En kvindelig medarbejders meddelelse om, at hun er gravid behøver ikke at medføre økonomisk ruin for den lille virksomhed, nu hvor barselsudligningsfonden er etableret. I denne artikel forsøger vi at skabe et overblik over, hvilke rettigheder og pligter medarbejderen og den selvstændige har i forbindelse med graviditet og barsel, og hvilke konsekvenser det har for virksomheden.
En kvindelig medarbejder er forpligtet til senest tre måneder før det forventede fødselstidspunkt at meddele virksomheden, at hun er gravid. Hun er herefter berettiget til at påbegynde graviditetsorlov fire uger før fødslen og fortsætte denne til 14 uger efter fødslen. Hun er desuden berettiget til barselsdagpenge under orloven.
Den mandlige medarbejder er berettiget til 14 dages fædreorlov enten i forbindelse med barnets fødsel eller modtagelsen af barnet i hjemmet, og han er berettiget til barselsdagpenge under denne orlov. Han er desuden forpligtet til senest fire uger inden afholdelsen af orloven at give virksomheden meddelelse om den påtænkte orlov.
Herefter er begge forældre berettiget til 32 ugers forældreorlov. Forældrene er dog kun samlet berettiget til barselsdagpenge i 32 uger i alt. Den mandlige medarbejder kan påbegynde forældreorloven i umiddelbar forlængelse af fædreorloven, og den kvindelige medarbejder påbegynder forældreorloven i umiddelbar forlængelse af barselsorloven.
Den kvindelige medarbejder er forpligtet til senest otte uger efter fødslen at meddele virksomheden, hvornår hun ønsker at genoptage arbejdet, og den mandlige medarbejder har samme forpligtelse, såfremt han udnytter retten til afholdelse af forældreorlov.
Løn under barsel
Funktionærloven giver den kvindelige medarbejder ret til halv løn i perioden fra fire uger før det forventede fødselstidspunkt til 14 uger efter fødslen, mens loven ikke giver den mandlige medarbejder ret til løn under dennes fædre- eller forældreorlov. Ret til løn under graviditet-, barsel-, fædre- eller forældreorlov, udover hvad funktionærloven foreskriver, kræver således særskilt aftale mellem medarbejderen og virksomheden. Har virksomheden indgået en sådan aftale, indtræder den i medarbejderens ret til barselsdagpenge i perioden, hvor der udbetales løn under orloven.
Siden 1. oktober 2006 har alle virksomheder været forpligtet til at betale et årligt bidrag på 936 kr. pr. medarbejder til en central barselsudligningsfond – det gælder dog ikke virksomheder, der allerede indbetaler til en godkendt barselsfond.
Har virksomheden indgået aftale med medarbejderen om betaling af løn under graviditets-, barsels-, fædre- eller forældreorlov, eller er virksomheden forpligtet til at betale løn under barselsorloven i medfør af funktionærloven, modtager virksomheden refusion fra den centrale barselsudligningsfond i op til i alt 26 uger, og på op til kr. 142 pr. time inklusiv dagpengerefusion.
Er det dyrt at have en medarbejder på barsel?
Lønudgifterne til medarbejderen under graviditets- og barselsorloven afhænger af, i hvilket omfang der er indgået aftale om løn under barsel mellem virksomheden og medarbejderen. Holder man en sådan aftale indenfor dækningsområdet for barselsudligningsfonden, dvs. en maksimal udbetaling af kr. 22.760 om måneden i op til i alt 26 uger, er orloven udgiftsneutral for virksomheden. Virksomheden opnår herved økonomisk mulighed for at ansætte en barselsvikar, og det er således udelukkende udgifterne til annoncering og oplæring af vikaren, der belaster virksomhedens budget i forbindelse med medarbejderens orlov.
Opsigelse af en gravid medarbejder
En gravid medarbejder eller en medarbejder på barselsorlov kan som udgangspunkt godt opsiges, så længe opsigelsen ikke er begrundet i medarbejderens graviditet eller orlov. Opsiger man en gravid medarbejder eller en medarbejder på barselsorlov, er det dog virksomheden der skal bevise, at opsigelsen ikke reelt er begrundet i graviditet eller barsel. Dette er typisk en meget vanskelig bevisbyrde at løfte, særligt hvis der er andre medarbejdere, der er beskæftiget med samme type arbejde. Ved opsigelse som følge af graviditet eller barsel er medarbejderen berettiget til en godtgørelse, der typisk ligger på mellem 6 og 18 måneders løn. Det kan derfor kun anbefales, at man søger juridisk bistand, inden man opsiger en gravid eller barslende medarbejder, da det kan blive en yderst bekostelig affære.
Selvstændige og barselsorlov
Som selvstændig er du ligeledes berettiget til orlov og dagpenge i forbindelse med graviditet og barsel i samme omfang som lønmodtagere. Du er dog ikke berettiget til nogen form for lønrefusion, da der ikke er etableret en barselsfond eller lignende, der omfatter selvstændige. For mange selvstændige medfører dette, at de afholder en meget begrænset orlov eller slet ingen orlov i forbindelse med graviditet og barsel, da hverken privatøkonomien eller virksomheden kan bære indtægtsnedgangen. Virksomheden kan desuden ikke undvære arbejdskraften, og der er ikke økonomisk dækning til at ansætte anden arbejdskraft under orloven.