”Jeg klapper mig selv på skulderen.”Søren skifter Christensen sidder på hug i gruset ude foran en stor hal. Bygningen bag ham rummer hans gigantiske vintanke, og ved siden af står vinbondens Citroën C3. Bilen har netop fragtet os de 120 kilometer fra hovedstaden Santiago – hvor danskerens daglige kontor ligger – og sydover langs de majestætiske Andesbjerge. En moderne motorvej skærer gennem landskabet 100 meter fra os, og vi er nu tæt på vinmarkerne, mens sneklædte toppe danner kulisse. Efter et par års hårdt slid går vinforretningen solidt fremad. Solen skinner på den 37-årige dansker, der med et fast blik bag de firkantede briller fortæller om sit livs eventyr. Vi er netop gået igennem hans vingård, der ikke er en traditionel vingård. Der er snarere tale om produktionsfaciliteter, som består af et rum med flasker og maskiner, samt en stor hal til selve tankene. Danskeren ejer ikke alle tankene – han har omkring ti i brug, og de rummer 350.000 liter i januar 2008. Her bliver hans vin opbevaret. I markerne ved siden af hænger store klaser vindruer, som danskeren berører let, når han kyndigt beretter om druens velsignelser. Men hvorfor valgte han at blive selvstændig vinmand i Chile? ”Jeg har haft en drøm om at leve af at lave vin, og jeg så gode økonomiske muligheder i den chilenske vinindustri. Efter et par år som eksportrådgiver på ambassaden havde idéen taget endelig form. Desuden har jeg for meget krudt til at sidde stille ret længe, så det var oplagt at blive selvstændig,” forklarer den danske vinbonde. Den nye verden Som de fleste andre iværksættere har Søren Skifter Christensen kæmpet hårdt for at nå til det punkt, hvor han nu ser ud til at ramme et solidt overskud. Det gør han i 2008, forsikrer han. Det første overskud. Forretningen er kun tre år gammel, og indtil nu har midtjyden tæret på den friværdi, som han indkasserede ved at sælge huset i Danmark. Det var dog ikke helt nok til at komme i gang, så han skylder desuden banken en del penge. Hvor meget der er investeret, vil han ikke ud med, men omsætningen er nu ”et par millioner og stærkt stigende,” forklarer han. ”Det har været en hård opstart med lange dage og ingen ferie. Vi har netop haft vores første uges ferie i over tre år. Men nu begynder det hårde arbejde også at give afkast, og vi har lavet aftaler med to store koncerner – en i Danmark og en i Tyskland – og vi har en masse mindre kunder,” siger Søren Skifter Christensen. Den danske vinbonde smiler. Håret er mørkt, huden solbrændt, og han er stolt. Han er ikke bleg for at sige det. Danskeren har set muligheder i Chile, landet der har den stærkeste økonomi i Sydamerika. Vækstrater i BNP på 5-6 procent om året har været reglen siden 90’erne på et kontinent, der generelt er på vej frem. Dansk Industri og Udenrigsministeriet prøver at råbe flere danske virksomheder op, da regeringen ser store potentialer i det andet Amerika. Relativt stabile makroøkonomiske forhold og stor vækst er i dag reglen i regionen. Men der er stadig mange ulemper, mener Søren Skifter Christensen. ”Der er mange barrierer. Bureaukratiet er f.eks. enormt hernede. Alt tager ti gange så lang tid, og man skal have tålmodigheden i orden. Desuden er det svært at finde folk, der forstår at tage ansvar og leve op til det, de lover. Latinoer synes ikke det er pinligt ikke at leve op til det de lover. Og de kommer gladeligt med en større forklaring på, hvorfor der lige skete et eller andet, så de ikke kunne gøre tingene.” Hvordan er forretningskulturen i Chile? ”Den er sydeuropæisk og afslappet, og det er accepteret, at man kommer en time for sent til et møde. Men når alt kommer til alt, drejer det sig om at tjene penge – for alle. Man skal ikke tro, at chilenerne er dårlige