Erfaring er ikke altid nok

Iværksætterdagen 2006, der blev afholdt midt i januar på IT-Universitetet i København, havde rådgivning af iværksættere som diskussionsemne. Som indspark var der udarbejdet en tillægsrapport til Global Entrepreneurship Monitor-undersøgelsen (GEM), og det er spændende læsning.
Rådgivning af en traditionel virksomhed inden for f.eks. håndværk er en forholdsvis enkel sag, men hvordan rådgiver man iværksættere med banebrydende nye og innovative ideer – iværksættere, der er de første på deres område. Hvor mange rådgivere ville f.eks. have forstået det fulde potentiale i Google i en tid, hvor opslagssider som Yahoo var altdominerende? Eller omvendt –
indset det uholdbare i mange af dotcom-firmaernes luftige forretningsmodeller?
Det på samme tid skønne og frygtindgydende ved at være innovativ iværksætter er, at man bevæger sig ind i det ukendtes land. Her kan rådgivere kun give sparring, for som GEM-rapporten påpeger, er der ingen der kender de rigtige svar. Ingen ved, hvordan markedet reagerer på et nyt produkt på et givent tidspunkt, og ingen ved, om de iværksættere der kommer med forretningsideen og har sat sig for at løfte den, er de rigtige til opgaven.
Det betyder naturligvis ikke, at al rådgivning af innovative iværksættere er omsonst. Statistikken viser, at en højere andel af de virksomheder, der modtager rådgivning, overlever. Men det er selvfølgelig uvist, om de overlever på grund af rådgivningen, eller fordi de iværksættere der får succes, får det fordi de griber hele opstartsprocessen »rigtigt« an, og en del af denne »rigtige« systematik er at søge rådgivning på de punkter hvor de er svage. Logisk må dog også iværksættere med en mere tilfældig tilgang til deres opstart og måske en mindre grad af »coachability« få noget ud af rådgivning – i hvert fald nogle af dem.
Folkene bag GEM-rapporten mener også, at det er vigtigt at få rådgivere med allerede i idéudviklingsfasen. Så kan man hjælpe gode ideer hurtigt videre, og få aflivet dårlige ideer med det samme. Det er en selvopfyldende profeti, men igen – når ingen ved hvornår en ny idé er gal, og hvornår den er genial, er vi så som samfund tjent med at »hjælpe« iværksætterspirer med at aflive deres ideer, blot fordi en tilfældig rådgiver ikke har visionerne til at forestille sig en fremtidig virkelighed? Mange af vore læsere har sikkert prøvet at have en idé, som man afskrev som urealistisk, kun for senere at se den realiseret med succes af andre. Derfor er rådgivning af iværksættere i idéfasen en kilden affære, der ret beset kun bør overlades til udvalgte rådgivere med personlige erfaringer fra innovative opstarter.