»Vi har masser af iværksættere i Danmark, men for få af dem bliver til vækstvirksomheder.« Det er overvejende sandsynligt, at du har hørt dén sandhed før. Den stammer fra regeringens økonomiske analyseenhed FORA, er basen for dansk iværksætterpolitik, og fremhæves igen og igen, når regeringen udtaler sig om iværksættere, når pressen skriver om emnet, og efterhånden også, når andre aktører udtaler sig om emnet. Det er blevet en »sandhed«, men ikke alle er enige i, at analysen som ligger til grund holder vand. På Iværksætterdagen, som blev afholdt på IT-Universitetet i januar, blev der skudt med skarpt mod FORA’s konklusioner, og skytten var en af rigets fremmeste eksperter inden for iværksætteri, IDEA-direktør og tidligere professor ved Syddansk Universitet Torben Bager. »Hvis man siger, at vi ikke har problemer med opstartsaktiviteten, så har man lavet en tvivlsom konklusion. FORA er på tynd is, men det bliver til sandheden, når de er så skråsikre og er en del af regeringsapparatet. Mange tænker, at så kan det ikke være forkert, og så går alle rundt og siger det,« lyder hans bredside til oplysningerne fra den ministerielle analyseenhed, der kan læses i publikationen »Iværksætterindeks 2005« fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Torben Bager er ellers ikke en mand, der skaber unødigt drama. »Vi forsøgte først at gøre opmærksom på problemet på de indre linier (hos FORA, red.), men det var de ikke lydhøre over for. Så gik vi ud på IværksætterDagen i januar og markerede vores hovedkonklusion, som er, at vi i Danmark både er middelmådige med hensyn til opstart og vækst,« siger han.
Sagens kerne Uenigheden handler om målemetoder. Torben Bager tager udgangspunkt i Global Entrepreneurship Monitor (GEM), der måler hvor stor en andel af befolkningen, som er i gang med at starte en ny virksomhed, eller som driver en nystartet virksomhed. GEM gennemfører hvert år en spørgeskemaunder-søgelse i den voksne befolkning i 48 lande (nogle lande har ikke deltaget alle år), og i den seneste GEM-rapport deltog 33 lande. Her placerer Danmark sig lidt under midten i feltet, med 4,8 pct. af befolkningen engageret i opstart eller drift af en ung virksomhed. Det er omkring en tredjedel af niveauet i f.eks. New Zealand og Island, og under halvdelen af niveauet i USA. En ikke særlig imponerende placering, som FORA selv gengiver i »Iværksætterindeks 2005«. FORA foretrækker at forholde sig til faktiske registreringer af antallet af nye virksomheder, og her ser situationen meget bedre ud for vort lille land. I en sådan sammenligning er vi næsten på højde med USA, og i »Iværksætterindeks 2005« konkluderer FORA: »Kun Canada og til dels Luxemborg har væsentligt højere opstartsrater end Danmark. Ellers ligger Danmark på linie med de bedste, herunder USA.« Det er dén sandhed, der er i omløb.
De amerikanske registre Sammenligningen af faktiske registreringer af antallet af nye virksomheder er til gengæld kernen i Torben Bagers kritik af FORAs målemetoder. Dels har FORA kun data for USA, Canada og et begrænset antal europæiske lande – herunder mangler de data for de mest iværksætteraktive lande i Europa, som er Island og Irland. Derfor er sammenligningen ikke ret dækkende. Men en langt mere lammende kritik retter han mod sammenligningen af registreringer med amerikanske skatteregistre. I USA registrerer man slet ikke nystartede virksomheder, og bruger derfor i stedet forskellige skatteregistre, der varierer fra stat til stat. »Man startede GEM fordi man ikke kunne bruge amerikanske re- gistre, som bygger på selvangivelser og er meget upålidelige,« siger Torben Bager til Iværksætteren. Et andet problem er, at skat- teregistrene ikke fanger den for-holdsvis store uformelle sektor i USA. Problemet med målingerne af den amerikanske iværksætteraktivitet blev tydelige, da The Kauffman Foundation i 2005 lancerede et nyt måleindeks på basis af rullende befolkningsundersøgelser, hvor man kan identificere de ame-rikanere, der i løbet af en måned skifter fra at være lønmodtager til at være selvstændig. I 2005 var det 0,36 pct., svarende til 4 pct. på et år, eller 6 mio. nye virksomheder om året i USA. Det er langt mere end de 3-4 millioner virksomhed-er, som myndighederne hidtil havde regnet med, skriver Torben Bager i en artikel i Dansk Industris blad Indblik. Han skriver videre, at »en af årsagerne til denne forskel er, at Kauffman indekset fanger de nye virksomheder netop som de undfang-es, mens skatteregistrene først fanger dem senere, hvor nogle af dem allerede er lukket igen«, og fortæller, at førende forskere i USA afviser