17 . April , 2009

Skal jeg lukke mit ApS og fortsætte som enkeltmandsvirksomhed?

Jeg er medindehaver af et mindre blikkenslagerfirma, som drives som ApS. Vi driver fra samme firma adresse en detailforretning som sælger vvs-artikler.    Vi står nu i den situation at vi vil lukke forretningen. Min medindehaver ønsker at træde ud af firmaet, og vil give mig kundekredsen, firmanavn, og telefonnummer kvit og frit. Er dette lovligt?     Vores plan er derfor at lukke ApS’et, og jeg vil derefter drive firmaet videre uden ansatte, som enkeltmandsfirma fra min private bolig. Er dette en god ide? Jeg ved godt, at jeg privat hæfter økonomisk, men da jeg ikke skal ud og låne penge til etablering af firmaet, er der ikke den store risiko forbundet med det, efter min mening.

  For at jeg kan give et grundigt svar på dine spørgsmål, kræver det, at jeg får indsigt i relevante dokumenter om virksomheden, herunder de seneste regnskaber for virksomheden.     Mht. at drive virksomheden som enkeltmandsvirksomhed, skal du bl.a. overveje, hvilke krav der kan blive rettet mod dig. Ved at have et ApS har du en begrænset hæftelse, og hvis du driver virksomheden som en enkeltmandsvirksomhed hæfter du personligt med hele din formue. Du kan overveje, om du ikke skal oprette et selskab med apportindskud, dvs. at selskabskapitalen stilles i form af aktiver, der indskydes i selskabet.     Under alle omstændigheder kræver denne ændring af virksomheden, at du rådgiver dig med advokat og revisor.

Svar leveret af Ret&Råd - www.retraad.dk

Kontakt

Dorte Hesselholt

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag