o paraplyer á 15 kr. stykket, var Lennart Lajboschitz første salg. I dag, 25 år efter, er han manden bag Tiger-butikkerne, som der er 48 af i Danmark og 14 i udlandet, fordelt i Sverige, Tyskland, Holland, Spanien, Island og England.
”Min kæreste og jeg havde lejet en stand på kræmmermarkedet på Israels Plads midt i København. Og mens jeg var ude og hente en kop kaffe solgte Sus to paraplyer à 15 kr. stykket. Vi var vilde af begejstring. Det var fedt. Bare at sælge for 30 kr. gav os en følelse af, at verden var vores,” husker Lennart Lajboschitz.
Det var ikke helt tilfældigt, at det unge pars første vare var paraplyer. Lennarts far var nemlig grossist i bælter, seler og paraplyer.
”Vi havde fået paraplyerne af min far. Han havde fået et dårligt parti paraplyer hjem, som kunderne sendte retur, fordi de var defekte. Efterhånden stod der 30 sorte sække med defekte paraplyer i hans firma, og dem fik vi. Vi slæbte paraplyerne op på fjerde sal i vores lille lejlighed i Rantzausgade og gav os til at reparere dem,” fortæller Lennart Lajboschitz.
Salget gik strygende og da paraplyerne havde været gratis, fik de snart penge på lommen. Det næste parti paraplyer tog de selv til østen og hentede.
”Vi tog på marked fire gange om ugen. Det var en god tid, især fordi vi var nyforelskede, men også fordi det at stå på et marked under åben himmel giver en fed følelse af frihed. Jeg kan godt lide stemningen på et kræmmermarked, især den direkte tone: ”Den vil jeg sgu ikke gi mere end en femmer for! Det får du den sgu ikke for” og i den stil,” fortæller Lennart Lajboschitz.
Det øser ikke altid ned
Med tiden udvidede Lennart og Susanne deres varesortiment. Solbriller blev deres næste varer, og det kom helt af sig selv – det øser jo ikke altid ned og så skal man have noget andet at sælge end paraplyer.
Fire år brugte Lennart og Susanne på at rejse fra kræmmermarked til kræmmermarked og sælge varer, som de hentede i Østen. Varesortimentet var efterhånden vokset betragteligt og da Lennart og Susanne også ventede deres første søn, var tiden moden til at bytte det omflakkende kræmmerliv ud med en mere stabil tilværelse. Helt konkret betød det, at Lennart åbnede sin første butik på Islands Brygge tæt på parrets hjem. Butikken kom til at hedde Zebra, et navn, som ingen i dag kan huske, hvordan de kom på. Men da dyret nu engang var valgt, lå butikkens slogan lige for: ”Stribevis af tilbud”.
Paraplyer igen
Ved åbningen af den første butik kom paraplyer igen til at spille en stor rolle.
”Vi satte en annonce i Brygge Bladet hvor vi skrev, at man kunne købe paraplyer for 25 ører på åbningsdagen. Vi var ret overraskede, da det viste sig, at 150 mennesker valgte at stå i kø uden for butikken på åbningsdagen. Denne her gang havde vi ikke fået paraplyerne gratis, men udgifterne til dem var alligevel tjent ind på 30 minutter, så det var en god investering,” fortæller Lennart Lajboschitz.
Ideen med at sælge paraplyerne var at give kunderne mere end de regnede med, og på den måde overraske dem med en god oplevelse.
”Det hele handlede om, at kunderne skulle have lyst til at blive i butikken og se vores varer, og det skulle være en god oplevelse for dem. Den første dag serverede vi også kaffe til alle kunderne. Det skabte en meget hyggelig atmosfære i butikken,” fortæller Lennart Lajboschitz.
Zebra vedblev med at være en helt særlig butik, og det var ikke kun varerne og prisernes skyld.
”Jeg holdt fast i ideen med at give folk, mere end de forventede, og det resulterede i, at vi lavede alle mulige aktiviteter og næsten blev lidt af et forsamlingshus. Vi arrangerede tegnekonkurrence for børnene og inviterede en tryllekunstner til at underholde om lørdagen. Det var en kæmpe succes. Folk var virkeligt glade for butikken og Brygge-beboerne betragtede nærmest butikken som deres egen,” siger Lennart Lajboschitz.
I Zebra kostede varerne alt fra 6,75 kr. til 99 kr. det var først nogle år senere ideen med ti-kroner-varerne dukkede op.
Tag en tier for det hele!
Ideen med at tage en tier for det hele opstod, ved det man kan kalde en heldig tilfældighed.
