En god opfindelse kan være mange penge værd. Har man først fået papir på sine rettigheder, kan man både sikre sig mod, at andre kopierer ens idé – og man kan bruge patentet som en indbringende handelsvare.
Når man har gjort en opfindelse, skal man overveje sin strategi for beskyttelse af idéen. I store træk er der tre modeller. Man kan holde sin opfindelse hemmelig, man kan offentliggøre den, eller man kan tage patent på den.
Hvis man vælger at holde opfindelsen hemmelig, koster det ingenting, men så risikerer man, at ens konkurrenter tager patent på den, og så kan de forhindre dig i selv at få gevinsten af dit udviklingsarbejde – så må du nemlig ikke producere eller markedsføre produktet. Hvis du vælger at offentliggøre opfindelsen, forhindrer du andre i at tage patent på den – men så kan du til gengæld ikke forhindre dem i også at producere den. Hvis du vælger at tage patent på opfindelsen, koster det nogle penge og tager noget tid, men så er du sikret retten til din egen opfindelse. Det er et vigtigt værn mod, at andre kopierer opfindelsen. Men hvad er så bedst – hemmeligholdelse, offentliggørelse eller patentering?
”Det er der ikke noget entydigt svar på; det afhænger helt af situationen, og derfor er det vigtigste i virkeligheden, at man tænker sig grundigt om. Men som hovedregel kan det bedst betale sig at patentere de opfindelser, der dækker ens vigtigste strategiske kerneområder. Og undersøgelser viser, at der faktisk er et markant sammenfald mellem de virksomheder, der beskytter deres viden gennem patenter, varemærker o.l. – og de virksomheder, der har en stor omsætning og eksport,” forklarer Jesper Kongstad, direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Anders And kom først
Hvis man beslutter sig for at tage patent på sin opfindelse, skal man holde den for sig selv, til man har indleveret sin patentansøgning. Det er et helt afgørende krav til opfindelser, at de er nye – og det betyder, at hvis ens opfindelse på nogen måde er blevet offentliggjort noget sted, så kan man ikke få patent på den.
Der var faktisk engang en opfinder, der fik den lyse idé, at man kunne hæve sunkne skibe fra havbunden ved at pumpe små lette bolde ind i skibet. Men mandens ansøgning om patent blev afvist med den begrundelse, at opfindelsen allerede var offentliggjort i en historie i et Anders And-blad.
Hvis opfindelsen er ny – og hvis den opfylder en række andre krav – kan man få patent på den. Dermed får man først og fremmest et afgørende stykke papir på, at opfindelsen er ens egen, og at ingen andre må bruge den. Det kan blive en central del af forretningen og en af virksomsomhedens største værdier. I gamle dage kunne man gøre sine værdier op i, hvor mange traktorer, man havde på gården, eller hvor mange penge, man havde i banken. Men i dag er de lidt mere uhåndgribelige værdier, der ikke lige er til at tage og føle på, faktisk de største – det er det, man har bygget op gennem forskning, branding, relationer osv.
Det er i dag kun 30 pct. af værdierne i virksomhederne, der er konventionelle værdier, mens de resterende 70 pct. består i stærke brands, vigtige patenter o.l. Det tal ville ikke være interessant, hvis ens virksomhed stod helt stille, og man havde lige præcis, hvad man skulle bruge. Men i den virkelige og omskiftelige verden kan man ofte have brug for at ændre strategi, satse hårdt på ét område, skille sig af med dele af forretningen eller udvide på en ny front. Og her bliver tallet interessant, fortæller Jesper Kongstad:
”Hvor man i gamle dage kunne sælge sin ene traktor, er det i dag en mulighed f.eks. at sælge et patent, hvis man ikke længere skal bruge det – eller man kan indlicensere andres patenterede teknologi, når man udvider forretningen. Og hvis man har brugt tid og penge på at skabe kendskab til et varemærke, men ikke længere vil sælge produktet, er pengene ikke spildt – så er der altså god fornuft i at sælge varemærket Potentialet er faktisk ganske stort – i USA er man godt i gang, og vi begynder at se det mere og mere herhjemme.”
Gør det du er bedst til
Det handler i høj grad om at finde sin plads i fødekæden. Fordi man har en lys idé, behøver man ikke være ekspert i at markedsføre den eller sætte den i produktion:
”Nogle virksomheder har været så smarte, at de har fokuseret benhårdt på det, de er bedst til – f.eks. at forske og patentere deres teknologi – så tjener de rigtig godt på at sælge licenser til deres opfindelser og behøver ikke at bekymre sig om produktion, distribution og alle de andre ting, der følger med. Andre køber sig til al teknologi og kan uden at bruge tid på forskning og udvikling være på markedet med højteknologiske produkter.” siger Jesper Kongstad.