Nede i kælderen hos Jysk Rejsebureaus århusianske hovedafdeling står et bordfodboldsspil. Umiddelbart en uvæsentlig detalje i et portræt af en succesfuld erhvervsvirksomhed, men kigger man nærmere efter, afslører reglerne for, hvornår de ansatte må bruge spillet, en hel del om den filosofi, der hersker på stedet: “Tider, hvor der må spilles bordfodbold: 12.45-13.30 og 17.00-09.00 – venligst overhold dette,” lyder teksten på det lille opslag ved siden af boldspillet. Og den klare udmelding er i fin tråd med grundlæggerens ånd. Mogens Jacobsen har altid ment, det skulle være sjovt at gå på arbejde, omvendt kan man ikke drive et rejsebureau på fis og ballade alene. Det er en forretning, der skal passes, og den del af foretagendet skal man have respekt for. “Vi er et lille uhøjtideligt sted, hvor alle kender alle, og alle deler samme lidenskab for at rejse. Det er en kæmpe styrke, men hvis kunderne oplever os som en flok useriøse rygsæksromantikere, kan vi godt pakke alle vores talenter sammen. Så vælger folk et andet sted at købe deres rejser,” siger Mogens Jacobsen fra sin plads på den anden side af skrivebordet i det beskedne kontor i en smal sidegade i Århus midtby. Måske er den professionelle indstilling til service en af de vigtigste grunde til, at den forretning, der umiddelbart lyder som en rygsækshippies håbløse livsdrøm om eget rejsebureau, her 25 år efter åbningen er en af de mest veletablerede spillere på den hjemlige rejsescene. Et andet bud på succesen lyder sådan her: “Jeg har været i den lykkelige situation, at jeg aldrig har beskæftiget mig med noget, som ikke har interesseret mig, og jeg har aldrig gjort noget for pengenes skyld. Når jeg begejstres for noget, en strand, en by, et land, har jeg den filosofi, at så må der være andre, som har det samme måde,” siger den snart 60-årige grundlægger af Jysk Rejsebureau. Og så er vi allerede godt i gang med at udrede filosofien i det århusianske rejsebureau. “Vi har altid ladet begejstringen gennemsyre vores beslutninger. Når vi har købt et hotel i Thailand, et krydstogtskib på Filippinerne eller en økologisk farm i Venezuela, har det været fordi, vi kunne se os selv rejse dertil. Vi har aldrig sat noget i værk, vi ikke selv var begejstrede for.”
Autolager nej tak I virkeligheden var det lidt af et tilfælde, at Mogens Jacobsens arbejdsliv endte med at udspille sig i et stort rejsebureau. I hvert fald var der ikke meget, som tydede på, at fremtiden ville byde på direktørtitel og store udlandseventyr, da hovedpersonen forlod skolen efter 7. klasse. De første fremtidsplaner pegede i retning af landmand, men lidt tilfældigt fik den unge, skoletrætte Mogens en uventet mulighed for at komme i landbrugspraktik i Østrig i to år, og så var eventyrlysten tændt. “Jeg vandrede rundt nede i bjergene, og sugede til mig. Alt var anderledes, meget eksotisk, og jeg var vildt begejstret.” Af samme grund faldt Mogens Jacobsen aldrig til på det autoengroslager, som hans mor skaffede ham arbejde på, da han kom tilbage fra Østrig, og snart havde han og en kammerat planlagt at køre jorden rundt på motorcykel. Det var ikke just sagen, syntes Mogens Jacobsens mor, så hun ringede til Tjæreborg og overtalte dem til at kalde sønnen til jobsamtale. “Det gik fint, og et par dage senere, ringede de og fortalte, at jeg havde fået jobbet og skulle være rejseleder i Beirut. “Fint,” sagde jeg. “Er det så fly- eller busrejser?”