»Det første, der falder mig ind, når jeg spørges om ulemperne ved leasing, er uoverskueligheden. En leasingkontrakt kan minde om en større forsikringspolice. Den kan være meget omfattende, og der kan være en masse indviklede bestemmelser, der står med småt. Det betyder, at det er uhyre svært at gennemskue, hvad det er for vilkår, man går ind på, når man skriver under på en kontrakt om at lease maskiner eller andet udstyr til sin virksomhed. Hvad er det for en række af ydelser, der betales for? hvad koster det at komme ud af kontrakten før tid? Hvad er den reelle omkostning ved leasing?«
»Mit råd er derfor, at virksomhederne bør nærlæse kontrakterne inden underskrivelse og søge assistance, hvis virksomheden ikke har interne ressourcer hertil. En ting kan man nemlig være sikker på: Skulle der på et eller andet tidspunkt opstå en uenighed mellem leasingselskabet og kunden, vil leasingselskabet have dækket sig godt ind i det, der er skrevet med småt.«
Det er statsautoriseret revisor, Christian Friis Olsen, der kommer med sin umiddelbare vurdering af ulemperne ved de leasingkontrakter, der i de seneste år er blevet særdeles udbredte i dansk erhvervsliv. Christian Friis Olsen er senior manager i revisionsfirmaet Ernst & Young og har i flere år rådgivet danske virksomheder, især iværksættere, om finansieringsforhold. Dermed har han også et indgående kendskab til leasingmarkedet, og udover at advare imod de indviklede kontrakter peger han på, at aftaler om leasing ofte sætter »den sunde fornuft« ud af kraft, idet virksomhederne ikke foretager samme behovsvurdering, som ved køb, da de månedlige leasingydelser virker mindre, og iværksættervirksomhederne har svært ved at beregne de totale omkostninger for de ofte lange kontrakter.
»Jeg kender eksempler, hvor en sælger er mødt op hos en virksomhed og har tilbudt virksomheden at lease f.eks. en kopimaskine. Den månedlige ydelse lyder måske ikke af så meget, men hurtigt må virksomheden konstatere, at den maskine, man har leaset, er alt for stor, og at virksomheden derfor betaler for en masse overflødigt isenkram, som virksomheden aldrig får brug for. Hvis virksomheden herefter ønsker at få en mindre kopimaskine viser det sig, at det ikke kan lade sig gøre, fordi kontrakten er uopsigelig i f.eks. fem år. Det kan tvinge virksomheden til at opsige kontrakten i utide, og det leder til den tredje faldgruppe, han vil advare imod: Det kan være særdeles kostbart, hvis en virksomhed opsiger en leasingkontrakt i utide. Restgælden forfalder og oveni kommer renter og en værdiansættelse af aktivet, som kan medføre udgifter af en betydelig størrelse. Alt dette fremgår af leasingkontraktens »små bogstaver«.«
Nej i banken
Christian Friis Olsen understreger, at der ikke er nogen facitliste, når man skal udtale sig om, hvorvidt leasing eller banklån bedst kan betale sig. Det afhænger altid af den konkrete situation, og desuden er finansieringsvilkår noget man kan forhandle om, både i banken og med leasingselskabet.
»Som hovedregel kan man dog gå ud fra, at det er billigst, hvis en virksomhed selv har mulighed for at købe sine driftsmidler, da leasingselskabet selvfølgelig tager sig betalt for sine ydelser, men leasing har til gengæld den fordel, at man ikke selv skal have alle pengene op af lommen ved anskaffelsen, og det betyder en hel del for mange iværksættere, der ikke råder over uanede kapitalressourcer. Leasing kan være og bliver ofte brugt som en måde at strække likviditeten på – en løsning som kan være dyrere end køb, men som ofte er nødvendig, hvis banken siger nej til en kreditudvidelse. Leasing er derfor altid et element, når en virksomhed skal overveje sin fremtidige finansiering, og selvom der er påpeget en række ulemper ved leasing, er der lige så mange positive historier, hvor leasing har udgjort en godt alternativ til udvidelse af driftskreditten, det gælder blot om at sikre sig, at virksomheden har fuld forståelse for konsekvenserne af den leasingkontrakt, som indgås – søg rådgivning, hvis der er tvivl.