Tiderne hvor skoleelever henter deres lærdom fra gamle slidte skolebøger er langsomt ved at rinde ud. Faget historie er netop blevet indhentet af det lille iværksætterfirma Clio Online, der i samarbejde med museumsfolk landet over har lagt Danmarkshistorien på nettet i en form, så skoler kan bruge det som et værktøj i undervisningen. Det er der allerede næsten 100 skoler, som giver 2-6.000 kr. for årligt, fortæller en af bagmændene, historiker Janus Benn Sørensen.
”Det går under skolernes undervisningsmiddelbudget. De får en komplet Danmarkshistorie som alle kan bruge, både på skolen og hjemmefra. Og portalen koster ikke mere end et klassesæt historiebøger,” fortæller han om ideen.
”Jeg er meget ude at holde kurser for kommunerne. Der tager jeg fat i skolebibliotekarerne, for de har en videreformidlende rolle i fh.t. undervisningsmaterialer. Og så plejer vi at få mange nye abonnenter.”
Det er kun et par måneder siden, at det ti måneder gamle firma startede salget af portalen danskhistorie.dk, og derfor er det usædvanligt, når Janus Benn Sørensen kan berette, at alle tre stiftere lever af forretningen som fuldtidsbeskæftigelse.
”Det er gået hurtigt med at gøre det rentabelt. Vi havde troet, at det ville tage længere tid at vænne historielærerne til et nyt medie – historie er jo et gammeldags fag, hvor der ikke tidligere har været så meget it. Men heldigvis er vi ikke helt bølgebrydere – der har været nogen før os,” siger han.
Det europæiske marked
Clio Online er startet af et tremandsteam med komplementerende kompetenceprofiler.
”Louise (Herping Jørgensen, red.) og mig er historikere, og vi har lavet skabelonen over sitet. Siden fik vi Lasse (Guldsborg, red.) med på ideen. Han er cand.merc.dat. og havde et it-firma, der lavede portaler. Lasse har bygget systemet op, og Louise og jeg har fundet skribenter, billeder, film og lyd.”
Skribenterne har de fundet via museer, og i dag er 30-40 freelancere beskæftiget med at levere indhold til tjenesten.
”Vi har mange forskellige forløb på sitet. Et er at få nogle problemstillinger, vi har defineret, og så prøve at finde svar gennem tid og rum. Og der er et forløb med kildekritik, som er historiefagets kerne, med spørgsmål. Der er også en masse opgaver, hvor man går på tværs af tidsperioder. Det hele ligger meget op ad den moderne læringsteori, hvor man tager udgangspunkt i individet. Det er meget anderledes end tavleundervisning – eleverne kan selv finde det, de synes er interessant,” fortæller Janus Benn Sørensen.
Med et så velfungerende koncept tænker teamet naturligvis ud over Danmarks grænser.
”Den danske historie er bare første skridt på vejen. Vi vil gerne gå ud med en europæisk portal og se om det holder. Så er markedet lige pludselig 350 millioner mennesker i stedet for fem millioner. På rigtig lang sigt vil vi også gerne lave verdens historie,” siger han.
Lidt markedsundersøgelser har afsløret, at Danmark ligger i top med brug af it i undervisningen, fordi regeringen har prioriteret det højt.
”Der er særlige puljer til it i undervisningen og til indkøb af laptops. Faktisk er det ret vildt, at lærerne kan booke laptops til undervisningen.”
”Vi er suverænt det land, hvor der er bedst it-muligheder, så vi regner med, at hvis vi rykker hurtig nok, kan man godt lukke det europæiske marked også.”