Sådan går du konkurs

"Det stopper jo, fordi der ikke er flere penge.” Så simpelt kan svaret lyde, når man spørger en revisor, hvordan man egentlig går konkurs. Men selv om det er simpelt, er der et stort antal iværksættere, der hver år selv finder ud af svaret på den hårde måde – når der ”pludselig” ikke længere er penge til at betale kreditorerne.
    Derfor har vi sat revisor Carsten Collin, partner i rådgivnings- og revisionsfirmaet Ernst & Young, stævne for at blive lidt klogere på mekanikken bag en konkurs. I de fleste artikler her i bladet ser vi på, hvordan man får succes, men det kan også være praktisk en gang i mellem at vende problemstillingen på hovedet og se på, hvordan man undgår fiasko. Med andre ord: Hvorfor er der pludselig ikke flere penge? Svaret har to hovedelementer.
    ”Man dør ikke af, at man ikke kan generere overskud eller indtjening på de forskellige ordrer, men af, at man ikke får trukket pengene hurtigt nok ind i forhold til den hastighed, man betaler ud med,” siger Carsten Collin.
    ”Det lyder måske mærkeligt, men alle vækstvirksomheder har det problem, at væksten ofte koster likviditet, fordi man binder penge i debitorer, varelager, eller bare det at investere i markedet eller maskiner. Og det er nødvendigt – det er en forudsætning for at få indtjeningen. Men udgifterne kommer med det samme. Man får ikke lange kreditter, fordi man ikke har et flot regnskab. Når man køber, skal alt betales kontant, og når man sælger, må man give kredit. Har man ikke overblik over dét gab, så kommer man for langt ud i forhold til, hvad der er plads til på kassekreditten.”

Ordentlige rykkerprocedurer
”Jeg sad for ikke så længe siden med en virksomhed, som havde været rigtig dygtig til at lave en portal, hvor de solgte godt. Men der var også et kreditelement, og det var lige ved at knække nakken på dem. Man måtte ned i banken og få en mindelig ordning om ekstra likviditet. Der skulle laves en bedømmelse af debitorernes betalingsevne, og en plan for, hvordan man fik pengene ind,” fortæller Carsten Collin.
    ”Det handler ikke kun om, at man skal have en factoringordning. Tit kan man sende debitorer ind igennem et factoringselskab for at få her-og-nu-likviditet, men bliver fakturaerne ikke betalt, ryger virksomheden ud af factoringordningen.”
    Derfor handler det primært om, at virksomheden skal have en ordentlig rykkerprocedure – og det mangler tit i opstartsvirksomheder, fortæller revisoren.
    ”Det vigtigste er at få skaffet kunder og solgt – men et salg uden at pengene kommer i kassen er intet værd. Det glemmer man i sin iver for at få virksomheden op at stå,” siger Carsten Collin.
    ”Så det er krævende at have succes. Man skal være tusindkunster. Man skal være god til at sælge, til at organisere, til at pleje sine medarbejdere, og til at tage sig tid til at administrere. Man kan godt i en periode negligere et område, men ikke i for lang tid. Det er som den kinesiske tallerkenmester, der skal holde gang i roterende tallerkener på pinde. Glemmer han det, falder de på gulvet. Det er det samme, hvis man har forsømt at rykke debitorerne på for store udeståender eller igangværende arbejder. Kreditorerne skal nok kalde på deres penge. I praksis er den bedste hjælp at gøre sig selv den ulejlighed, at man en gang om måneden sætter sig ned og kigger på økonomien. Få lagt tidspunktet ind i kalenderen og tag så stilling til, hvordan det ser ud, i stedet for at sige at det nok går. Alt det, man ikke får holdt i gang, det kører ikke. Så det handler meget om systematik, og det gælder for alle områder – også organisation, salg, produktudvikling, og konkurrentovervågning.”

Når det alligevel går galt
Det kan han jo sagtens sidde der og sige. Men vi iværksættere ved, at når det brænder på, så løber man efter at slukke ildebrandene, og så kan der godt smutte en tallerken eller to. Hvad gør man så?
    ”Når man kommer ud i tovene, skal man lade være med at stikke hovedet i busken. Den type problemer bliver ikke mindre af at blive negligeret. Man skal tage fat i sin rådgiver eller sin bank,” siger Carsten Collin.
    ”Så kan det være, man kan lave aftaler med bank og leverandører. Det er vigtigt, at man ikke går ud og stifter ny gæld i en situation, hvor der ikke er udsigt til at man kan betale. Så kan man ifalde ansvar og det er aldrig rart.”
    Ansvar? Er det da ikke nok, at man taber sin investering og sin virksomhed?
    ”Nej. Hvis man stifter gæld, selv om man kunne indse, at det ikke er muligt at betale, har man ikke opført sig som en bonus pater, og så kan direktionen selv komme til at hæfte for den gæld, de stifter,” forklarer Carsten Collin.
    ”Så det er farligt at drive sin virksomhed i den situation – og da bør man søge hjælp hos sin advokat, revisor eller bank. Og få lavet aftaler med kreditorerne.”

