Her er vores iværksætter: mand, født i en middelklasse familie, faderen akademiker og funktio-nær, lige vej gennem uddannelsessystemet, gymnasiet, universitetet, og nu selv nyuddannet akademi-ker og iværksætter. Han skal med sin analytiske og forskningsmæssige tilgang til problemerne starte en virksomhed. Lad os bare sige, at forretningsgrundlaget er matematisk modellering af komplekse processer. Det kunne for eksempel være simulering af informationsstrømme på internettet eller flerfase strømninger i olierørledninger eller morgentrafikken omkring København, blot for at gøre
eksemplet lidt konkret.
Vor mand er en uovertruffen teoretiker, men hans evne til at takle banale praktiske dagligdags problemer, hans sociale intelli-gens og evne til at spænde andre mennesker for sine projekter, hans fornemmelse for
forretning og kunderelationer og hans erfaring med salg, markedsføring, ledelse, administration og virksomhedsudvikling er sporadiske eller ikke-eksisterende og levner ham ikke en jordisk chance for at løfte sin virksomhed ud af kollegieværelset, når virkeligheden melder ind.
Han forsøger at løse problemerne ved skrivebord og computer, han har ingen »sense of urgency«, han reagerer forkert eller slet ikke på markedets signaler, han sidder på hænderne og tænker dybt over tingene, og han flopper uværgeligt.
Er dette ikke nogenlunde det billede, vi ser for vort indre øje, når begrebet »den akademiske iværksætter« bliver bragt på bane?
Myte uden fremtid
Hvis ja er det fuldt forståeligt. I mange år har varianter af ovennævnte beskrivelse fyldt det offentlige rum, kombineret med statistisk underbyggede udsagn om, at »hvis du vil gå ned med en virksomhed, skal du bare tage en videregående uddannelse. Det virker hver gang.«
Problemet er bare, at det er en myte, og den har ingen fremtid for sig. Her er realiteterne:
Vores akademiske iværksætter er ikke en mand. Det er et hold: et stifterhold. Det er ikke en han. Det er både og.
Holdet bygger på en kernekompetence, som er helt i front i en international sammenhæng, for den er trukket direkte ud af universitetets forskningsmiljøer. Universitetet har for længe siden indrettet sig på en international konkurrencesituation. Så forskningsområderne er satsningsområder eller »spydspidser«, hvor universitetet konkurrerer mod de bedste internationale forskningsmiljøer. Excellence er nøgleordet, og dertil kommer, at universitetet er vant med at kommercialisere sin viden og bakker stifterholdet op gennem licensaftaler, samarbejdsaftaler og facilitering i opstartsfasen.
Stifterholdet er trænet i at takle de prak-tiske problemer forbundet med at etablere og udvikle en virksomhed, for flere af del-tagerne har fulgt universitetets meritgivende entrepreneurkursus – på engelsk forstås. De er helt fremme i skoene, også på den internationale arena – hvad angår idéud-vikling, strategier, forretningsmodeller, salg og markedsføring, virksomhedsadministration, virksomhedsledelse og – ikke mindst – finansiering i samspil med venturekapital og business angels. De ved godt hvad opstartsfasen kræver af dem, og de er mestre i at pitche deres projekter. Bogstavelig talt, for de har sikkert allerede i studietiden deltaget i Venture Cuppen og er lykkedes med at over-bevise en jury af professionelle investorer og rådgivere om, at deres koncept bygger på behov og værdiskabelse hos en konkret og købedygtig målgruppe.
Virksomhederne bider sig fast
Dette er billedet af fremtidens akademiske iværksættere. Foreløbig passer det til omkring 10 pct. af en årgang fra Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet og Danmarks Tekniske Universitet – med stigende tendens og stadigt skarpere entrepreneurielle kompetencer i takt med, at uni-versiteterne udvikler deres undervisning og træning af deres studerende i den praktiske nyttiggørelse af viden og idéer gennem start af videnbaserede innovative og vækstorienterede virksomheder og forretningsområder.
Og hvordan er det så lige med den der konkursstatistik? Vi ved, at i det samlede billede når godt og vel halvdelen af nystar-tede virksomheder ikke at fejre deres fem-års jubilæum, før de er foldet. De videnbaserede virksomheder, stiftet af kompetente og velforberedte akademiske iværksætterhold har ifølge innovationsmiljøerne en helt anden overlevelseskraft, og vi er nede på en 10 – 15 pct., der må skyde en hvid pind efter fem-års festen. Hvis vi ser på de personlige konsekvenser for iværksætterne, er vi måske nede på under 5 pct., der oplever personlige økonomiske problemer som følge af deres uheldige omgang med iværksætteriet. Så det kan godt være, at de vilde ambitioner ikke blev indfriet, men de fleste virksomheder bed sig fast.
Se, det er et helt andet billede! Tag godt imod fremtidens akademiske iværksættere: lad os give dem en hånd.
