Danmark er en lille, åben økonomi. Og det betyder, at de fleste danske virksomheder er nødt til at se ud over Danmarks grænser, hvis de vil opnå en solid position i markedet – og ikke mindst høje vækstrater. Vejen til eksportmarkederne er imidlertid ikke altid let. Det kræver alt andet lige en større indsats for en virksomhed at sælge sine produkter udenfor landets grænser end indenfor. Mange virksomheder oplever konkrete barrierer i form af told og kvoter, og særligt i en tid præget af finanskrise oplever mange, at nationale leverandører bliver valgt frem for udenlandske. Andre forhold som sproglige og kulturelle forskelle, kan ligeledes være med til at gøre vejen til eksportmarkederne besværlig. Men det lader til, at det er en kamp, der er værd at kæmpe. Adgangen til de globale markeder har stor betydning for virksomhedernes succes. Når man ser på de virksomheder, der allerede har fået succes – vækstvirksomhederne – er der heller ingen tvivl om, at eksporten for mange har været en vigtig del af deres succes. Ifølge Ernst & Youngs definition er der omkring 1.500 ejerledede vækstvirksomheder i Danmark. Det er en vigtig gruppe af virksomheder, der tilsammen står for omkring en tredjedel af den samlede økonomiske vækst i Danmark – en vækst, som i høj grad drives af vækstvirksomhedernes globale udsyn. Knap 60 pct. af vækstvirksomhederne henter således en del af deres omsætning i udlandet. Det er en ikke ubetydelig del af omsætningen, som hentes udenfor Danmarks grænser. Vækstvirksomhederne henter ca. en fjerdedel af deres omsætning i udlandet. Men ser man bort fra de virksom-heder, som ingen eksport har, så er eksportandelen knap 50 pct. Det vil sige, at de eksporterende virksomheder henter halvdelen af deres omsætning i udlandet. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor gode muligheder virksomhederne har for at eksportere, alt afhængigt af hvilken branche de befinder sig i. Og det kan aflæses tydeligt i statistikken. Vækstvirksomhederne i bygge- og anlægs-branchen har således ingen eksport, mens vækstvirksomhederne indenfor informations- og kommunikationsbranchen har en eksportandel på ca. 50 pct. Se figur 1. For vækstvirksomhederne har startskuddet til en øget eksport typisk været en etablering i et af vores nærmeste nabolande. Enkelte er i dag nået så langt, at man har etableret egen produktion i Asien. De eksporterende virksomheder afsætter således ca. en tredjedel af produktionen i Norden, en anden tredjedel i de øvrige europæiske lande, mens den sidste tredjedel er fordelt udover resten af verden. Og der er ingen tvivl om, at det bliver opfattet som en stor succes, når det lykkes at bryde igennem til eksportmarkederne. Mange vækstvirksomheder angiver det således som en vigtig sejr, at de kan begynde at realisere omsætning udenfor Danmarks grænser – og det er uanset om det sker fra et salgskontor i Sverige eller fra produktionsfaciliteter i Kina. Vækstvirksomhederne er generelt gode til at tænke globalt. Men der er alligevel stor forskel på deres evne til at få succes udenfor Danmark. Denne forskel kommer særligt til syne, når man ser på de exceptionelle vækstvirksomheder – de vækstvirksomheder, som er blevet nomineret af en jury til at deltage i Ernst & Youngs Entrepreneur of the Year-konkurrence. Ud af de 1.500 vækstvirksomheder er 30 blevet nomineret på baggrund af deres finansielle performance, mål, strategi, ledelse og sociale ansvar. De nominerede virksomheder – og entrepreneurerne bag – udmærker sig på en lang række områder: De er mere innovative, de er mere ambitiøse og de har en mere professionel tilgang til bl.a. sammensætning og brug af bestyrelse. Og samtidig har de en langt større eksportandel, end de øvrige vækstvirksomheder har. Faktisk så afsætter de nominerede vækstvirksomheder dobbelt så meget af deres produktion i udlandet end de øvrige gør. Se figur 2. Det vidner om, at det kan betale sig at tænke globalt – også helt fra starten af. Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal starte ud med at afsætte sine produkter eller ydelser udenfor landets grænser. Men ved at have en skalérbar forretningsplan kan opstartsvirksomheder sikre sig, at de også på et tidspunkt kan få adgang til eksportmarkederne – og på den måde realisere det globale potentiale