handelsfolk, for det er de bestemt ikke. Og når man har vænnet sig til kulturen kan det jo også være afslappende og rart at tage tingene lidt som de kommer.” Gode forbindelserne Det er altid vigtigt at have forbindelser, men i Chile kan det være særligt vigtigt, og den danske vinbonde har set nepotismen florere. ”Chile er et klassesamfund med en magtelite, som deler tingene mellem sig. At blive en del af den ”pituto”, som chilenerne kalder det, er meget vanskeligt, og man skal i realiteten være født ind i det. Mange udlændinge står ofte med det bedste produkt og den bedste pris, men de må alligevel se sig slået af en fætter til den lokale borgmester…” Officielt er Chile ellers på europæisk niveau, hvad angår korruption, men det er altså en sandhed med modifikationer. Trods godt kendskab til de kulturelle barrierer via sit gamle job som eksportrådgiver på den danske ambassade, kastede Søren Skifter Christensen sig i 2004 ud i at købe vinmarker. Han ville være selvstændig vinmand. Han hyrede lokale eksperter, satte sig i gæld til banken, og siden er hans vin blevet omtalt i en række medier, herunder Politiken, Euroman og Vinmagasinet, mens ansigtet blev mere kendt i TV2’s Go’ Morgen Danmark. Hvis chilenerne favoriserer hinanden, har Søren Skifter Christensen til gengæld komparative fordele i sine forbindelser, om end disse er af mere reel karakter. Således bliver 90 procent af hans vin solgt i Danmark, og forbindelserne til Europa er en fordel, som mange europæere udnytter, når de skal have afsat deres produkter på den anden side af Atlanten. ”Det er klart, at det er nemmere for danske forhandlere at handle direkte med mig, end at handle med en chilener. Derfor har vi kunne sløjfe mellemleddet, som chilenerne har brug for. Jeg sælger direkte til forretningerne. Således sparer vi nogle penge, og vi styrer det hele online fra kontoret i Santiago,” forklarer han. ”Men det kan også være hårdt. I går var der en mellemmand i Holland, der pludselig skulle have lidt ekstra. Jeg blev rasende, og man føler sig magtesløs, men han bøjede heldigvis af,” siger Søren Skifter Christensen. Klart fokus Søren Skifter Christensen har fra begyndelsen haft et klart fokus med sin vinproduktion. Han har villet producere kvalitetsvin. Således er han ikke så afhængig af diverse udsving i verdensmarkedet, da han ikke kun konkurrerer på prisen. Imidlertid er prisen altid en faktor, men via sit sindrige online distributionssystem – og sit netværk af danske forhandlere, der stoler på ham – har han formået at give en konkurrencedygtig pris. Desuden har den danske vinmand Per Pallesen fået smag for vinen, og Søren Skifter Christensen har fået lov til at bruge de anerkendende ord i sin markedsføring. Den danske vinbonde står i dag som et godt eksempel på den udvikling, som Chiles vinindustri har gennemgået. Energiske udlændinge går ind og skaber de nødvendige brohoveder til et købestærkt europæisk publikum. Spanierne bragte vinproduktionen med sig tilbage i det 16. århundrede. Men restriktiv lovgivning forhindrede i de følgende århundreder en rentabel finere vinproduktion i større skala. Det ændrede sig for alvor i begyndelsen af 1980’erne, og siden er det gået stærkt. Efter at have været forbi produktionsfaciliteterne for ”El Dánes de Chile”, kører vi tilbage nordpå mod Santiago. På vejen slår vi ind forbi den flotte vingård Santa Rita, der er landets næststørste producent af rødvin. Da vi står i den gamle gårdhave, der er en hacienda fra 1700-tallet, fortæller en smilende Søren Skifter Christesen om sin nye drøm. ”Om ti år har jeg et stort flot produk- tionsapparat. Og når jeg bliver gammel, skal jeg sidde på en klassisk hacienda med en stor rød tud, mens børnebørnene leger omkring mig.”