Den globale iværksætter

I en baggard i indre københavn er de i gang med at lægge stenene til en revolution. Sådan ser virkeligheden i hvert fald ud, hvis man spørger den ene af hovedpersonerne bag den danske IT-virksomhed iMotions, der på få år har taget turen fra grå anonymitet til toppen af listen over morgendagens stjerner.    “Det kan blive en af de mest revolutionerende teknologier i dette århundrede. Måske endda den mest revolutionerende,” siger Peter Hartzbech, når han skal sætte ord på rækkevidden af den teknologi, som han og makkeren Jakob de Lemos er i gang med at udvikle i disse år. Og det er sagt uden det mindste optræk til udglattende eftertacklinger. Peter Hartzbech mener hvert ét ord.      Der findes iværksætteri på mange niveauer. Burgerkæder, møbelhuse og supermarkeder, blot for at nævne et par stykker. Og så findes der iværksætteri, som munder ud i teknologiske landvindinger, der bryder radikalt med, hvad vi forestillede os kunne lade sig gøre, og som ender med at ændre verden og vende op og ned på den globale udvikling. Danske iMotions hører til i den sidste kategori, og det er derfor Peter Hartzbech sidder her i dag.     “Jeg har altid haft en stor interesse i “disruptive technologies”, det vil sige en banebrydende, revolutionerende teknologi, som man ikke kan måle op imod noget andet. Vi taler om radikal innovation, og ikke bare en lille videreudvikling på en MP3-afspiller eller en mobiltelefon. Jeg kunne sikkert godt have startet et blad eller et mobilselskab og fået det op at køre, men ret hurtigt ville jeg formentlig være begyndt at kede mig. Det kommer jeg ikke til foreløbig med det her,” siger den ambitiøse iværksætter.     Vi sidder i et beskedent mødelokale bagerst i den store, hvide bygning, der siden begyndelsen af 2005 har været det fysiske omdrejningspunkt for Peter Hartzbech og iMotions. Den unge dansker blev for nylig kåret som en af verdens 25 mest lovende iværksættere af det ansete amerikanske teknologimagasin “Red Herring”, ligesom det amerikanske iværksætteruniversitet MIT for længst har udnævnt iMotions til at være en af tidens mest talentfulde virksomheder.     “Den slags skulderklap gør selvfølgelig tingene lettere, når jeg står ude hos de investorerne og skal forklare dem, hvorfor de skal investere deres penge i os. Det er jo ikke gratis at udvikle en teknologi på det her niveau, det koster mange penge, rigtig mange penge,” fortæller Hartzbech.     Han taler i et rasende tempo, standser hele tiden op og fortsætter ud af nye baner. Ordene vælter ud mellem læberne. Ikke kaotisk. Tværtimod båret frem af sammenhængende og præcise pointer, men helt uden de tænkepauser, som de fleste andre mennesker skubber ind i deres sætninger.       “Det er nok en erhvervsskade. Når man er vant til at stå foran nogle af verdens største venturekapitalister uden andet end skitser til en god idé, så skal man tro på sig på selv og vide præcis, hvad man har på hjertet. Den slags mennesker har ikke tid til al for megen tomgangssnak.” Reklamebranden som mellemstation Peter Hartzbech er vant til at lede slagets gang. Både som iværksætter, foredragsholder eller når han rejser rundt i verden for at rejse penge til det projekt, han for snart tre år siden udvalgte som den perfekte scene for sin ambitiøse iværksætterstrategi, “True Born Global”.     En strategi, der handler om at tage de bedste kræfter fra hele verden uden skelen til nationalitet og mikse dem til en global virksomhed fra første dag, og her tre år efter de første ansættelser synes strategien godt på vej til at bevise sit værd. I dag har Peter Hartzbech og iMotions fået foden inden for på direktionsgangene hos internationale virksomhedsgiganter som f.eks. Nestlé, Pepsico og Procter & Gamble, der efterhånden er ved at få øjnene op for, at den danske virksomhed måske har svaret på nogle af de spørgsmål, som de har stillet i årevis:     “Når en forbruger bestemmer sig for at købe et bestemt produkt, består beslutningen for 90 procents vedkommende af følelser. Ikke af fornuft. I dag sidder de store reklamebureauer og interviewer folk i timevis for at finde ud af, hvorfor forbrugerne opfører sig, som de gør, men det eneste, de får ud af deres mange interviews, er en masse rationelle forklaringer på de følelser folk har. Med vores teknologi kan man pludselig kigge ind i forbrugernes hoveder og få mere præcise indikationer på, hvordan de reagerer følelsesmæssigt på et billede, et produkt eller en reklamefilm. Det er ret vildt,” jubler Hartzbech.     