Fra krise til mulighed

Krisen er over os. Det startede som en finanskrise med problemer i den finansielle sektor. Denne krise betød snart en alvorlig indskrænkning af kreditmulighederne for virksomheder og husholdninger. Krisen har nu bredt sig til store dele af samfundet, hvor der registreres markant lavere forbrug, lavere produktion og egentlig recession i en lang række lande.    For virksomhederne er den svigtende afsætning meget problematisk. Virksomhederne er ramt af svigtende salg på det danske marked – men fordi krisen er international, rammes virksomhederne også på eksporten. Vi skal faktisk helt tilbage til anden verdenskrig for at finde en tilsvarende opbremsning i dansk eksport.     Der er talt og skrevet en del om bankernes adfærd, forsømmelser og pligter i forbindelse med denne krise. Tilsvarende er der brugt en del energi på at diskutere, hvilke politikker, der har ledt til krisen og hvilke, der kan hjælpe samfundet gennem krisen. Disse debatter er nødvendige, og de har da også resulteret i vedtagelsen af en række politiske ”pakker” såvel i Danmark som i udlandet for at bringe samfundet gennem krisen. Pakker der har været nødvendige for at understøtte den fortsatte vækst i samfundet.     Men hvordan finder virksomhederne en vej gennem krisen? Hvor kan den enkelte virksomhed – stor eller mindre, veletableret eller iværksætter og med forskellig økonomisk formåen – lede efter muligheder i en krisetid? Første udfordring for virksomhederne er overlevelse i et turbolent og vigende marked. Her ser vi klart, at virksomhederne søger besparelser. Der skæres i mange typer udgifter. Medarbejderstaben tilpasses efter behovet. Visse projekter og investeringer sættes i bero. Samtidig melder virksomhederne dog, at de søger at være mest muligt ude hos kunderne for at fastholde relationen og loyaliteten selv i et vigende marked.     Ovennævnte tilpasninger sker ofte med negativt fortegn – fordi virksomhedens muligheder indskrænkes, og omkostningerne må tilpasses. Men det er væsentligt også at se på mulighederne. For selvom mange markeder er vigende, så byder de jo fortsat på specifikke muligheder for dem, som kan se dem og formår at omstille sig for at udnytte dem. Søg nye markeder Det danske marked er i recession, og vækstudsigten for 2009 er negativ. Tilsvarende er mange af vore nære markeder også i recession. Det gør det svært bare at bevare sin omsætning på de gængse markeder. Flere virksomheder ser dette som en lejlighed til at sætte øget fokus på de markeder i verden, hvor der fortsat forventes positiv vækst – mest markant i Asien og Mellemøsten, hvor vækstraterne også er faldet men dog stadig er positive.     Markederne i Asien og Mellemøsten har fortsat blot mindre betydning for de fleste virksomheder, men med krisen vil deres betydning vokse. For mange virksomheder vil det være tilrådeligt at give verdens vækstmarkeder fornyet overvejelse og konkret fokus. Søg nye kunder Ikke alle brancher rammes lige hårdt af krisen. Nogen dele af økonomien er blevet ramt hårdt og hurtigt, som for eksempel byggeriet. Andre dele ser i mange lande ud til at komme gennem væsentligt bedre gennem krisen. Blandt de brancher, som typisk ikke er så konjunkturfølsomme er de sociale sektorer som sundhed. Tilbageslag bliver typisk heller ikke nær så alvorlige i fødevarebranchen som i andre brancher. Endelig har flere lande har endvidere vedtaget vækstpakker, der øger investeringerne i infrastruktur, miljø og energi, hvilket åbner nye afsætningsmuligheder.     For den enkelte virksomhed kan det være svært helt at skifte branche – men for mange vil det kunne betale sig at fokusere på kunder i brancher, som rammes mindre hårdt af krisen. Når vi kommer ud på den anden side Flere virksomheder nævner, at selv midt i krisens rasen, så har de også tanke for tiden efter krisen. Her er tanken først og fremmest at forberede sig på forretningsmulighederne og konkurrencen i fremtiden. Krisen vil muligvis ændre konstellationerne i de enkelte brancher, hvilket kan udgøre en mulighed. For eksempel kan man forestille sig, at krisen vil føre til et accelereret udskilningsløb blandt konkurrenter. I krisen vil man typisk opleve konkurrenter i ind- og udland indskrænke, bukke under eller fusionere. Det er vigtigt at holde konkurrenterne under observation, samtidig at man gør sig selv klart, om man ønsker at spille en rolle i udskilningsløbet.     Finanskrisen er kras, og den kræver at virksomhederne træffer sine forholdsregler. Men den rummer også nogle offensive muligheder for de, som søger dem. Det findes der også mange eksempler på, at virksomhederne gør. Også at de går utraditionelt til værks. Det kræves der af denne usædvanlige situation.     Hvad enten de leder efter nye markeder, nye kunder, nye forretningskoncepter eller forsøger at vinde ved en konsolidering i branchen, så er der råd og hjælp at få. Et at stederne er i DI’s internationale netværk, som gennem seminarer og netværksmøder søger at formidle ny viden om markedsmuligheder til medlemmerne. Og det glæder os at se, at interessen fortsat er stor – at virksomhederne simpelthen arbejder sig gennem krisen med stor viljestyrke og kreativitet.