.” Han griner af historien: “Jeg anede ikke, hvor Beirut lå, og turen var min første oplevelse med fly. I det hele taget var det en tid med mange øjenåbnere. Jeg kunne ikke tale et ord engelsk, da jeg kom derned, men jeg lærte hurtigt, at man kommer langt på gestik og turistbrokker. Hvis viljen er der, kan man klare det meste. Den lærdom har jeg taget med videre i livet.” Efter ti år hos Tjæreborg blev han kontaktet af ejeren af Stjernegaards Rejsebureau, Niels Stjernegaard, som i årevis havde specialiseret sig i eksotiske destinationer som Thailand, Kina og Indien. Det var i 1983, på et tidspunkt hvor charterrejsen ellers var det eneste saliggørende. “Niels ville have mig til at starte et kontor op i Århus, og den var jeg helt med på. Men ret hurtigt mistede han interessen for foretagendet og tilbød mig at overtage det. Og jeg så store muligheder i konceptet, så jeg var forholdsvis nem at overtale.” Ingenting til salg Det var blev starten på Jysk Rejsebureau, som fra første dag satsede benhårdt på ungdommen. Det århusianske rejseselskab gik ind og udfyldte det hul, der var opstået i kølvandet på 80’ernes hensygnende interrailfeber. Pludselig ville de unge ikke nøjes med at futte rundt i Europa, nu skulle der stå Delhi, Bangkok og Hanoi på flybilletten. I begyndelsen solgte Jysk Rejsebureau kun flybilletter, og selv om det i sig selv var en fornuftig forretning, åbnede Mogens Jacobsen hurtigt forskellige kontorer i Asien, hvor de rejsende kunne møde op og søge råd og vejledning i, hvordan de kom rundt i de forskellige lande på egen hånd. “Det vidste vi jo en masse om. Vi var selv begejstret for at rejse, og havde stor erfaring i at se mulighederne i de forskellige lande,” fortæller han. Snart begyndte Jysk Rejsebureau at samarbejde med lokale leverandører af alt fra trekkingture til junglesafarier. “Det var naturligt at finde oplevelser derude, som vi kunne lægge navn til og herefter skære til, som vi syntes, de skulle være. En oplagt mulighed for at vise vores kunder den verden, vi selv elskede så højt, og samtidig tjene nogle ekstra penge.” Siden har Jysk Rejsebureau udvidet alvorligt på dén front, og i dag driver de bl.a. eget ferieresort i Thailand, laver safarier i Nairobi og sender folk på havet med krydstogtskibet H.C. Andersen på Filippinerne. “Vi forsøger ikke at være anmassende. Vi skal ikke skabe et behov hos folk, men er der et behov, som vi kan udfylde, gør vi det selvfølgelig gerne. Vi skal jo også tjene penge.” Noget tyder på, at den filosofi har været rigtig. I hvert fald er det stort set kun gået fremad siden begyndelsen. Sidste år var først sæson med tilbagegang, men sammenlignet med andre dele af branchen var det beskedne omsætningsfald på knap to procent ikke videre dramatisk. “Jeg tror, vores succes handler om ærlighed. I princippet har vi ingenting til salg. Når kunden kontakter os, har han besluttet sig for, at han skal ud at rejse, og vores fornemmeste opgave er at hjælpe ham med at finde ud af, hvor han skal hen. Dybest set er vi ligeglade med, om han flyver til højre eller venstre, vi får vores kommission uanset, hvorhen turen går. Derfor er vi fuldstændig neutrale, vi er kundens mand, og det kan folk mærke, tror jeg. Vi har ikke noget, vi skal sælge, andet end ekspertise.” Og netop ekspertisen i at rådgive rejsende er en af Jysk Rejsebureaus største styrker, og det skulle det gerne blive ved med at være. Af samme grund bliver man ikke ansat uden minimum et halvt års rejseerfaring som rygsækrejsende, ligesom alle medarbejdere mindst en gang om året får en flybillet ud i verden, så de kan holde eventyrlysten ved lige. “Og det foregår ikke på Hilton Hotel, skulle jeg hilse at sige,” siger Mogens Jacobsen. “Det nytter ikke at have en flok sælgere siddende, der ikke aner, hvad de taler om, så kan folk jo lige så godt købe deres flybilletter på nettet. Selvfølgelig kan vi ikke have været alle steder, men tilsammen har vi erfaring fra 130 lande, så har man ikke selv viden om et land, kan man næsten altid henvise til én, der har. Den håndværksmæssige del af salget er meget vigtig. Man kan ikke sælge en vare, man ikke selv har prøvet.”