skatteregister-metoden som egnet til international benchmarking. En professor fra et af USA’s førende iværksætteruniversiteter mener, at det er direkte umuligt at måle iværksætteraktiviteten på denne måde. »Det er også common sense-agtigt langt ude i hampen. Der er ikke nogen undersøgelser, hvor Danmark slår amerikanerne. Vi ved, at amerikanerne har bedre rammevilkår med hensyn til uddannelse, kultur, finansie-ring og teknologioverførsel, så det er højest usandsynligt at FORA skulle have ret. Vi skal også have en meget god forklaring på, hvorfor der seks år i træk (i GEM-undersøgelsen, red.) er dobbelt så mange amerikanere, der er iværksætteraktive. Samme resultat får vi, når vi kun ser på ejerne af nystartede virksomhed- er og undlader at tælle opstarterne med. Alli-gevel har FORA ikke villet erkende, at der er noget galt.«
Måler to forskellige ting Dén »meget gode forklaring«, som Torben Bager efterspørger, kan han få hos FORAs kreative direktør Anders Hoffmann, der er en af hjernerne bag FORAs tal. »GEM har undersøgt deres tal, og det viser sig, at en tredjedel af dem, som siger at de er i gang med at starte, stadig ikke er startet op fem år efter. Jeg er derfor lidt bange for, at det i USA er mere trendy at være i gang med at starte op, og der derfor vil være flere mennesker, som hele livet siger at de er i gang med at starte, uden at det sker. Da har vi danskere en anden tendens, som gør, at når vi siger vi er i gang, så er vi det rent faktisk. Denne forskel fører til en overvurdering af forskellen mellem Danmark og USA i GEM-undersøgelsen,« siger Anders Hoffmann. Han baserer sit argument på, at GEM ikke måler opstart af virksomheder, men personer involveret i opstart, og mange af dem får altså ifølge Hoffmann aldrig startet deres virksomhed. »Både Torben og jeg kan derfor teoretisk set have ret. Torbens tal måler, som han altid siger, underskoven, mens jeg er interesseret i dem, der tager skridt fuldt ud og begynder og handle og ansætte folk.« »Vi interesserer os for væksten i Danmark, og vil bruge iværksætterpolitikken til at understøtte den danske vækst. Folk, der overvej-er at blive iværksætter, påvirker ikke væksten i Danmark,« siger Anders Hoffmann. Men han er faktisk enig med Torben Bag-er i, at amerikanske registre ikke kan svare på størrelsen af underskoven. »I USA har man først en virksomhed, når man får en ansat. I en masse stater skal man ikke momsregistreres, men kan bare begynde at handle. Men hvis du får én ansat, skal du melde det og betale en arbejdsgiverafgift. Så vi ved, hvor mange nye virksomheder de har med én ansat og det er dem vi sammenligner, men vi kender ikke underskoven,« siger han. »Men det er jo ikke sådan, at vi er helt døve overfor kritik. FORA har i samarbejde med en række af verdens førende iværksætterlande og Kauffman Foundation sat et stort analysearbejde i gang sammen med OECD, hvor vi har spurgt hvordan OECD mener, at vi skal gøre, hvis vi skal sammenligne Europa og USA. Svaret fra OECD er, at vi i Danmark bliver nødt til at måle som de måler i USA for at kunne sammenligne. Det har vi så bedt Danmarks Statistik om,« siger Anders Hoffmann, der selv har en fortid i OECD. »Og de nye tal, som kommer i Iværksætterindeks 2006 får ikke mig til at ændre mening.« Fokus på opstart eller vækst Således står fronterne trukket op. FORA med støtte fra OECD på den ene side, og GEM’s 100 forskere verden over, med Torben Bager som den danske arm. Officielt er det som nævnt FORA som får ret, i og med at det er regeringens analyseenhed, og dermed de tal som iværksætterpolitikken baserer sig på. Anders Hoffmann er i øvrigt enig i, at det er interessant at have mange som starter op. Dels på grund af den dynamik, som konkurrencen fra de nye virksomheder til-fører økonomien, og dels for at have noget at vælge imellem. Men hvor mange er »mange»? »Det ved vi ikke. Men når Danmark ligger på niveau med USA, som har de mest frie markedsvilkår, har vi i min optik mange nok. Det store problem i Danmark er, at iværksættervirksomhederne ikke vokser. Men vi får ikke nødvendigvis flere vækstiværksættere fordi flere starter virksomhed,« siger han. Torben Bager mener ikke, man skal satse så ensidigt: »Vi har stadig også problemer med opstarts- aktiviteten, og man skal derfor ikke slække på kampagner og undervisning – de ting er stadig meget vigtige. Der skal højde på opmærksomheden for at få flere i gang. Regeringen lægger alle stenene i vækstkurven, men det skal den passe på med. Det er der ikke hold i. Flere nystartede virksomheder vil alt andet lige også give flere vækstvirksomheder.«
