte blandt andet en glasbowle op og bad medarbejderne kaste en grøn kugle i, hvis de var i godt humør, når de gik forbi. En rød, hvis de var nedtrykte. Dermed var der ikke længere brug for papirbårne feedbackløsninger, og som tiden gik blev glastankens farve grønnere og grønnere, og medarbejderne begyndte en dag selv at spørge: ”Hvem har puttet en rød i,” hvorefter man forsøgte at snakke om det. Skal man nævne nogle andre eksempler – ud af utallige – indførte de også ”en trivselsven”, således at man to og to skal tage sig af hinanden i løbet af en uge. Og som et vildt eksempel hængte de en karatesæk op ved receptionen, hvorefter gæster skulle sparke til sækken, inden de gik ovenpå til deres aftalte møde. Typisk med den konsekvens, at det fjernede nerverne. Pointen var – og er: At tænke anderledes. Prøv et øjeblik at overveje om du også selv tænker utraditionelt i det daglige. Går du op i arbejdet med liv og sjæl eller går du ned på det? Roser du dine kolleger, når de fortjener det? Det kan anbefales at tage begejstringen med på arbejde. Er du egentlig ikke enig?