”Min svigerinde manglede et sommerferiejob, og samtidig havde jeg fået mulighed for i en kortere periode at leje nogle billige butikslokaler midt i København. Jeg fyldte butikken med varer og satte svigerinden til at ekspedere. Det var en fin plan, men jeg havde lige glemt at give besked om hvad de forskellige ting skulle koste, så da min svigerinde havde fået butikken til at se fin ud, ringede hun for at spørge om priser. Jeg var i mellemtiden taget på ferie med familien på Bornholm, og anede ikke hvad de forskellige ting skulle koste, så helt spontant udbrød jeg bare: ”Tag en tier for det hele!”,” husker Lennart Lajboschitz, og det skulle vise sig at blive startskuddet til en kæmpe succes.
”Butikken gik fantastisk godt og snart var der alt udsolgt. Og det var til trods for at lokalerne var små og ramponerede og varerne var lidt tilfældige – sådan hvad jeg lige havde i overskud. Der er ikke noget som en hurtigt udsolgt butik, der kan skærpe en købmands opmærksomhed. Jeg tænkte da også nøje over, hvorfor butikken var sådan en succes. Jeg kunne blandt andet se, at varer, der kostede 6,75 kr. i vores butik på Islands Brygge, solgte endnu bedre i den nye butik, hvor de kostede 10 kr.” fortæller Lennart, som fandt svaret.
”Svaret er enkelhed. En kunde i en butik med 900 forskellige varer har helt enormt mange ting at tage stilling til, førend han køber en vare. Men med en enhedspris fjerner du noget af valg-byrden. Og så er der faktisk kun tilbage at tage stilling til, om man har brug for varen eller ej,” forklarer Lennart Lajboschitz.
En idé var født
Lennart og Susanne besluttede at forsøge sig med flere ti-kroners-butikker, og da de spurgte børnene hvad den nye butik skulle hedde, udbrød deres otteårige datter Rebecca, at den da selvfølgeligt skulle hedde Tiger. De havde jo allerede en Zebra, og hvis varerne i den nye butik skulle koste en ti’er, så passede navnet jo perfekt. Det synes resten af familien også – og sådan blev det.
Den første Tiger åbnede i november 1995. De næste par år åbnede Lennart fire Tiger-butikker. I 1997 åbnede tre nye Tiger-butikker. I 1998 åbnede ni Tiger-butikker. I 1999 åbnede elleve Tiger-butikker. I 2000 åbnede fjorten Tiger-butikker. Fra 2001 til 2005 åbnede ti Tiger-butikker, og sådan er det stort set blevet ved lige siden.
”Det særlige ved Tiger-konceptet er, at det ikke er et tegnebordskoncept. Det er et koncept, der er opstået og udviklet på baggrund af de erfaringer, vi har gjort os, og derfor er det også fortsat spændende for mig. Jeg skal hele tiden være opmærksom og reflektere over, hvad der sker. Det er sådan, Tiger-konceptet udvikler sig,” fortæller Lennart Lajboschitz.
Konceptet ændrer sig løbende. Eksempelvis introduceredes 50 og 100 kroners varer i 2006.
”Igen handler det om at overraske og med 50 og 100 kroners varer får vi en ekstra mulighed for at rykke lidt ved folks opfattelse af, hvad det er muligt at få for små penge,” siger Lennart Lajboschitz.
Hvorfor er det gået så godt?
Der er langt fra kræmmermarkedet på Israels Plads til det store kontor på Rådhuspladsen hvor Tiger-butikkerne ledes fra i dag. Det er jo gået ufatteligt godt, og Lennart Lajboschitz har da også et bud på, hvorfor han er endt som direktør for en forretning som Tiger.
”For mig har det aldrig handlet om at blive direktør. Mit fokus har altid været på at købe nogle gode varer, som kunderne synes er interessante. Derfra har tingene egentlig bare udviklet sig mere eller mindre af sig selv. Jeg tror meget, at det handler om at holde fokus,” siger Lennart Lajboschitz.
En positiv indstilling har også været et godt redskab i arbejdet med at overkomme store som små udfordringer i firmaet.
”Jeg tror, det er meget vigtigt at være et positivt menneske, der søger positive ideer og muligheder. Det tror jeg er en god grobund for succes, næsten uanset hvad du laver. Vi har haft masser af kriser undervejs med Tiger, men der handler det netop om at holde følelserne under kontrol og se løsningerne. Det er altid det, der har fået mig igennem de kriser, der har været undervejs,” fortæller Lennart Lajboschitz, der også mener, at det er vigtigt at man hele tiden er indstillet på forandring.
”På et tidspunkt havde jeg den holdning, at vi ikke skulle lave markedsføring. Jeg synes der er så meget ’støj’ i forvejen og Tiger handler jo om enkelhed, så jeg synes ikke vi skulle bidrage til støjen ved at annoncere. Men den holdning måtte jeg ændre. Jeg måtte se i øjnene, at det var nødvendigt, at Tiger annoncerede ligesom alle andre. Det havde jeg ellers holdt hårdt på, men der måtte jeg altså æde min stolthed, så vi kunne gøre det, der virker, fortæller Lennart Lajboschitz.
