Patenter på SU-budget

Hvorfor er patenter per definition et uoverskueligt udgiftseventyr? De fleste iværksættere kender problemet – man skal have et solidt patent, før man kan få en investor, men man har ikke råd til at betale de 10-50.000 kr. det koster at komme i gang hos en patentrådgiver. Tager man sagen i egen hånd og afleverer en ansøgning på patentkontoret, er den formentlig ikke udformet på rette vis og holder måske ikke i retten. Men hvorfor eksisterer der ikke en gylden mellemvej?    I dag skræmmes iværksættere (med helt korrekte og fornuftige argumenter) til at betale dyrt for varen, hvilket giver de danske patentrådgivere et de facto-monopol. Patentbranchen tvinges derfor ikke til at tænke nyt og sænke omkostningerne for iværksætterne. Høje patentomkostninger medfører, at mange iværksættere ikke kan komme videre end idéstadiet, til skade for samfundets samlede udbytte af borgernes kreativitet. 3.000 kr. for et patent Jeg foreslår hermed et supplement til de eksisterende patent- rådgivere i form af en virksomhed eller organisation, der kan yde basal patentrådgivning til almindelige iværksættere, som ikke har den fornødne kapital i dag. Min tese er, at kun en brøkdel af patentrådgivningen behøver at blive udført af en erfaren rådgiver. Med de rette trænede studentermedhjælpere, gerne med teknisk eller juridisk baggrund, kan både første møde med iværksætteren, den indledende undersøgelse og nyhedsundersøgelsen udføres til en kostpris på langt under den nuværende. Selve ansøgningen bør dog udformes i samarbejde med en erfaren rådgiver, men denne behøver i realiteten ikke bruge mere end en time per projekt hvis forarbejdet er gjort. Det betyder, at en salgspris på omkring 3.000 kr. for denne pakke nok ikke er skudt helt ved siden af. Til dette skal naturligvis lægges udgiften til Patent- og Varemærkestyrelsen, der pt. er 3.000 kr. for grundydelsen.     Jeg ønsker ikke at underminere de eksisterende patentrådgiveres virksomhed, men derimod at være fødekanal for disse. Måske kan denne organisation endda tage penge for henvisning af de bedste projekter, således at de får kontakt til erfarne rådgivere, når det indledende arbejde er gjort. Dette burde generere ekstra forretning for de eksisterende patentrådgivere i form af de mange projekter, der i dag ikke har råd til at blive patenteret. Et patent er ikke en engangsudgift, men en løbende proces, og det er i denne, at patentrådgiverne i dag for alvor tjener deres penge. Hvem skal starte den? Men hvem skal starte denne organisation? Det kunne formentlig være i regi af en privat virksomhed med ovenstående forretningsmodel for øje. Men måske burde det være et statsinitiativ, de nationale interesser taget i betragtning? Projektet kunne sendes i udbud eller drives under Patent- og Varemærkestyrelsen. Eller hvem ved, måske kunne det være et initiativ, som Dansk Iværksætter Forening starter – med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen? Jeg er overbevist om, at dette er en service, som nuværende og fremtidige medlemmer vil sætte stor pris på.     Fra Venture Cups side vil vi kunne bruge det som en alternativ patentmulighed for de mange af vores studerende, der ikke er omfattet af universitetsloven og dermed heller ikke får patentudgifter dækket af universitetet. Patenter er en nødvendighed for mange vækstiværksættere, men på grund af de nuværende muligheder og markedspriser vil jeg påstå, at mange lovende vækstprojekter aldrig når over idéstadiet. Kan vi leve med dette i et land som Danmark?