Katten Falder

Jeg har nogle venner, der spiller musik. De har øvet sig noget tid, og er ved at få nogle numre på plads, som skal blive til deres første plade. Nu kunne man godt tro, at et nummer blev til ved at man satte sig ned og skrev noder på et papir, især når der er mange, der skal være enige. Men sådan foregår det ikke. Den ene starter med at slå en rytme an på trommerne. Så kommer bassen ind. Og så guitaren. Endelig begynder den sidste at synge. Et eller andet. Det lyder ikke godt til at starte med, for det er helt improviseret, men pludselig falder det i hak, et tema skinner igennem, og et nyt nummer ser, om ikke dagens lys, så øvelokalets tågede hyggeskær.    De kalder det ”katten falder”, efter et fransk udtryk. Kast en kat op i luften og den snurrer rundt i alle mulige retninger, men når den lander, så er det på benene. Og når jeg refererer historien her, handler det selvfølgelig om hvordan man får gode ideer – en disciplin, der volder mange iværksættere vanskeligheder.     ”Jeg har ikke nogen ideer”, eller ”jeg er ikke sådan en, der får ideer” hører man mange sige, og det opfattes som svært at gøre noget ved. Et stykke hen ad vejen er det det måske også – hvad enten folk siger, at de kan, eller at de ikke kan, får de som regel ret.     For at vide, hvornår man har fået en god idé, skal man nødvendigvis vide, hvordan den ser ud, så man kan kende den, når man ser den. Men hvad hvis den slet ikke behøver at ligne en god idé til at starte med – hvad hvis katten skal snurre nogle omgange inden den lander? Så er vi i værste fald ude i, at man kigger efter noget, man ikke ved hvordan ser ud, og som i øvrigt ikke ser ud som det skal se ud før man har vendt og drejet det nogle gange.     Nu bør man generelt overlade til akademikere at få det simple til at lyde kompliceret, for noget af mystikken i at få en god idé er også, at det ikke er så svært endda. Find et område, du gerne vil arbejde inden for, og kast dig hovedkulds ud i det. Hvis ikke du lander på benene, så bliver du en en del klogere på, hvordan du så skal gøre i stedet. Alle iværksættere træder forskellige grader af forkert, men de dygtige er så hurtige på fødderne, at man ikke opdager det.     Og så er der i øvrigt ikke kun forkert og rigtigt. Man kunne tegne en kurve, hvor den ene akse i koordinatsystemet gik fra forkert til rigtigt, og den anden viste graden af succes, f.eks. målt i økonomisk resultat efter et bestemt antal år, eller hvad man nu måler sin succes på. Dem som ender under nulpunktet, har indiskutabelt trådt forkert nogle kritiske steder – nogle har måske kun tabt en smule, mens andre er endt i dyb gæld. Men har alle dem, der har tjent penge, trådt rigtigt? Kun hvis de ikke kunne have tjent mere på andre iværksætterideer eller måske endda et job. Hvilket ingen naturligvis kan svare på, ud over den enkelte iværksætter, der skal huske at tænke på, om et firma, der ikke vokser, og kun tjener ejerens løn hjem, egentlig er landet på benene.