Det lyder som ethvert reklamebureaus hedeste drøm, og det er det måske også. I så fald vil det på sigt gøre Peter Hartzbech og hans makker til mangemillionærer, men den del af projektet interesserer ikke for alvor hovedpersonerne. Den overordnede plan med teknologien er langt større end udsigten til hurtig berømmelse og rigdom. På lang sigt handler det om at gøre en forskel og være med til at ændre verden til det bedre, som Peter Hartzbech selv siger, og reklamebranchen er bare første stop på vejen:     “Det er dyrt at ændre verden, og skal vi samle nok penge sammen til at fortsætte den ambitiøse udvikling af vores teknologi, er reklameverdenen det oplagte sted. Det er en meget spændende mellemstation, men personligt synes jeg, det bliver mere interessant, når vi engang kan bruge teknologien almennyttigt til f.eks. at diagnosticere sygdomme, minimere menneskelige fejl eller forhindre ulykker. Så er vi for alvor ved at have i gang med noget,” siger Hartzbech og giver et eksempel:     “Forestil dig, at du kører i din bil, og pludselig svinger en anden bilist ud foran dig. Din umiddelbare reaktion vil være at træde hårdt på bremsen for at undgå en ulykke, men om få år kan dette scenario takket være vores software forhåbentlig se helt anderledes ud. Så vil bilens bremser automatisk sætte ind som følge af dine pupillers reaktion på den bil, der kører ud foran dig.”     Han sidder lidt uden at sige noget.     “Der er mange iværksættere, som drømmer om at blive rige på deres arbejde, men penge skal ikke være drivet for at arbejde 80-100 timer om ugen. Det er det i hvert fald ikke for mig. Hvis medarbejderne opfattede mig som én, der bare var ude på at score kassen hurtigst muligt, skred de i morgen. Når folk sidder her i årevis til en månedsløn lavere end markedsvilkår i stedet for at hoppe over til Microsoft og tjene det dobbelte, er det fordi, de ved, at jeg først og fremmest er i det her, fordi vi kan være med til at ændre verden til det bedre med denne her teknologi,” siger Hartzbech.   Global medarbejderstab Han har lige givet en rask rundvisning gennem åbne kontorlandskaber og præsenteret mig for Vijay og Balki fra Indien, Henrique fra Portugal, Cedric Ellison fra USA, og Hanne Arildsen fra København, der har været med til at opbygge Danfoss Ventures, men som i dag er Head of Administration hos iMotions. Al kommunikation foregår på engelsk, og sådan er det nødt til at være. Vil man bygge en global virksomhed op, skal man ansætte globale medarbejdere, lyder filosofien bag iMotions.     “Lad være med kun at kigge efter medarbejdere herhjemme. Man kan ikke opbygge et globalt produkt, hvis ikke man er et globalt team. Vi har hele tiden haft som udgangspunkt, at vi skulle have medarbejdere fra hele verden. Selvfølgelig skal kvalifikationerne være i orden, men kan vi finde folk med tilsvarende talenter i andre lande, gør vi det. I virkeligheden giver det en langt større muligheder for at rekruttere stærk arbejdskraft, når man ikke af begrænset af nationalitet, fordi man slipper for at konkurrere om de samme medarbejdere, som alle andre it-virksomheder herhjemme jagter. Desværre tænker mange virksomheder alt for konventionelt på den her front. Det skyldes formentlig kommunikationsbarrieren, men det behøver ikke at være et problem, hvis man husker at tale engelsk fra første dag,” siger Hartzbech og spæner videre i teksten:     ”Hvis målet med virksomheden er, at den skal nå ud til hele verden, er det oplagt tidligt at få folk fra så mange lande som muligt ind, så man har gode medarbejdere at sende ud til de respektive lande, når det bliver aktuelt. Det er naivt og tro, at man kan sidde 15 leverpostejfarvede danskere inde på Vesterbro og forstå, hvordan folk tænker i Frankrig, Indien eller USA.”     