»Vi ligger midt i Norden, midt i Europa og midt i verden. Vi er ikke specielt fremragende.«Ordene er Torben Bagers, direktøren for iværksætterakademiet IDEA, der åbner præsentationen af årets GEM-rapport på Iværksætterdagen på ITU midt i januar. Nogle dage senere fanger vi manden bag rapporten, lektor Thomas Schøtt fra Syddansk Universitet, på telefonen, for at udfritte ham om, hvad rapportens konklu-sioner kan bruges til – et emne, vi også behandlede i sidste nummer af Iværksætteren. Men først skal vi høre lidt mere om den overordnede konklusion. »På det nationale plan er der ikke nogen overraskelser. Det er gået lidt fremad i Dan-mark, men vi er stadig middelmådige, fordi det er gået fremad i mange lande. Vi tager ikke et tigerspring, men vi må sige, at det de sidste par år er gået fremad i omfanget af iværksætteri her i landet, og det hænger til dels sammen med, at det faktisk er gået en lille smule fremad i rammebetingelserne – de vilkår, der ydes iværksættere. Det kan vi måle – også fra sidste år til i år – og det er jo ret godt, at vi kan måle en fremgang fra et år til det næste i både rammebetingelser og niveau,« siger Thomas Schøtt. »Og så hænger det sammen med det økonomiske opsving – der er mange rige folk i landet, der gerne vil investere penge, og så er det lettere for iværksættere at skaffe sig penge. Og der er mange halvrige folk, der gerne vil købe noget, så det er også lettere at afsætte hvad de end producerer. Så der er penge i samfundet, og det gør det lettere at være iværksætter.« Kan du være sikker på, at det hele ikke skyldes det økonomiske opsving? Kan man adskille det fra rammebetingelsernes betydning? »Ja, det kan jeg statistisk. Vi har data fra mange lande, og ved fra internationale undersøgelser at rammebetingelserne har en ganske stor effekt. Men vi ved også fra internationale statistiske undersøgelser, at når der er et økonomisk opsving, så har det en positiv effekt,« siger han og tilføjer, at en stor iværksætteraktivitet også virker gunstigt ind på økonomien. Det er en positiv spiral. GEM viser, at Danmark er middelmådig på iværksætterområdet. Men det er regeringen jo ikke enig i? »Nej. FORA (regeringens økonomiske analyseenhed, red.) hævder, at Danmark ligger i top. Det er vi uenige med FORA i – vi ligger i midten. FORA har et forklarings-problem. De ved, at rammebetingelserne ikke er særlig gode i Danmark, og så er det umuligt, at vi kan ligge i top. Vi ved, at rammebetingelserne er vigtige, og vi ved, at alle de rammebetingelser, vi måler på – og det er ret mange – da ligger Danmark mere eller mindre omkring midten. Det er f.eks. lovgivning, adgang til kapital, mængden af risikovillig kapital, offentlig støtte, uddannelse og teknologioverførsel fra universi-teterne. For mig er det let forståeligt, at vi så også ligger i midten på vores niveau af iværksætteri.« Men når nu FORA er uenig, bliver der så overhovedet lyttet til jeres resultater? »Ja! De sidder inde i FORA og gennemtygger alt, hvad vi laver. Jeg er inviteret til et møde, og da skal vi endnu engang snakke om, hvad der er sandt og hvad der er fejlagtigt,« siger Thomas Schøtt. Forventer du, at de vil ændre holdning? »De er vel træge, fordi de er lidt bundet af, hvad de har sagt tidligere. De står til an-svar over for deres øverste, og det er næsten at give sig selv en fyreseddel, hvis de siger, at det de lavede tidligere var forkert. Det kan jeg som akademiker gøre, men en embedsmand har sværere ved det.« I baserer undersøgelsen om rammebeting-elser på en spørgeundersøgelse, hvor I spørger et stort antal eksperter, hvad de synes, og tager et gennemsnit af det. Er gennemsnittet af hvad folk synes lig med sandheden? »Jeg vil gerne præcisere, at vi gør to ting. For det første laver vi en befolkningsunder-søgelse, hvor vi i 2006 har spurgt 10.000 mennesker – en vilkårlig stikprøve af den voksne befolkning mellem 18 og 64 år. Der spørger vi primært om deltagelse i iværksætteri – f.eks. om de er i færd med at starte en virksomhed. Sådan finder vi frem til, at der er ca. 5 pct. iværksættere.« »Til undersøgelsen af rammebetingelser bruger vi et panel af eksperter, f.eks. folk i erhvervsrådgivningen, forskere ved uddannelsesinstitutionerne, ledende bankfolk, eller folk i iværksættermiljøet. Dem beder vi vurdere rammebetingelser ved hjælp af et spørgeskema på omkring fem sider med ca. 50 spørgsmål. Vi har brugt næsten det samme spørgeskema i otte år, og folk er ret enige,« forklarer Thomas Schøtt. »Stiller man de samme spørgsmål i USA, ligger de langt foran os, og det samme gør de i Island. Så vi har væsentlige forskelle fra land til land. Og når jeg nu nævner USA og Island, så viser det sig også, at de ligger foran både i rammebetingelser og i iværksætteri – den slags viser, at rammebetingelser batter. Så vi har et ret godt bevismateriale. Vores undersøgelser er konsistente, og viser en klar sammenhæng fordi vi har internationale data.« Hvis regeringen skal følge jeres anbefa-linger om f.eks. mere støtte til iværksættere, må skatten vel stige. Er det hensigtsmæssigt for erhvervslivet? »Vores anbefaling til samfundet – det er jo ikke blot til regeringen – er at forbedre rammebetingelserne, hele striben, hvor vi ved, at Danmark ligger i midten.Vi må lære af de lande, der gør det bedst. Men det behøver ikke at koste penge direkte. Man kan f.eks. lægge mere vægt på kreativitet i uddannelserne, og lære folk, at det er udmærket at sætte noget i gang og at tage initiativ. Det koster ikke noget, for det er lige så meget kulturelle ændringer,« siger Thomas Schøtt. »Og man kan også sige, at I det store regnskab er det småpenge, der skal bruges. Bruger man flere penge på rådgivning af iværksættere, mon så ikke det er penge, der kommer tilbage i statskassen igen. Det kan godt være, det tager nogle år, men hvis flere virksomheder overlever, flere eksporterer, og flere er innovative, så kommer der flere penge i statskassen.«