Betal kontant
I stedet for at gå i betalingsstandsning, kan man gå i en en ”stille betalingsstandsning”, hvilket vil sige, at man begynder at betale kontant, når man køber ind – men uden at fortælle det til kunderne. En af fordelene ved denne løsning er, at man undgår at kunderne begynder at spekulere i betalingsstandsningen ved ikke at betale virksomheden det, de skylder, men fremgangsmåden kræver, at kreditorerne tror på, at virksomheden kan overleve. Hvis de ser, at ejeren opfører sig tåbeligt, bliver de nødt til at sikre sig det minimum af værdier, der er i virksomheden. Derfor er det også vigtigt at holde en dialog med kreditorerne, så man opbygger et tillidsforhold, forklarer Carsten Collin.
    ”Man fremlægger sin plan for kreditorerne, og man er nødt til at være meget ærlig på alle de fejl, man har lavet. De skal lægges frem ærligt og redeligt, så kreditorerne kan se, at man har lært af dem og nu kan gå den anden vej. Vi kalder den ’måsens kurve’,” siger Carsten Collin med henvisning til, at den først går ned og så op.
    ”Kreditorer, som ikke tror på planen, kan prøve at få gjort udlæg i virksomheden via fogeden. De kan f.eks. få kontanter eller pant i firmaets bil. Men går virksomheden efterfølgende konkurs, kan udlæggene omstødes, hvis en kreditor har taget for sig af retterne før de andre kreditorer. Omstødelsesperioden er typisk tre måneder før konkursen, men kan være op til to år”

Betalingsstandsning
Ser tingene rigtig sort ud for virksomheden, og bliver en konkurs mere og mere sandsynlig, kan firmaet anmelde betalingsstandsning til skifteretten. Dermed bliver det synligt for alle, at firmaet er i vanskeligheder.
”En betalingsstandsning er et pusterum, hvor man ikke betaler af på sin gæld til kreditorerne, og hvor alt købes ind kontant eller mod fuldgyldig sikkerhed, f.eks. via banken eller kautioner,” siger Carsten Collin.
    Formålet med at gå i betalingsstandsning er faktisk at beskytte virksomheden mod kreditorerne, så den derved kan undgå en truende konkurs. Under betalingsstandsningen søges der en samlet betalingsløsning med kreditorene, i det håb at virksomheden kan ride stormen af.
    ”Under betalingsstandsningen er det ikke længere ejeren af virksomheden, der er den ansvarlige person, men typisk en advokat. Der beskikkes et tilsyn, som sættes ind på kreditorernes nåde – det er deres tarv, han skal forvalte. Man umyndiggør altså den hidtidige ejer, i og med at han ikke længere har fri dispositionsret.”
    Det betyder, at tilsynet skal spørges og være enig, hvor gang virksomheden foretager sig noget af økonomisk betydning. Ikke bare skal virksomheden ikke betale gæld af under betalingsstandsningen – den må ikke, da værdier i virksomheden i tilfælde af konkurs skal fordeles blandt kreditorerne efter nøje fastlagte regler. Virksomhedens ansatte kan under en betalingsstandsning opsige med øjeblikkelig virkning, hvis ikke virksomheden kan stille sikkerhed for deres løn.

Reducer gælden med akkord
En udgang på en betalingsstandsning kan være, at man indgår en akkord med kreditorerne, hvor man nedskriver en del af gælden.
    ”Hvis man f.eks. kan vise, at virksomheden kan leve i en tilskåret form, men ikke kan betale alt, hvad den skylder, kan man forsøge at få en aftale om, at man kun betaler en del af gælden. Der er nogle meget snørklede regler om, hvordan man gør i en sådan tvangsakkord. Ved almindelig tvangsakkord skal minimum 60 procent af kreditorerne stemme for det endelige forslag, og hvis akkorden indebærer en stor eftergivelse af gæld i procent kan der kræves op til 75 procents tilslutning. Men sker det, gælder tvangsakkorden for alle kreditorer – også dem, som senere måtte komme med krav, f.eks. hvis virksomheden har leveret produkter med fejl. Virksomheden får fred,” siger Carsten Collin.
    Der er også andre muligheder for at indgå aftaler med kreditorerne, f.eks. den sjældent sete likvidationsakkord, hvor virksomhedens aktiver realiseres og fordeles blandt kreditorerne, mod at de afstår fra at gøre krav på resten af deres tilgodehavende.

Konkurs
Når en virksomhed ikke kan betale sine regninger, efterhånden som de forfalder – og det ikke må antages at være en forbigående tilstand – er den insolvent. Er en virksomhed insolvent, skal boet tages under konkursbehandling, står der i Konkursloven (§17). Loven udspecificerer, at insolvens i praksis foreligger, hvis skyldneren erkender at være insolvent, hvis han har standset sine betalinger, eller hvis han ikke har betalt sine udeståender i tre måneder.
    ”Typisk er det kreditorerne der forlanger skyldneren erklæret konkurs, eller også er det tilsynet i en betalingsstandsning, der når frem til, at det er udsigtsløst at fortsætte. Det kan f.eks. være, hvis der er lukket dele af firmaet eller skåret noget fra, og man stadig ikke kan få det til at give overskud,” fortæller Carsten Collin.
    ”Man kan ikke gå igennem sådan et forløb uden rådgivere, advokat og revisor. Der er en masse kontrakter og juridiske gennemgange, og en masse juristeri i det,” siger han.
    Når et konkursdekret er afsagt, er der en række ting, virksomheden ikke længere kan: overdrag eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser eller reklamation, stifte ny gæld, eller på anden måde foretage sig ting, der har betydning for konkursboet.
    Konkursen bekendtgøres i Statstidende, og ved udløbet af det døgn, hvor det sker, har konkursen virkning over for enhver – indtil da har den virkning over for dem, som kendte eller burde kende konkursen.