En anden baggrund for den globale tankegang er en kontant erkendelse af, at danskerne ikke er verdensmestre til alt. Af samme grund har iMotions lagt sin softwareproduktion i Indien, fordi inderne er dygtigst til det, ligesom al salg og marketing foregår i USA.     “Herhjemme er vi fantastisk dygtige til innovation, så derfor ligger vores innovationsafdeling naturligt i København. Det handler ganske enkelt om at plukke de stærkeste kort uden skelen til nationalitet eller religion.”   Se det øverste kort I dag er Peter Hartzbech ikke i tvivl om, at iMotions kan nå sine mål. Spørgsmålet er bare om virksomheden gør det, inden den løber tør for penge. Og netop den del af foretagendet er Hartzbechs domæne. Fra første dag har han været manden, som blev sendt i byen for at rejse penge, og indtil nu er det lykkedes at skrabe 45 millioner kroner sammen i de tre et halvt år virksomheden har eksisteret.     Strategien bag den succesfulde kapitalrejsning er overraskende enkel: Peter Hartzbech besøger de store spillere på investeringsmarkedet og viser dem, hvad han og iMotions regner med at nå af målsætninger i løbet af det næste år. Første gang smiler investorerne typisk høfligt og meddeler, at det nok lyder spændende, men at de er nødt til at se mere udviklet produkt, før de er klar til at smide penge efter projektet. Et år senere dukker Hartzbech så op igen og viser, at virksomheden har nået det, han forudsagde et år tidligere.     “Måske skal man igennem møllen en gang til, men når man dukker op gang på gang og viser, at man holder sine høje målsætninger, begynder folk altså at lytte til én. Så ved de, at man er seriøs, at man mener det alvorligt. Der findes masser af iværksættere med tilsyneladende gode ideer, men der findes næsten lige så mange, som aldrig bliver til noget. Det er ikke kun teknologien, der skal virke, man er også nødt til at bevise, at ens forretningsmodel virker. Når man først har det, kan man rejse de store penge,” siger han.     “Den største udfordring for enhver iværksætter er, at man skal nå at rejse penge, inden man løber tør og går konkurs. Går man først ned, er man færdig. Så bliver man solgt for en slik, uanset hvor fantastisk et potentiale virksomheden har, og det er meget ærgerligt.”     iMotions har aldrig for alvor været presset på finanserne, og det skyldes ifølge Peter Hartzbech, at firmaet hele tiden har haft det som mål at være i god tid, når der skal findes nye investorkroner. Han har nøje planlagt, hvornår virksomheden vil løbe tør for kapital og planlagt sine investormøder efter det. På den måde kan han mødes med potentielle investorer, mens der stadig er kapital på kistebunden.     “Det nytter ikke at sidde dagen før, man løber tør, og klø sig i nakken. Vi har altid gjort en dyd ud af at gå i gang med at rejse ny kapital dagen efter, vi får tilført noget. På den måde undgår vi paniske investormøder lige før deadline.”     Han rejser sig op fra stolen i et hurtigt ryk og begynder at tegne på whiteboard med en blå marker:     “Alle siger: “Tænk stort”, men der er ikke ret mange, som gør det i praksis. Du skal altid kunne se det øverste kort,” siger Hartzbech og peger på toppen af det korthus, han lige har kradset ned på tavlen.     “Hvis ikke du som leder kan se, hvor du vil hen, når du starter, har du et problem. Selvfølgelig skal du have evnen til at rykke dig undervejs, ændre strategi og se nye muligheder, men du skal hele tiden kunne se det øverste kort,” forklarer Hartzbech.     