”Iværksættere har ét stort fælles problem. Det er at få kunder i butikken.”
Udsagnet kommer fra initiativtageren til Iværksætterhøjskolen, Lau Herborg, der til daglig er leder af House of Innovation i Kolding.
”Traditionelle iværksætterkurser er meget møntet på, at specialister kommer ind og fortæller om, hvad man skal være opmærksom på, når man starter op. Men det største problem er, at mange iværksættere har en forestilling om, hvordan markedet ser ud – en tro på det, som ikke er prøvet af i virkeligheden. Det sværeste tal i et budget er altid det første – omsætningen. Resten skal nok komme. Men at skyde på omsætning og marked er svært,” siger Lau Herborg.
Hvis ikke man kan lære det på et traditionelt iværksætterkursus, hvordan finder man så ud af, om der er et marked for den idé, man har?
”Der fandtes ikke noget på markedet. Der fandtes enkelte længerevarende kurser, som var for ledige, men ikke for dem, som sidder i et godt fast job og har etableret sig med villa, vovse og Volvo. For dem er springet større, og det kræver lidt større sikkerhed for bæredygtigheden i ens forretningskoncept. Man kan selvfølgelig aldrig opnå 100 procent sikkerhed som iværksætter, men jo mere, man kan få testet projektet igennem, jo bedre. Det er baggrunden for, at jeg tog initiativ til at starte Iværksætterhøjskolen.”
Frirum til refleksion
Ideen til højskolen blev født på en camp, som Erhvervsministeriet afholdt i 2003, hvor 48 mennesker var indkaldt til i 48 timer at komme med nye ideer til fremme af iværksætteri og innovation i Danmark.
”En højskole for iværksættere var en af de flere end 100 ideer, som blev bragt til torvs. Efterfølgende blev der indkaldt til et møde i Århus, hvor ideerne blev vendt på en række møder. Fire-fem af ideerne meldte der sig tovholdere til. Jeg meldte mig som tovholder på Iværksætterhøjskolen,” beretter Lau Herborg.
”Grunden til, at man valgte at det skulle være en højskole, var, at det skulle være et internat. Det skulle være med plads til frirum, og specielt også med plads til at få ægtefællen med. Frium til refleksion er noget af det, som kendetegner højskoleverdenen. Der var bare ingen højskoler, der på det tidspunkt havde arbejdet med at sætte iværksætteri på dagsordenen.”
Efter lidt benarbejde og besøg på forskellige højskoler, finder Lau Herborg frem til Brandbjerg Højskole i Jelling ved Vejle som den mest velegnede, og et samarbejde indledes. Finansieringen skaffes fra det Jysk-Fynske Erhvervssamarbejde, EU’s Socialfond, og en række private virksomheder, og i efteråret 2006 starter det første kursusforløb op.
”Den bærende idé er, at man via træningslejren får testet og trykprøvet sin idé. Man skal have en idé i forvejen, og man skal faktisk også udfylde et ansøgningsskema, hvor man beskriver sin forretningsidé og mål, hvad der er det særlig unikke ved ideen, hvem man henvender sig til og hvilke barrierer og udfordringer, man ser.”
Ud i virkeligheden
Formålet med at deltage i højskoleopholdet er at finde ud af, om man skal starte selv.
”Det er så stor en beslutning, at det er vigtigt, at det er en fælles beslutning. Vi ser derfor gerne, at ægtefællen er med,” siger Lau Herborg.
”Vi havde en salgschef for en tømmerhandel, der ville lave kurser i salgsservice for detailhandlen. Han fandt ud af, at markedet ikke var så stort, som han troede, og derfor fortsatte han som salgschef. Hans kone syntes det var meget mere spændende at have været med, end en weekend på Kommandørgården på Rømø. Hun var kommet meget tættere på sin mand og på ideen.”
”Opbakningen på hjemmefronten er særdeles vigtig. Det er jo livet fremover som iværksætter, der får næsten førsteprioritet, og er der ikke forståelse for, at man måske ikke lige kan hente børnene kl. 16, eller andre ting, så er det en af grundene til, at der er relativt mange skilsmisser blandt iværksættere.”
De 15-20 deltagere på hvert forløb er på højskole tre weekender med fire ugers mellemrum – fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 16. Efter hver af de første to weekender skal man planlægge en test af sin forretningsidé på markedet.
”Og så går man ud og gør det. Vi sidder ikke og vurderer ideen. Vi giver input og feedback, men det er virkelig markedet, der bestemmer – for så vidt, man kan komme til at teste det.”
I forhold til de mere traditionelle iværksætterkurser, hvor man sidder og hører på, er tilgangen på Iværksætterhøjskolen at kaste folk ud i virkeligheden.
”Her spørger vi, hvor mange potentielle kunder vil du tage kontakt til inden næste kursusweekend, og nogle siger 5, andre siger 25. Det afhænger af produkt og marked. Og så har de fire uger til at få det gjort. Og når vi mødes igen, så snakker vi om resultatet, og om, hvorfor det blev, som det blev. Har det noget med dig at gøre, med det du vil sælge, eller med noget andet,” siger Lau Herborg.
Markedet bestemmer
I løbet af kurset gennemløbes alt omkring virksomhedens mission, vision og forretningskoncept. Kurset igennem gives løbende input til at få udarbejdet hver enkelt kursists forretningsplan, så den er klar til at blive præsenteret for banken og for eventuelle investorer. Og her er praktisk hands-on feedback fra markedet vigtig - for markedet bestemmer.
”Når man i løbet af kurset kommer ud for at teste et forretningskoncept, spørger man folk om et godt råd. Du kommer ikke for at sælge i første omgang. Efterfølgende spørger du så, om folk selv kunne tænke sig at købe det her. Nogle har næsten første ordre med hjem, selv om de kun har været ude at teste ideen. Og senere kan de så komme tilbage og sige, at nu er jeg startet, var det 20 eller 30 du skulle have.? Det er meget nemmere at komme ud i den situation,” siger Lau Herborg.
Den sidste søndag fremlægger hver deltager forretningskonceptet for et erhvervspanel, hvor man også får feedback.
Deltagerne på kurserne, der køres forår og efterår, kommer fra hele landet, og er en blandet skare.
”Der er ingeniører og økonomer, it-folk er pænt repræsenteret, men ellers er der faktisk alle lige fra opfindertypen, som skal have solgt sin idé til andre, som skal producere den, til dem, der gerne vil lave en industrivirksomhed, til engroshandler, detailhandler, eller konsulentvirksomheden.”
Lau Herborgs gæt er, at 70-75 pct. ender med at springe ud i det efter højskoleopholdet, og at det mestendels kører godt for dem