Internettet udfordrer Det lyder alt sammen let og ligetil. Men det kræver sin mand at navigere sikkert rundt i et notorisk uforudsigeligt marked, og det er en konstant udfordring at spotte de trends, der løber ind og ud af rejsebranchen. Opskriften på succes har været altid at søge inspiration i sin egen begejstring og stole på egne mavefornemmelser. “Vi lader os forføre af oplevelser, i stedet for først at tænke kommercielt og så skabe en kunstig begejstring bagefter. Den vej er vi altid gået. Det andet holder ikke i længden. Først kommer begejstringen, så sætter vi tingene sammen, og ser om de kan hænge sammen økonomisk,” forklarer Mogens Jacobsen. Og når det er sagt, er der egentlig ikke så meget, som har forandret sig siden starten i begyndelsen af 1980’erne. Måske har de unge i dag flere penge mellem hænderne, men det har ikke fået dem til at vende de støvede grusveje og de lurvede hoteller ryggen. De vil stadig gerne ud, hvor asfalten ender, som Mogens Jacobsen udtrykker det: I virkeligheden er den største udfordring internettet. I dag kan de fleste finde ud af at købe deres flybilletter på nettet, og for et rejsebureau, der i stor stil har levet af og stadig lever af at sælge flybilletter, kan fremtiden virke dyster. Men Mogens Jacobsen er ikke så let at skræmme: “Det er selvfølgelig en kæmpe udfordring, at mange i dag selv stykker deres tur sammen. Det gælder selvfølgelig stadig mest for charterrejser og kortere storbyferier. Den individuelle rejse derimod er mere besværlig at forholde sig til og kræver flere overvejelser, og her kan vi hjælpe med at lette vejen frem til målet. Men det er klart, at har man allerede været i Indien eller Kina tre gange, er det ikke skræmmende selv at købe sin billet.” Svaret på den udvikling er at blive endnu bedre til rådgivning – ikke mindst ude på destinationerne. Jysk Rejsebureau har i dag kontorer i ti forskellige lande, der står klar til at tage imod de rejsende, når de lander i det fremmede. Og ambitionen rækker ikke kun til at være “hjælpende hånd” for danske kunder. “I dag får vi en anden type rejsende ud på destinationerne. Det er folk, der selv har købt flybilletten, men som ikke har nogen hjælp derude, fordi de ikke er tilknyttet et rejsebureau. Det er en global trend at købe sin flybillet på nettet, og derfor er der også et globalt behov at få hjælp ude på destinationen. Og her kan vi træde til med vejledning og gøre livet lettere for folk.” Ambitionen hedder at sælge idéen med baserne via nettet, således at folk, der har købt en flybillet på nettet, kan kontakte Jysk Rejsebureau og få dem til at hente dem i lufthavnen, hjælpe dem i gang med den første togtur, den første safari eller den første dykkertur. “Det er vi nødt til, hvis vi skal overleve. I længden er det ikke nogen holdbar løsning udelukkende at satse på salg af flybilletter. Der findes ikke noget “in-coming-bureau” i noget land, som yder den service, vi kan, og behovet for hjælp er jo ens, hvad enten man er dansker, tysker eller italiener. Uroen og nervøsiteten over for det fremmede er den samme, uanset hvor man kommer fra.” Så fremover kommer Jysk Rejsebureau forhåbentlig til at hente unge fra hele verden og hjælpe dem videre på turen. Af samme grund ansatte Mogens Jacobsen og Jysk Rejsebureau sidste år en administrerende direktør, der skal være med til at føre ambitionen om et internationalt gennembrud ud i livet: “Vi kan sagtens køre Jysk Rejsebureau videre, som det ser ud i dag, men hvis vi skal ud på det internationale marked, er der ingen i huset, der har kompetencer til at løfte opgaven. Man skal altid huske at gøre det, man er bedst til, og vi kan begejstres og udklække idéer, vores nye direktør kan føre tingene ud i livet.” Hele tiden nye rejsemål En anden og mindst lige så stor udfordring er globaliseringens brutale fremmarch. Afsidesliggende, uforstyrrede badestrande kan på få sæsoner blive forvandlet til rene turistfælder, og for et virksomhed som Jysk Rejsebureau, der lever af at sende de rejsende ud, hvor asfalten ender, kræver det, at man ikke sidder for længe med hænderne i skødet, men hele tiden er på jagt efter nye autentiske destinationer. “Men det er jo ikke verdens værste job. Det er jo netop sådanne steder, der begejstrer os. Vi rejser alle sammen ud for at opleve noget forskelligt, og personligt kunne jeg ikke drømme om at ligge ved en svømmepøl. Det kan jeg slet ikke finde ud af. Jeg skal helst væk fra alfarvej. Det er der, verden er, og der er jeg mig selv. Jeg kan huske engang, min kone og jeg sejlede rundt i Caribien. På et tidspunkt kom vi til i Venezuela, hvor vi fik lyst til et par dage med luksus. Vi indlogerede os på et godt hotel, hvor personalet kom iført hvide handsker og serverede små sandwicher fra store sølvfade. Det var slet ikke til at holde ud. Der var også en kæmpemæssig svømmepøl med en tilhørende restaurant, og da jeg blev afvist i døren, fordi jeg kom i bare tæer, havde jeg fået nok. Så lettede vi sgu anker.” Men hvad er det, der er så attraktivt ved at komme hen, “hvor asfalten ender”, som Jysk Rejsebureaus slogan hedder? “Det er der, man får verden. Når man flyver til Goa, træder man ind i en glansbilledverden. Det har ikke ret meget med det virkelige Indien at gøre, og dér trives jeg ikke. Jeg vil have den ægte vare. Det er nok også derfor, det har været så forholdsvist let for mig at drive det her rejsebureau. Jeg har aldrig skullet sælge noget, jeg ikke selv var begejstret for,” siger Mogens Jacobsen. “I det hele taget er jeg ikke god til at engagere mig i ting, der ikke interesserer mig. Det opfattede jeg engang som en svaghed, men med tiden er det gået op for, at det er en kæmpe styrke, hvis man gerne vil have et spændende liv.”