Han står lidt uden at sige noget, så fortsætter han:     “Du starter med det første kort, men det kan ikke stå af sig selv, altså skal du have et kort mere, som du kan læne det første op af. Stille og roligt går du i gang med at bygge et stærkt fundament op, og opdager du et svagt kort undervejs, skal du huske at få det byttet ud, inden du bygger næste lag oven på de nederste kort. På samme måde skal du heller ikke bruge en masse tid og penge på at lede efter kort til andet og tredje lag, før du har fundamentet på plads.” Ikke et deltidsjob Men hvordan får man så skabt det stærke fundament, som viser sig at være langtidsholdbart? Svaret er enkelt:     “En højteknologisk virksomhed som vores skal både hænge sammen teknologisk og forretningsmæssigt. Det handler hele tiden om at sætte det rigtige team sammen, og i vores tilfælde er det primært mig, der står for opbygningen af virksomheden, og Jakob der står for at opbygge teknologien. Der er naturligvis mange mennesker involveret i en succes, men nogle gange er det rart for en virksomhed og dens medarbejdere, at der er én eller to, som er visionære, og som kan vise vejen. Det er egentlig dét, en god iværksætter skal kunne. Han skal tegne de store linier og inspirere resten af holdet til at nå målet. Det kan godt være, at den enkelte medarbejder nogle gange har svært ved at se præcis, hvor man skal hen, men som leder skal man altid kunne se målet. Det øverste kort i korthuset, om du vil.”        Og det kræver en stærk tro på både idé og egne evner, forklarer Hartzbech:     “Et par gange om året stopper jeg op en halv dag og tænker: “Hold kæft, det går bare ikke.” Og det er ikke nogen særlig sjov dag, skulle jeg hilse at sige. Så tænker man over, hvor mange mennesker, der er afhængige af én. Men sådan er det, og sådan skal det også være. Hvis ikke det her var mit liv, min passion, ville jeg aldrig lykkes med det. Idéen om at starte en virksomhed i denne kaliber på halv tid holder ikke. Glem det. Det ville jeg aldrig spilde min tid på. Man skal ikke begynde at lege med teknologi på halvtid, så har man nemlig for alvor chancen for at spilde sin tid. Efter år finder du ud af, at der er nogen i Kina, der startede med at kopiere dine ting et halvt år efter, at du gik i gang, og som i dag arbejder tre gange så hurtigt, og derfor allerede er langt foran dig. Jeg forestiller mig altid, at der sidder nogen i Kina og USA, der startede samtidig med os, så ved jeg ligesom, hvilken hastighed vi skal rykke med.”     Og vil man lykkes med sin arbejdsindsats, skal man samtidig huske at gøre det, man er bedst til, siger Peter Hartzbech. Derfor bruger han ikke en masse kræfter på at sætte sig ind i makkeren Jakob de Lemos’ arbejdsområder, ligesom han heller ikke forventer, at andre bruger energi på at forstå hans forretningsmæssige områder i dybden.     “Så spilder vi jo værdifuld tid, som er bedre brugt på at udvide og forbedre vores egne områder. Men det er naturligvis vigtigt, at man hele tiden informerer hinanden om fremskridt, problemer etc., og det er en af de helt store udfordringer, når man vækster hurtigt. Men når man har ansat kompetente medarbejdere, er man nødt til at stole på, at folk kan deres kram. Det nytter ikke at sprede sin energi over for meget. Hvis man skal drive restaurant, skal man have en kok, der er god til at lave mad, men han skal højst sandsynlig ikke have noget som helst med indretningen at gøre. Det skal indretningsarkitekten tage sig af, det er han er uddannet til. Og så skal der være en, som kan lokke folk ind på restauranten, og måske er der en helt fjerde, som skal stå for økonomien og sørge for, at den hænger sammen,” siger han og begiver sig ud i noget, der ligner en afslutning:     “Folk, der sidder og nørkler med teknologi vil sjældent forstå de økonomiske sider af markedet, de er meget mere optaget af de tekniske detaljer, og det skal de også være. Der er alt for mange teknikere, som tror, at succesen kommer af sig selv, hvis bare idéen er god nok. Men sådan fungerer virkeligheden langt fra. Det handler om at få sat et team sammen, der rummer alle kompetencer, og få den enkelte medarbejder til at forstå, at han skal gøre det, han er bedst til. Så skal succesen nok komme.”