Mange iværksættere kender sikkert den isnende fornemmelse i maven, når saldoen på virksomhedens konti ikke kan dække bunken af forfaldne regninger. Så er gode råd dyre – men ser det virkelig sort ud, kan de heldigvis også være gratis. Early Warning-initiativet står nemlig klar med et korps på foreløbig 20 erfarne erhvervsfolk, der kan rykke ud med en hjælpende hånd og et køligt overblik til virksomheder på fallittens rand. ”Vi forsøger at hjælpe dem med at få et overblik over situationen. De har tit mistet overblikket og ved ikke, hvad de skal rykke i. Så løber de rundt og rykker i forskellige ting hele tiden,” siger Svend Røge fra Væksthus Midtjylland, der er projektleder på landsplan for Early Warning. ”Det at få sat sig ned og gået alt igennem giver i sig selv et overblik. Så prøver vi at skitsere mulige veje ud af det – reducere omkostninger, købe til, skære fra,” forklarer han. Mulighederne afhænger af det råderum, der er i det enkelte tilfælde. ”Er man på kanten af betalingsstandsning, hedder det likviditetsskabende drift fra dag ét. Kommer vi ud til dem i bedre tid, så er der mere handlefrihed og dermed flere muligheder i spil. Så kan man se på udvikling frem for afvikling, og man kan måske nå at gå ind på nye områder eller skære til. Men har man ikke mulighed for at skaffe så meget som en femøre mere, så hedder det, at man skal sælge mere af det man kan, mere effektivt. Så er det svært at lave udvikling.”
Erfarne folk Det er Væksthus Midtjylland der af regeringen har fået bevillingen til at drive Early Warning-initiativet, som er blevet til med inspiration fra Holland. Her har man så lavet en aftale med de fire øvrige væksthuse rundt omkring i landet, så alle kan tilbyde tjenesten. Udover Væksthusenes egne konsulenter bygges et korps af frivillige op. ”Det består primært af seniorer, der er i nærheden af pensionsalderen og tæt på at fratræde eller er fratrådt deres stilling. Måske har de solgt en virksomhed og har fået fornuftige penge ud af det, og vil gerne bevare et netværk og fortsætte med at være aktive. Men der er også yngre mennesker iblandt,” siger Svend Røge. De frivillige er ulønnede, og indgår i en aftale om, at de ikke må påtage sig lønnet hverv for den virksomhed, de kommer ud til, inden for to år. ”Gør man det, er man privat rådgiver eller business angel. Men sådan nogle har vi også med i pakken, og nogle af virksomhederne bliver sendt videre til private investorer. Vi skal være gode til at pege på alle de muligheder, der kan være.” Allerede har omkring 300 virksomheder fået assistance fra Early Warning, heraf er et par hundrede midt i processen. Men hvorfor kommer de så galt af sted? ”Det, der tit sker, er, at tingene tager længere tid, end man regnede med. Så bliver likviditetsunderskuddet større end budgetterne sagde, og det er ikke sjovt at komme til banken med i disse tider. Der er også mange iværksættere, der kommer i gang og bliver klar over, at nogle ting i konceptet skal justeres – det er mere reglen end undtagelsen. Det tager også mere tid og koster flere penge,” beretter Svend Røge. ”Så er der nogle, der startes på et for dårligt gennemarbejdet grundlag. Vi havde en virksomhed, der var to år gammel, og havde konstant stigende omsætning. Men et hurtigt budget viste, at den kritiske omsætning ville nås om længere og længere tid, og at de ville blive fanget i en gældsfælde. Mange gør sig ikke den ulejlighed at lave et ordentligt budget, og ved ikke, hvad de skal op og levere før det hænger sammen. Så længe de kan skaffe finansiering lader de den ene dag tage den anden, og banken kan nogle gange være slem til at give efter, så længe de kan se, at iværksætteren kan betale tilbage.” ”Så når banken omvendt er kritisk, er det nogle gange godt. Ingen bliver lykkelig af, at en iværksætter ender med en uoverstigelig gæld.”